Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) ved NET
Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) er en mulighed, når der ikke længere er effekt af kemoterapi og somatostatin-analoger. Behandlingen forbedrer livskvaliteten væsentligt hos de fleste med NET.
Ved indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) får man indsprøjtet radioaktive isotoper bundet til et stof, der ligner somatostatin (somatostatin-analog) i en blodåre.
Somatostatin-analogerne binder sig til specielle receptorer på kræftcellernes overflade og afgiver stråling, der får kræftcellerne til at dø.
Fordelen ved denne type strålebehandling er, at man opnår præcis bestråling af det kræftramte område. Desuden bliver alle områder med neuroendokrine tumorer behandlet på én gang - også hvis der er små angrebne områder, der endnu ikke er opdaget.
Undersøgelse for om indre strålebehandling med isotoper er muligt
Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) kræver, at der er somatostatin receptorer på tumorcellernes overflade.
Behandlingen kan bruges, hvis der er en kraftigere somatostatin-binding til tumorcellerne end til de normale celler.
Mere end 80-90 pct. af alle neuroendokrine tumorer binder stoffet somatostatin til sig.
Du får undersøgt, om behandlingen er egnet til dig ved en særlig PET-scanning (Ga-Dotatoc).
Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) kan komme på tale:
- Hvis der ikke længere er effekt af kemoterapi eller behandling med alfa-interferon eller somatostatin-analoger
- Ved for mange bivirkningerne ved kemoterapi eller behandling med alfa-interferon eller somatostatin-analoger
- For at mindske tumoren inden operation ('downstaging')
- Ved tilbagefald, hvis man tidligere har haft god effekt, og hvis nyre- og knoglemarvsfunktionen tillader det
Indre strålebehandling med isotoper har flere virkninger:
- Mindsker størrelsen på tumor/metastaser hos ca. 20 pct.
- Kræften stopper med at vokse i op til flere år hos 50-65 pct.
Hos ca.15-20 pct. har behandlingen ingen virkning. Det kan ikke med sikkerhed forudses, hvem der vil have fordel af behandlingen, og hvem der ikke vil. Dog kan man forvente effekt af behandlingen, hvis undersøgelser viser en høj somatostatin-binding til tumorcellerne.
Sådan foregår indre strålebehandling med isotoper
Du skal behandles med to doser stråling med 8-10 ugers mellemrum eller med fire doser stråling med 6-10 ugers mellemrum - alt efter hvilken form for radioaktivt mærkede isotoper, du skal behandles med.
Du skal være indlagt og isoleret i et døgn i forbindelse med behandlingen.
Som regel bliver man udskrevet dagen efter, afhængig af hvor meget radioaktivitet, der er tilbage i kroppen.
Efter behandlingen er ens blod og urin svagt radioaktivt i en uge, men man kan uden problemer være sammen med andre mennesker.
Behandlingen tilbydes på Rigshospitalet i København og på Aarhus Universitetshospital - på hospitalet får du nærmere vejledning om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem efter behandlingen.
Forskellige former for radioaktive sporstoffer
Der findes forskellige former for radioaktive isotoper (radionuklider). Ved behandling af NET med høj forekomst af somatostatin-receptorer på kræftcellerne bruges de radioaktivt mærkede somatostatin-analoger:
- 90-Yttrium-DOTATOC og
- 177-Lutetium-DOTATATE
Bivirkninger ved indre strålebehandling med isotoper
Der opstår sjældent alvorlige bivirkninger, oftest drejer det sig om kvalme og opkastninger 1-2 døgn i forbindelse med behandlingen.
I nogle tilfælde kan behandlingen påvirke knoglemarven og nedsætte produktionen af røde og hvide blodlegemer samt blodplader, hvilket ekstremt sjældent kan give tendens til blodmangel og infektioner og øget blødningsrisiko. Hvis det bliver nødvendigt, kan man få blodtransfusion eller antibiotika.
Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) kan i enkelte tilfælde også påvirke nyrerne (ofte kronisk). Der er større risiko for at nyrefunktionen påvirkes, hvis den i forvejen er nedsat pga. eksempelvis diabetes, forhøjet blodtryk eller som følge af behandling med kemoterapi.
For at beskytte nyrerne får du derfor et drop med en opløsning af æggehvidestoffer (aminosyrer), der beskytter nyrerne under strålebehandlingen. Æggehvidestofferne kan give kvalme og opkastninger. For at forhindre dette får du også kvalmestillende medicin med behandlingen.
For at undersøge knoglemarvens og nyrernes funktion under og efter behandlingen får du taget blodprøver hver 2. uge og op til 8 uger efter endt behandling.
For yderligere at undersøge om nyrerne kan have taget skade af behandlingen, får du foretaget undersøgelser af nyrefunktionen (clearence) 6 og 12 måneder efter endt behandling eller efter behov.
Indre strålebehandling med isotoper virker bedst ved lavt Ki67 indeks
Indre strålebehandling med isotoper virker bedst på tumorer, hvor det såkaldte Ki67 indeks (mål for hvor mange tumorceller der deler sig) er lavt. Der er for nyligt kommet studier, som viser, at der også er gavnlig effekt selvom Ki67 er højt.
Lægen holder øje med effekten af indre strålebehandling med isotoper
Med CT/MR-scanning, PET-scanning og blodprøver kan lægen se, om behandlingen virker tilfredsstillende.
Undersøgelserne udføres 3, 6 og 12 måneder efter endt behandling.
Strålebehandling
Ved strålebehandling anvender man ioniserende stråling til at skade og dræbe kræftceller.
Mere om strålebehandling