Operation af næse- og bihulekræft
Operation er den foretrukne behandling af små kræftknuder uden spredning til omkringliggende områder og lymfeknuder. Lægen vil forsøge at fjerne al kræften, hvis det er muligt. Operationen bliver foretaget på en specialafdeling.
Hvis det er muligt, vil lægen forsøge at fjerne al kræften ved en operation. Operation af kræft i næse- og bihuler kan være kompliceret, da der er meget kort afstand fra næsehulen og bihulerne til munden, øjnene og hjernen.
Det er ikke ualmindeligt, at kræften er vokset ind i ansigtsknoglen på diagnosetidspunktet. Det kan være nødvendigt at få fjernet det ene øje, hvis kræften er vokset ind i øjenhulen eller i selve øjet. Denne operation bliver foretaget af specialister på området (kirurgiske øjenlæger).
Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne på halsen, får man også fjernet dem.
Operationen af kræften kan efterlade et hul i næsehulen, bihulerne eller overkæbens knogle. Her kan lægen anvende forskellige plastikkirurgiske teknikker, f.eks. en vævslap flyttet fra et andet sted på kroppen, til at lukke hullet.
Lægen vil altid forsøge at undgå, at operationen kommer til at påvirke vejrtrækningen, tyggefunktionen og evnen til at synke. Men i nogle tilfælde kan operationen medføre ændringer.
Operation af kræft i næse- og bihuler efter strålebehandling
Hvis lægen vurderer, at det ikke er muligt at fjerne al kræften, kan man starte med strålebehandling (kaldes down-staging, neoadjuverende behandling), og derefter blive opereret 6-10 uger efter strålebehandlingen, hvis det er blevet muligt at fjerne resten af kræften.
Behandling af kræft i næseindgangen (vestibulum nasi)
Kræft i næseindgangen er en sjælden kræftform. Små tumorer i næseindgangen behandles med operation eller stråleterapi, og større tumorer med enten operation og efterfølgende strålebehandling eller strålebehandling alene. I nogle tilfælde suppleres strålebehandlingen med stoffet nimorazol eller kemoterapi. Læs mere:
Operation af kræft i næsehulen
I tidlige stadier får man kun fjernet kræftknuden og en kant af rask væv omkring. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at få fjernet dele af eller hele næsen. I de tilfælde vil lægen forsøge at genskabe næsen.
Hvis kræften involverer næseskillevæggen, får man fjernet dele heraf eller hele næseskillevæggen. Hvis kræftknuden sidder på siden af næsehulen, får man fjernet den del af næsen.
Hvis kræften har spredt sig i dybden, kan det være nødvendigt at få fjernet hele næsen. I begge tilfælde vil kirurgen genskabe næsen ved hjælp af væv fra ansigtet eller andre dele af kroppen. Det kan kræve yderligere operationer.
En anden mulighed er, at man får en næseprotese. Næseproteser kan monteres ved hjælp af lim, være monteret på briller eller være en silikonenæse, der kan sidde på en guldstang med klips, trykknapper eller med magneter. Den sidste metode kræver en yderst omhyggelig hygiejne, fordi næsen holdes fast af implantater, der går gennem huden og er integreret i knoglen bagved.
Livet med næse- og bihulekræft
Operation af kræft i bihulerne
Typen af operation afhænger af, hvilke bihuler der er involveret og af størrelsen på kræftknuden.
Bihulerne er opkaldt efter den knogle, de ligger i:
- Pandehuler (sinus frontalis) i pandebenet
- Sibensceller (sinus ethmoidalis) i sibenet, som er en del af øjenhulen
- Kilebenshuler (sinus sphenoidalis) i kilebenet bag næsehulen
- Kæbehuler (sinus maxillaris) i overkæbebenet
Operation af kræft i sibenet (sinus ethmoidalis)
Sibencellerne (sinus ethmoidalis) er to kranieknogler, som danner dele af næsehulen og hvorigennem de fleste bihuler bliver tømt. De består af en del små celler, som er forbundne. Ved kræft i sibencellerne vil kirurgen gennem næsen fjerne det syge område ved hjælp af en kikkert. I sjældne tilfælde må lægen operere udefra gennem huden i ansigtet.
