Behandling af NET i bugspytkirtlen
NET i bugspytkirtlen behandles først og fremmest med operation. Kemoterapi er også en mulighed.
Hvis det er muligt at fjerne al tumorvævet i bugspytkirtlen ved operation, er det ikke nødvendigt at få kemoterapi eller anden medicinsk efterbehandling. Da tumor oftest opfører sig godartet, lader lægerne den oftest sidde, hvis den er lille (mindre end 1 cm).
Men hvis tumoren og/eller spredning fra den ikke kan fjernes ved operation, får man medicin, der kan kontrollere symptomerne og hæmme tumorens vækst.
Operationstypen afhængig af hvor i bugspytkirtlen tumoren er placeret
Ved tumorer i bugspytkirtlens hale eller i venstre side af kroppen, kan man få fjerne den syge del af bugspytkirtlen. Denne operationsform kaldes også distal pancreas resektion. Om lægerne vælger at gøre det, afhænger af størrelsen på tumor og din alder og øvrige tilstand.
Ved tumorer i bugspytkirtlens hoved og i højre side af kroppen får man fjernet hovedet af bugspytkirtlen og tolvfingertarmen, den nederste del af mavesækken, galdeblæren, den nederste del af galdegangene samt de nærmeste lymfeknuder. Denne operation kaldes Whipples operation.
Operation af insulinomer i bugspytkirtlen
Da 90 pct. af alle insulinomer i bugspytkirtlen er godartede, kan man som regel nøjes med at få fjernet selve tumoren ved en kikkertoperation.
Denne behandlingsform egner sig dog ikke, hvis insulinomet er placeret tæt på bugspytkirtlens udførselsgang, da den kan blive beskadiget, så der løber bugspytkirtelsaft og enzymer ud i maven (bughulen), eller der kan opstå en unormal åbning (fistel).
Er der tale om et ondartet insulinom (findes hos ca. 10 pct.), er det nødvendigt at få fjernet både tumoren og den syge del af bugspytkirtlen.
Hvis kræften sidder i bugspytkirtlens hale (cauda):
Hvis kræften sidder i bugspytkirtlens hoved (caput)
Ved insulinomer, der sidder i bugspytkirtlens hoved tæt ved tolvfingertarmen, er det som regel nødvendigt, at få bortopereret den syge del af bugspytkirtlen og tolvfingertarmen, den nederste del af mavesækken, galdeblæren, den nederste del af galdegangene og de nærmeste lymfeknuder (Whipples operation):
Efter Whipples operation:
Scanninger og blodprøver efter operation af insulinomer
Ved operation af insulinomer er det vigtigt at sikre, at alt tumorvæv er fjernet. Derfor får man gentagne scanninger og målt hormonindholdet i blodprøver.
Operation af sporadiske gastrinomer og andre typer fungerende NET i bugspytkirtlen
De såkaldte sporadiske gastrinomer og andre typer af såkaldte fungerende (frigør hormoner) neuroendokrine tumorer i bugspytkirtlen har oftere spredt sig til lymfeknuder og lever på diagnosetidspunktet sammenlignet med gastrinomer i tolvfingertarmen.
De fleste sporadiske gastrinomer i bugspytkirtlen findes i bugspytkirtlens hoved.
Hvis gastrinomet i bugspytkirtlen ikke har spredt sig eller blot har nogle få lokale lymfeknudemetastaser, kan man blive opereret enten med distal resektion eller Whipples operation.
Kikkertoperation egner sig ikke ved gastrinomer, da det kan være vanskeligt at se, om der er flere gastrinomer til stede.
Har sygdommen spredt sig til leveren, bliver man som regel kun opereret, hvis det er muligt for lægen at fjerne levermetastaserne kirurgisk eller ved radiofrekvensbehandling samtidig med operationen af bugspytkirtlen.
Behandling af NET med spredning til leveren (levermetastaser)
Behandling af ikke-fungerende NET i bugspytkirtlen
Operation af ikke-fungerende (frigør ikke hormon) NET i bugspytkirtlen er en mulighed, når kræften ikke har spredt sig eller blot har nogle få lokale lymfeknudemetastaser.
Operationen er enten ’distal resektion’ eller Whipples operation.
Da man ved ikke-fungerende NET først udvikler symptomer sent i forløbet, er de ofte store tumorer og har spredt sig på diagnosetidspunktet.
Selvom disse tumorer kan være vokset ind i de omkringliggende blodkar og organer, kan operation nogle gange være en mulighed.
I nogle tilfælde kan kemoterapi eller indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) før operationen mindske tumoren så meget, at den evt. kan fjernes efterfølgende.
Ved operationen får man fjernet hele bugspytkirtlen og de omkringliggende organer, som ved Whipples operation.
Kemoterapi som behandling af NET i bugspytkirtlen
Hvis man har fået fjernet al tumorvævet ved operation, er der ikke noget, der tyder på, at kemoterapi, som supplerende (adjuverende) behandling, har effekt.
Men hvis tumoren og/eller spredning fra den ikke kan fjernes ved operation, får du tilbudt kemoterapi.
Målet for behandlingen er at kontrollere symptomerne og hæmme tumors vækst, men behandlingen kan ikke fjerne sygdommen.
Kemoterapi ved NET i bugspytkirtlen - hvis Ki67 er mindre end 10 pct.
Hvis det såkaldte Ki67 indeks (mål for hvor mange tumorceller, der deler sig) er mindre end 10 pct. kan man få behandling med somatostatin analog.
Kemoterapi ved NET i bugspytkirtlen - hvis Ki67 er mindre end 20 pct.
Hvis det såkaldte Ki67 indeks er mindre end 20 pct. får man som regel kemoterapi med en kombination af stofferne streptozotocin og 5-fluorouracil eller temozolomid og evt. capecitabin.
Man får behandlingen hver tredje uge, og ved god effekt efter et år, kan man nøjes med behandling hver fjerde uge. For at nedsætte risikoen for bivirkninger kan man i samråd med lægen vælge at holde en pause efter 6-12 måneder.
Kemoterapi med stofferne streptozotocin og 5-fluorouracil virker hos 15-40 pct., der oplever 1-1½ års perioder uden sygdomsaktivitet.
Bivirkningerne er kvalme, opkastninger og påvirkning af nyrerne. For at undgå streptozotocins påvirkning af nyrerne, får man rigeligt med væske i blodbanen under behandlingen.
Desuden skal man regelmæssigt have undersøgt nyrernes funktion med en undersøgelse kaldet Cr-EDTA clearance.
Hvis nyrernes funktion nedsættes, er det nødvendigt, at man får nedsat dosis af streptozotocin eller helt stopper med behandlingen.
Streptozotocin kan også kombineres med doxorubicin, som ser ud til at være mere virksomt end 5-fluorouracil. Men doxorubicin har flere bivirkninger, specielt hjertepåvirkning - derfor kan doxorubicin kun anvendes i en periode.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger på min.medicin.dk:
Kemoterapi ved NET i bugspytkirtlen - hvis Ki67 er større end 10 pct.
Hvis det såkaldte Ki67 indeks (mål for hvor mange tumorceller, der deler sig) er større end 10 pct., kan tabletbehandling med temozolomid, alene eller i kombination med capecitabin være en mulighed.
Bivirkningerne er kvalme, og i sjældne tilfælde svært nedsat antal blodplader, som medfører blødningsrisiko omkring tre uger efter start på temozolomid.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger på min.medicin.dk:
Kemoterapi ved NET i bugspytkirtlen - hvis Ki67 er større en 20 pct.
Hvis det drejer sig om NET i bugspytkirtlen, hvor Ki67 indekset (mål for hvor mange tumorceller, der deler sig) er større end 20 pct., vil du få tilbudt behandling med kemoterapistoffet etoposid i kombination med enten cisplatin eller carboplatin.
Hvis denne behandling ikke længere har effekt, kan man få behandling med temozolomid i kombination med capecitabin og evt. suppleret med bevacizumab.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger på min.medicin.dk:
Læs mere om kemoterapi ved behandling af NET:
Andre behandlinger, hvis kemoterapien ikke længere virker:
Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling)
Når kemoterapi ikke har effekt længere, kan man få indre strålebehandling med isotoper (raionuklidbehandling), der er en særlig strålebehandling med radioaktive isotoper.
Indre strålebehandling med isotoper forbedrer livskvaliteten væsentligt hos de fleste og mindsker desuden kræften hos 20-30 pct.
Hos ca. 50-65 pct. holder sygdommen op med at vokse i op til 3-4 år.
Læs mere om strålebehandling med isotoper:
Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) af NET
Behandlinger med everolimus og sunitib
Der findes nyere tabletbehandlinger med stofferne everolimus og sunitib, som begge har vist sig at have effekt ved bugspytkirtel NET med spredning.
Denne type behandlinger kaldes også målrettet molekylær tumorterapi, da det er medicin, der påvirker helt bestemte molekyler i cellen.
Everolimus og sunitib bruges først og fremmest som en mulighed, når behandling med kemoterapi ikke længere virker.
Sunitinib er en såkaldt tyrosinkinasehæmmer, mens everolimus virker ved at angribe et protein (mTOR), som er nødvendig for, at kræften kan vokse.
Everolimus har også vist sig at kunne stabilisere blodsukkeret hos en del patienter med ondartede insulinomer. Der forskes i udvikling af flere stoffer af denne type.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på min.medicin.dk:
Læs mere om målrettet behandling med everolimus og sunitinib ved NET:
Målrettede behandlinger med everolimus og sunitib ved NET
Behandling med somatostatin-analoger
Indsprøjtninger med somatostatin-analoger (stoffer der ligner somatostatin) formindsker symptomerne og hæmmer væksten af tumoren i en længere periode.
Somatostatin-analoger kan anvendes ved NET i bugspytkirtlen med Ki67 indeks op til 10 pct.
Somatostatin-analoger mindsker også hormonelle symptomer hos mere end 50 pct. med fungerende (frigør hormon) tumorer i bugspytkirtlen.
Somatostatin-analoger som behandling af NET
Lindrende behandling af symptomer ved NET i bugspytkirtlen
NET i bugspytkirtlen kan give en række forskellige symptomer, alt efter hvilken type NET, der er tale om.
Herunder kan du se en liste over behandlingsmulighederne for de enkelte symptomer:
| Symptom | Behandling |
|---|---|
| Øget mavesyre (gastrinom) |
Syrepumpehæmmere - ofte i høje doser. Virker ved at blokere de syreproducerende celler i mavesækken: Somatostatin-analoger: |
| Lavt blodsukker (insulinom) |
Små, hyppige måltider. Tabletbehandling med stoffet everolimus: Stoffet diazoxid (Proglicem®) kan stabilisere blodsukkeret ved at hæmme frigivelsen af insulin, men har flere svære bivirkninger, bl.a. ophobning af væske i kroppen. Somatostatin-analoger kan stabilisere blodsukkeret, men kan også forværre det lave blodsukker pga. hæmning af udskillelsen af glucagon, væksthormon og ACTH. Somatostatin-analoger: Glucocorticoider kan prøves, men kun hvis anden behandling svigter, da udskillelsen af kroppens korticoider i binyrerne bliver hæmmet: |
| Ved hyppigt meget lavt blodsukker (insuliniom) |
Konstant tilførsel af sukkerstof (glukose) eller af hormonet glucagon kan være nødvendig. |
| Diarré (VIPom , Verner-Morrison syndrom) |
Somatostatin-analoger kan hos 80 pct. stoppe eller reducere diarréen. Somatostatin-analoger: |
| Forhøjet blodsukker og blandt andet nekrolytisk migratorisk erytem (glukagonom) |
Somatostatin-analoger fjerner symptomerne hos 40-90 pct. inden for dage til uger. Somatostatin-analoger: |
Behandling af spredning til knogler, hjerne og lever
NET i bugspytkirtlen kan sprede sig til f.eks. knogler, hjerne eller lever.
Læs om behandlingsmulighederne her:
Behandling af NET med spredning til leveren
Behandling af NET med spredning til knogler, lunger eller hjerne
Kontrol når tumor er fjernet ved operation
Har du fået fjernet et godartet insulinom, bliver du kontrolleret lige efter operationen af lægen og får taget blodprøver.
Efter operation for andre typer af NET i bugspytkirtlen bliver du indkaldt til kontroller, hvor du bliver undersøgt for tumormarkører i blodet og foretaget Ga-PET-scanning samt CT- eller MR-scanning hver 6.-12. måned.
Er du blevet opereret for NET, bliver du tilbudt at gå til kontrol hele livet på et specialiseret NET-center, da sygdommen kan komme igen i op til 15-20 år efter, at tumoren er fjernet ved operation.
Kontrolforløb hvis sygdommen har spredt sig
Ved spredning af NET i bugspytkirtlen bliver du tilbudt at gå til kontrol hele livet på et af landets specialiserede NET-centre.
Under selve behandlingen bliver du fulgt nøje - i første omgang hver tredje måned, hvor du får målt tumormarkører i blodet, får foretaget CT- eller MR-scanning og ved behov Ga-dotatoc PET-scanning.
Mindst en gang om året - eller hvis der opstår nye hormonelle symptomer - får du målt værdierne for alle bugspytkirtelhormoner og tumormarkører.
Tumoren kan nemlig ændre sig, så du kan få brug for at få ændret behandlingen.