Behandling af NET med spredning til leveren
Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder, hvis neuroendokrine tumorer (NET) har spredt sig til leveren (levermetastaser).
Over halvdelen af alle patienter med NET har spredning til leveren (levermetastaser), allerede når diagnosen stilles.
Spredning til leveren ses dog ekstremt sjældent fra små NET udgået fra mavesæk, tolvfingertarm, blindtarm og endetarm.
Der findes flere forskellige muligheder for behandling af spredning til leveren.
Behandling af metastaser i leveren kan være:
- Operation, hvor kræftknuderne fjernes helt eller så meget som muligt
- Radiofrekvensbehandling, hvor kræftknuden opvarmes ved hjælp af radiobølger eller mikrobølger
- Embolisering, hvor man får blokeret blodtilførslen til kræftknuden
- Kemo-embolisering, hvor kemoterapi sprøjtes direkte ind i leveren via de blodkar, der forsyner kræftknuden med blod
- Radioembolisering (Selektiv Intern Radioterapi), hvor der samtidig med blokering af blodtilførsel til kræftknuden sprøjtes et radioaktivt stof ind i kræftknuden
- Stereotaktisk strålebehandling
Hvilken behandling, du får tilbudt, afhænger af:
- Hvor i leveren metastasen sidde
- Størrelsen og antallet af metastaser
- Om der også er spredning til andre dele af kroppen
- Din helbredstilstand i øvrigt
Operation af små og få levemetastaser
Hvis kræften ikke har spredt sig uden for leveren, og der kun er få levermetastaser, får man tilbudt en operation med henblik på, at metastaserne fjernes helt.
Omkring 20 pct. af alle med levermetastaser kan enten få dem fjernet helt eller få bortopereret størstedelen.
De forudgående scanninger danner beslutningsgrundlaget for, om operation kan udføres, men det er først under selve operationen, at lægen endelig kan afgøre, om leveroperationen kan gennemføres.
I de fleste tilfælde er det dog muligt, når man har besluttet at operere.
Lindrende operation ved levermetastaser
Hvis det ikke er muligt at fjerne levermetastaserne, men der er behov for at mindske svære hormonelle og/eller tryksymptomer, kan man få fjernet en del af leveren.
Den lindrende operation kan også anvendes til at reducere kræften (debulking), så effekten af anden behandling bliver bedre.
Bortoperation af levermetastaser fra alle typer af NET hjælper på symptomer fra sygdommen hos mere end 90 pct.
Fravalg af operation
I nogle tilfælde vil lægen lade være med at operere, selvom en operation er teknisk mulig.
Det gælder, hvis man er meget svækket og ens helbredstilstand ikke er god, her er risikoen ved at operere for stor.
Lægen undlader også operation ved neuroendokrine karcinomer (NEC G3), da der næsten altid hurtigt kommer nye metastaser, og desuden vil en operation udsætte starten på kemoterapien. Operation tilbydes i udvalgte tilfælde.
Radiofrekvensbehandling af levermetastaser - især god effekt ved NET i tyndtarmen
Ved radiofrekvensbehandling varmer lægen kræftvævet op ved hjælp af radiobølger, mens man er under fuld bedøvelse. Kræftcellerne dør, når de varmes op til ca. 65 grader.
Radiobølgerne sendes ind i kræftknuden i leveren gennem en nåle-elektrode - enten gennem huden eller i kombination med en operation.
Indsættelse af nåle-elektroden foregår vedledt af ultralydsscanning.
Radiofrekvensbehandling kan kun anvendes, hvis der er mindre end 7-8 metastaser, som er mindre end 3 cm, men man kan behandle op til 5 cm store metastaser.
Metoden kan anvendes alene eller i forbindelse med operation af andre levermetastaser.
Metoden har især god effekt på NET i tyndtarmen og kan gentages flere gange.
Radiofrekvensbehandlingen mindsker hormonsymptomerne hos 70-90 pct. af alle med NET.
Hvis ens helbredstilstand er for dårlig til operation af leveren kan man i stedet for operation få radiofrekvensbehandling, da det er et mindre indgreb.
Det er muligt, at en tilsvarende metode med anvendelse af mikrobølger i stigende omfang vil blive anvendt i fremtiden.
Embolisering som behandling af levermetastaser
Hvis hverken operation eller radiofrekvensbehandling er mulig, kan man eventuelt få foretaget en såkaldt leverembolisering.
Embolisering er en teknik, hvor lægen blokerer blodforsyningen til kræftknuden - i dette tilfælde metastasen i leveren. Når blodkarrene bliver blokerede, kan knuden ikke længere vokse.
Ved leverembolisering får man via et tyndt kateter i lysken sprøjtet behandlingen direkte ind i det kræftramte område i leveren via de blodkar, der forsyner kræftknuden.
Som regel vil leverembolisering blive foretaget samtidig med at man får medicinsk behandling (kemoterapi eller bioterapi).
Behandlingen kan ikke fjerne kræften fuldstændig, men den kan holde sygdommen nede.
Embolisering kan reducere antallet af metastaser i leveren hos 25-80 pct. (gennemsnit 50 pct.), men det er generelt ikke muligt at forudse effekten. Ved mange levermetastaser har behandlingen dog dårligst effekt.
Hormonsymptomer mindskes hos 50-90 pct. i op til 2 år.
Ved behov kan leverembolisering gentages med 2-3 måneders mellemrum.
Der findes tre former for embolisering:
- Embolisering med små plastikkugler (mikrosfære), der blokerer for blodtilførslen til kræftknuden
- Kemo-embolisering, hvor kemoterapi sprøjtes direkte ind i leveren via de blodkar, der forsyner kræftknuden med blod.
Kemoterapien bliver inde i kræftknuden, når blodforsyningen samtidig stoppes af plastikkuglerne, og det kræftramte område i leveren får fuld dosis kemoterapi, mens resten af kroppen skånes.
Man bruger enten små plastikkugler med kemoterapi (DC beads) eller kemoterapi blandet i en olieopløsning - Radio-embolisering - også kaldet Selektiv Intern Radioterapi (SIRT), hvor man får sprøjtet små radioaktive kugler ind i et blodkar i leveren.
Kuglerne samles i kræftknuden og afgiver stråling, der ødelægger kræftcellerne.
Fordelen ved denne type strålebehandling er, at den kun rammer kræftknuden.
Af tekniske grunde foregår denne behandling i to omgange. SIRT vil ofte være en mere skånsom behandling end embolisering
Bivirkninger ved leverembolisering
De mest almindelige bivirkninger er smerter i leverregionen, feber (op til 38 C) og træthed. Som regel varer bivirkningerne mindre end 1 uge.
Meget sjældent ses mere alvorlige bivirkninger i form af karcinoid krise (med kraftig flushing og blodtryksfald), omtågethed eller udvikling af bylder i leveren.
Enkelte får slet ingen bivirkninger.
For at undgå infektioner får alle antibiotika i forbindelse med behandlingen.
Hvis man har levermetastaser fra NET i tyndtarmen, eller hvis den primære tumor ikke er kendt, får man indsprøjtet stoffet octreotid før emboliseringen - og eventuelt under behandlingen - for at undgå karcinoid krise.
Cirka 6-8 uger efter behandlingen får man foretaget en CT-scanning, som lægen bruger til at vurdere, om behandlingen har virket.
Hvis behandlingen virker, kan man få yderligere behandlinger efter 2-3 måneder.
Stereotaktisk strålebehandling
Stereotaktisk strålebehandling er en nyere mulighed ved tumorer, der ikke kan opereres.
Ved stereotaktisk strålebehandling får man én enkelt eller få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind mod et lille afgrænset område i leveren.
Kontrol efter behandling for levermetastaser
Ved leveroperation får man ca. 3-6 måneder efter taget blodprøver og CT-scannet leveren.
Man bliver indkaldt til kontrol efter 6 og 12 måneder. Ved disse kontroller får man taget nye blodprøver og scanninger.
Som regel kan man leve helt normalt og uden begrænsninger i kost- eller drikkevaner efter både leveroperation med åben adgang og med adgang via kikkert.
Ved leverembolisering får man ca. 6 uger efter lokalbehandlingen taget blodprøver samt en CT-scanning af leveren.