Operation af kræft i overkæben (sinus maxillaris)
Hvis bihulekræften sidder i sinus maxillaris, kan operationen være, at man får fjernet en del af eller hele overkæben (maxillectomi).
Ved en maxillectomi kan kirurgen enten operere gennem ansigtshuden langs siden af næsen eller inde fra næsen eller munden under overlæben. Disse operationer er store indgreb, og man har brug for tid til at komme sig og vænne sig til forandringerne.
Kraniofacial resektion
Det kan være nødvendigt at få foretaget en operation kaldt kraniofacial resektion, hvis man har bihulekræft i:
- pandehuler (sinus frontalis) i pandebenet
- sibensceller (sinus ethmoidalis) i sibenet, som er en del af øjenhulen
- kilebenshuler (sinus sphenoidalis) i kilebenet bag næsehulen
Det er en stor operation, som normalt udføres af et team af specialiserede kirurger, f.eks. kæbekirurg, neurokirurg og plastikkirurg.
Ved operationen får man fjernet dele af kraniet og den øvre del af øjenhulerne. Operationen udføres via et snit lige bag hårlinjen. Den øvrige del af operationen minder om operationen af kræft i overkæben.
Denne operation medfører større ændringer i ens udseende. Når man får fjernet et større område, er det nødvendigt, at man får rekonstrueret området. Det kan gøres ved hjælp af:
- et hudtransplantat
- en huddækket lap
- en lap, der består af muskel og knogle fra hoften eller benet
Før operationen vil kirurgen gennemgå operationen og forklare nærmere, hvad der er planen.
Kikkertoperation af kræft i næse-bihuler
Kikkertoperation kan være en mulighed, hvis kræftknuden er lille eller ved en større kræftknude, hvor patienten ikke kan tåle almindelig operation. Denne metode er et mindre indgreb for patienten sammenlignet med en operation gennem ansigtsskelettet. Kikkertoperation egner sig også, hvis kræftknuden er tæt på hjernen eller øjenhulerne.
Operationen foregår via en kikkert med kamera, som føres op i næsen eller bihulerne. Lægen kan så fjerne kræften via kikkerten med kirurgiske instrumenter eller laser.
Under operationen kan lægen se operationsfeltet fra kikkerten på en computerskærm tredimensionelt. Det betyder, at kirurgen kan orientere sig meget præcist under operationen f.eks. i forhold til den nærliggende synsnerve og hjernen.
Hvis man bliver opereret med kikkert, får man som regel også strålebehandling, da det kan være vanskeligt at fjerne kræften helt ved operationen.
Der er ikke forskel på sygdomsforløbet, risikoen for tilbagefald eller for overlevelsen i forhold til, om man har fået foretaget en kikkertoperation eller traditionel operation.
Operation med fjernelse af lymfeknuder på halsen
Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne på halsen, får man også fjernet nogle eller næsten alle lymfeknuder på halsen på samme side som kræftknuden.
Man får opereret lymfeknuderne væk for at mindske risikoen for, at kræften spreder sig eller kommer igen.
I andre tilfælde får man også fjernet:
- den skrå muskel på siden af halsen (sternocleidomastoideus)
- en nerve (nervus accessorius)
- en vene (vena jugularis interna)
Behandlingen kan være både operation og/eller strålebehandling. Hvis det ikke har været muligt at fjerne al kræften ved operationen, kan operationen suppleres med strålebehandling af operationsområdet og halsen. Hvis kræftknuden sidder i midtlinjen, bliver man behandlet på begge sider af halsen.
Da der er begrænset risiko for, at næse- og bihulekræft spreder sig til lymfeknuderne på halsen, planlægger lægen kun at behandle halsens lymfeknuder ved kendt spredning til lymfeknuderne eller ved kræftknuder level Ib-II, der inddrager mundhulen, svælget eller huden.
Bivirkninger ved fjernelse af lymfeknuder på halsen
Bivirkningerne afhænger af omfanget af operationen.
Hvis nerven (nervus accessorius) bliver fjernet, kan skulderen blive stivere og sværere at bevæge. Det er derfor en god ide at blive henvist til en fysioterapeut, som kan vise øvelser, der forbedrer bevægeligheden i hals og skulder. Det er vigtigt at udføre øvelserne regelmæssigt.
