Somatostatin-analoger som behandling af NET
Somatostatin-analoger er effektive som behandling ved NET-undertyperne glukagonomer, VIPomer, gastrinomer og insulinomer og ved symptomerne diarré (karcinoidt syndrom) og ansigtsblussen (flushing).
Kroppen danner naturligt hormonet somatostatin, men stoffet bliver også produceret som medicin.
Når somatostatin fremstilles til medicin, kaldes det somatostatin-analoger. Analoger er stoffer, der ligner det oprindelige stof.
Behandling med somatostatin-analoger kaldes også bioterapi
Behandling med somatostatin-analoger kaldes også bioterapi, da det er behandling med et stof, der ligner det, som kroppen selv producerer.
Bioterapi har en tydelig virkning på hormonelle symptomer og kan også til en vis grad bremse kræftcellernes vækst.
Somatostatin-analoger virker ved at blokere for, at kræftcellen vokser
Somatostatin-analoger angriber de receptorer for somatostatin, der findes på kræftcellerne. Disse receptorer styrer, hvordan kræftcellen vokser og afgiver hormonlignende stoffer. Somatostatin-analogerne virker ved at blokere receptorerne.
Behandling med somatostatin-analoger har flere virkninger:
- Behandling af symptomer fra kræftsygdommen. Symptomerne formindskes hos 70-90 pct.
- Hæmmer væksten af tumoren. Op til 40 pct. oplever at tumoren stopper med at vokse
- Kan gøre tumoren mindre. Knap 5 pct. oplever at tumoren formindskes
Somatostatin-analoger er effektive ved disse NET-symptomer:
- Karcinoidt syndrom (diarré)
- Ansigtsblussen (flushing)
- Evt. hjerte- og lungesygdom
Somatostatin-analoger er effektive ved disse NET-undertyper:
- Glukagonomer
- VIPomer
- Gastrinomer
- Insulinomer
Somatostatin-analoger gives som indsprøjtning
Behandlingen gives som indsprøjtning oftest med fire ugers mellemrum.
Lægen kan evt. øge dosis eller forkorte intervallerne mellem indsprøjtningerne for at opnå bedre effekt.
To forskellige somatostatin-analoger
Der findes to forskellige somatostatin-analoger, nemlig octreotid og lanreotid.
De kan begge nedsætte den hastighed, hvormed tumoren vokser, og har samme lindrende effekt på sygdommens symptomer. De findes begge som kort- og langtidsvirkende.
Ved manglende effekt eller svære bivirkninger ved octreotid, kan man skifte til lanreotid.
Bivirkninger ved somatostatin-analoger
Før man får den fulde behandlingsdosis med de langtidsvirkende somatostatin-analoger, afprøver lægen som regel behandlingen i halv dosis.
Nogle må stoppe behandlingen på grund af svære mavesmerter. Mavesmerterne går dog som regel går over.
Nogle får diarré på grund af nedsat produktion af enzymer i bugspytkirtlen, hvilket kan behandles med medicin.
Nogle må stoppe behandlingen på grund af svære mavesmerter. Mavesmerterne går dog som regel går over.
Nogle får diarré på grund af nedsat produktion af enzymer i bugspytkirtlen, hvilket kan behandles med fordøjelsesenzymer som medicin (f.eks. Kreon®).
Læs om medicinens virkning og bivirkninger på min.medicin.dk: