Hvad er næse- og bihulekræft?

Om næse- og bihulerne

Næsehulen og bihulerne fugter og opvarmer indåndingsluften, inden den transporteres ind i kroppen og ned i luftvejene.

Den forreste del af næsehulen er beklædt med hud og hår, og inde i næsehulen er der en slimhinde, hvor der sidder nogle små fimrehår og slim, der kan opfange støv, bakterier og virus. 

Lugtesansen findes inden for et lille område opadtil i næsehulen. Lugtesansens nervetråde går gennem mange små huller i bunden af kraniet til den hjernenerve, der tager sig af lugtesansen. 

Fra tårekanalen og bihulerne er der forbindelse til næsehulen. Åbningerne til bihulerne er små og bliver let stoppede, f.eks. ved forkølelse. Hvis åbningerne til bihulerne bliver stoppede, vil snottet ophobe sig, og man kan få bihulebetændelse.  

Bihulerne er opkaldt efter, hvor de ligger: 

• Pandehuler i pandebenet
• Sibensceller i sibenet, som er en del af øjenhulen
• Kilebenshuler i kilebenet bag næsehulen
• Kæbehuler i overkæbebenet 

Tegn på næse- og bihulekræft 

Symptomer på kræft i næse- og bihuler er ofte vage og uspecifikke. De mest almindelige tegn er dog tilstopning af næsen i den ene side. Man kan også samtidig have blodigt sekret eller betændelse fra næsen. Et andet symptom kan også være, at man opdager en nyopstået knude i næsen eller en knude på halsen. 

En eller flere af musklerne i ansigtet, tungen eller svælget kan svækkes, hvis kræftknuden rammer nerverne. Det kan medføre symptomer som døvhed, nedsat lugtesans eller fremadskridende synstab. 

Hvorfor opstår næse- og bihulekræft?

Der kan være flere årsager til, at man får kræft i næse- og bihuler. Rygning øger risikoen for at udvikle kræft i næsehulen. Langvarig udsættelse for træstøv fra især hårde træsorter giver en øget risiko for at udvikle kræft i næse- og bilhulerne.

I ca. 40 pct. af tilfældene hos mænd skyldes kræften påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Det samme gælder for ca. 10 pct. af kvinderne. 

Læderstøv, nikkel og radium øger også risikoen for at udvikle næse- og bihulekræft. Derudover kan Epstein Barr virus (EBV) og human papillomavirus (HPV) også øge risikoen for at udvikle kræft i næse- og bihulerne. 

Sygdommen i tal

I Danmark fik 31 kvinder og 43 mænd i gennemsnit konstateret næse- og bihulekræft hvert år i perioden 2017-2021. Ved udgangen af 2021 var der 283 kvinder og 369 mænd, der levede med diagnosen næse- og bihulekræft. Det vil sige, at personerne enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske. 

Sygdommen ses oftest hos personer over 65 år og er hyppigere hos mænd end kvinder.

Hos lidt mere end halvdelen (61 pct.) opstår kræften i næsehulen, og for 31 pct. i kæbehulen, og til sidst ca. 8 pct. i de øvrige bihuler. 

Behandling

Kræft i næse- og bihulerne kan behandles med operation og/eller strålebehandling. Valg af behandling afgøres ud fra sygdommens stadie. 

Operation er den fortrukne behandling af små kræftknuder uden spredning til omkringliggende områder og lymfeknuder. Hvis det er muligt, vil lægen forsøge at fjerne al kræften ved en operation. Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne på halsen, får man også fjernet dem. 

I nogle tilfælde er det ikke muligt at foretage en operation først. I stedet får man strålebehandling til at starte med for at mindske kræften så meget, at det kan blive muligt at fjerne resten af kræften ved operation. I nogle tilfælde får man tilbudt kemoterapi i stedet for strålebehandling forud for operation. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når man har afsluttet sin behandling, bliver man typisk tilbudt at følge et opfølgningsprogram i en periode. Ved opfølgningsbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer, og man vil blive undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Opfølgningsbesøgene er en god anledning til at tale med lægen om ens spørgsmål, bekymringer og problemer. 

Senfølger

Efter behandling for næse- og bihulekræft må de fleste leve med bivirkninger. Afhængig af typen og hvor kræften sidder, kan kræft i næse- og bihuler medføre problemer med synet. Det kan variere fra ganske lette synsændringer til totalt synstab på det ene øje. 

Ved store indgreb i munden kan evnen til at tygge og synke i sjældne tilfælde blive påvirket. Hvis man har vedvarende spise-/synkeproblemer, efter man har afsluttet sin behandling, kan man få hjælp til at genoptræne spise-/synkeevnen. 

Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man også få hjælp med stemmetræning.