Ved vedvarende smerter og nedsat bevægelighed et år efter operationen trods øvelser, kan lægen overveje, om det er muligt at foretage en operation med rekonstruktion af noget af musklen.
Hvis der ved operationen er sket skade på nogle af nerverne til hovedet og halsen, kan man få bivirkninger i form af:
- følelsesløshed af øret på samme side som operationen
- lammelse af underlæben
- lammelse af den ene side af tungen
- tab af følesans i den ene side af tungen
Der findes ingen egentlig behandling, så man må afvente bedring.
Spise og drikke efter operation for kræft i næse- og bihuler
Operation, der berører munden, vil også gøre det svært at synke, indtil man er kommet sig igen. I nogle tilfælde får man flydende kost gennem en sonde via næsen i en periode. Blød moset eller pureret mad er lettere at spise, hvis man har ondt i halsen.
Strålebehandling efter operationen
Hvis operationen ikke med sikkerhed har fjernet al kræften, eller hvis sygdommen er i et højt stadie (T2-T4), vil man efter operationen få tilbudt supplerende strålebehandling. Læs mere:
Rekonstruktion efter operation af kræft i bihulerne
I sjældne tilfælde vil operationen efterlade et hul i loftet af mundhulen. Lægen kan i nogle tilfælde udfylde hulrummet ved hjælp af væv taget fra andre steder på kroppen. Lægen kan forme et transplantat af muskel og knogle, f.eks. ved at flytte en lap bestående af tindingemusklen og lidt af knoglen fra hoften.
Midlertidig ændret vejrtrækning efter laprekonstruktion af kræft i næse- og bihuler
I yderst sjældne tilfælde får man ført luftrøret ud på halsens forside lige over brystbenet efter behandling af kræft i næse- og bihuler. Det hedder en 'trakeostomi' eller blot 'stoma', der betyder åbning. På den måde opstår der en åbning på forsiden af halsen, som man trækker vejret igennem.
Trakeostomien kan være nødvendig, hvis man får foretaget en plastikkirurgisk rekonstruktion, hvor lægen må dække en defekt med væv fra et andet sted (en lap). Som regel har man kun trakeostomien, indtil lappen er helet, og man igen kan trække vejret normalt gennem næsen og munden.
Rekonstruktion af kæbe med proteser efter operation for kræft i bihulerne
En anden mulighed er at få udformet en protese, der kan udfylde hulrummet. En protese kan også hjælpe med at bringe ansigtets udseende tilbage til så normalt udtryk som muligt efter operationen.
Det manglende stykke kæbe i overmunden kan rekonstrueres af et stykke knogle fra et andet sted på kroppen. Derefter kan en specialtandlæge fæstne en tandprotese til den nye overkæbeknogle. Det sker ved at indoperere titanskruer (implantater) i knoglen, der forbinder knoglen og protesen med tænderne. Man bliver opereret i to omgange med omkring seks måneders mellemrum.
Hvis det ikke er muligt at få implantater, kan man få en protese, der kan limes fast med hudlim eller påsættes et brillestel.
Indsættelse af implantater og fremstilling af proteser er samlet på øre-næse-hals-afdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
Forebyggende behandling mod stråleskader i spytkirtlerne
Man bliver i nogle tilfælde også tilbudt såkaldt 'hyperbar oxygenbehandling' til forebyggelse af stråleskader i spytkirtlerne. Hyperbar oxygenbehandling foregår i et trykkammer, hvor man indånder ilt ved øget tryk for at øge blodforsyningen og helingen af det skadede væv. Læs mere:
Trykkammerbehandling af stråleskader
Kontrol af proteser efter operation for kræft i bihulerne
Proteserne bliver som regel fremstillet af forskellige former for silikone og holder ca. 1 år. Pålimede proteser må fornyes med kortere intervaller end titanfikserede, da hudlim og afrensning af lim misfarver protesen, og ødelægger protesens tynde kanter.
Protesematerialet bliver påvirket af sollys, sved og rygning og i nogle tilfælde af det arbejde, man har.
Man bliver tilbudt kontrolbesøg hver 3.-6. måned.
Øjenprotese efter operation for kræft i bihulerne
Hvis kræften har spredt sig, så man har været nødt til at få fjernet øjet, kan man få et kunstigt øje. Læs mere om øjenprotese: