Strålebehandling for næse- og bihulekræft

Strålebehandling efter operation anbefales ved:

• tvivl om, al kræft er fjernet
• alle slags næse- og bihulekræft i stadie T2-T4
• diagnosen adenoidcystisk karcinom og andre aggressive spytkirtelcelle karcinomer

Strålebehandling før operation

Hvis det ikke er muligt at fjerne al kræften ved operation, kan man få strålebehandling. Efter 6-10 uger undersøger lægen, om strålebehandlingen har mindsket kræften så meget, at det herefter blevet muligt at fjerne resten af kræften ved operation.

Forberedelse til strålebehandling

Inden man begynder på selve strålebehandlingen, bliver der fremstillet udstyr, som skal sikre, at man ligger nøjagtig ens, hver gang man får strålebehandling.

Det vil ofte dreje sig om en skal af kunststof, som man skal ligge i og et plastiknet, der holder hovedet på plads. Som en del af planlægningen af strålebehandlingen bliver man CT-scannet, i nogle tilfælde også MR- eller PET/CT-scannet.

På scanningsbillederne indtegner lægen de områder, strålerne skal ramme. Ud fra tegningerne på scanningsbillederne planlægger lægen strålefelter og stråledoser ved hjælp af en computer.

Hvis kæben også skal bestråles

For at undgå eller mindske risikoen for, at kæben bliver beskadiget (osteoradionekrose) af strålebehandling, får man foretaget en røntgenundersøgelse af kæben og en vurdering af tænderne hos tandlægen på hospitalet.

Hvis man skal have trukket tænder ud, skal det også ske, før kæben bliver bestrålet, da man ellers risikerer, at kæben tager skade.

Det er vigtigt, at der er et tidsinterval imellem en eventuel tandbehandling og start af strålebehandling på mindst 10-14 dage.

Strålebehandling af kræft i næse- og bihuler

Den mest almindelige type kræft i næse- og bihuler er planocellulært karcinom, som kan behandles med stråler og evt. kemoterapi. Bivirkninger ved en samtidig kemoterapi opvejes i hvert enkelt tilfælde mod den mulige gavnlige effekt af behandlingen.

Strålebehandling efter operation for kræft i næse- og bihuler

Man bliver tilbudt strålebehandling efter operationen, hvis lægen vurderer, at der er øget risiko for tilbagefald. Formålet med strålebehandling efter operation er at slå de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være tilbage, og dermed nedsætte risikoen for tilbagefald.

Nimorazol øger effektiviteten af strålebehandlingen

Hvis man kun får strålebehandling, vil man i nogle tilfælde få tilbudt at tage et stof kaldet nimorazol i forbindelse med strålebehandlingerne. Nimorazol gør kræftcellerne mere modtagelige for strålerne, så behandlingen bliver mere effektiv.

Nimorazol skal tages 1½ time før strålebehandlingerne. Det er vigtigt, at man har normal leverfunktion, og at man ikke allerede har en påvirkning af nervesystemet.

Bivirkninger ved nimorazol

Nimorazol kan give kvalme, og man kan også få en overfølsomhedsreaktion i huden. Nimorazol kan have en antabuslignende virkning, så man bør ikke drikke alkohol, når man tager nimorazol.

Bivirkninger, der opstår ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Bivirkninger, der opstår under behandlingen, fortager sig som regel, efter behandlingen er afsluttet. Der er forskel på, hvor omfattende bivirkningerne bliver for den enkelte.

Sene bivirkninger og senfølger ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Bivirkninger kaldes sene, hvis de er til stede i måneder eller år. Sene bivirkninger kan i nogle tilfælde blive permanente, og så kaldes de senfølger. Nogle bivirkninger opstår først, efter behandlingen er afsluttet. Denne type gener er som regel varige og kaldes derfor også senfølger.

Sværhedsgraden af de sene bivirkninger afhænger af den samlede stråledosis for strålebehandlingen, strålefeltets størrelse og placering, og hvor stor dosis, man har fået ved hver enkelt behandling. 

Mange får problemer med mundtørhed og oplever tørhed af slimhinden i næsen. Disse gener opstår, fordi det ofte er nødvendigt også at bestråle spytkirtlerne og næseslimhinden. 

Man kan selv gøre noget for at begrænse de sene bivirkninger. Det er vigtigt at holde en god tandhygiejne, og man bør gå til tandlæge mindst hver tredje måned. Ved at foretage gabeøvelser kan man desuden forebygge bevægeindskrænkning i mundåbningen.

Under strålebehandlingen kan det være svært at spise tilstrækkeligt til at holde vægten på grund af synkesmerter, mundtørhed og ændret smagssans. Det er meget vigtigt at forsøge at begrænse vægttabet for at undgå at blive svag og afkræftet.