Symptomer på NET i bugspytkirtlen
Symptomer på NET i bugspytkirtlen afhænger af, hvilken type hormon tumoren producerer.
Symptomer ved ikke-fungerende NET i bugspytkirtlen
I bugspytkirtlen er omkring 65 pct. af alle NET ikke-fungerende tumorer.
Symptomerne kan være:
- Mavesmerter
- Unormalt vedvarende tab af appetit (anoreksi)
- Vægttab
- Gulsot
Disse symptomer ses også ved andre typer af kræft i bugspytkirtlen.
I mange tilfælde har man imidlertid ingen særlige symptomer.
Symptomer ved fungerende NET i bugspytkirtlen
35 pct. af NET i bugspytkirtlen er fungerende tumorer, som producerer et hormon, der betyder, at man har et særligt sygdomsbillede eller et syndrom.
Fungerende NET i bugspytkirtlen kan producere følgende hormoner:
- Insulin (15 pct.)
- Gastrin (15 pct.)
- Andre hormoner, f.eks. glucagon, somatostatin, VIP eller somatostatin (70 pct.)
NET-typen får navn efter det hormon, det producerer. En neuroendokrin tumor, der producerer insulin, kaldes eksempelvis for et 'insulinom'.
De forskellige fungerende typer NET i bugspytkirtlen: | |||
NET-type | Producerer | Giver disse symptomer | Kan også opstå i |
Insulinom | Insulin, som medfører at blodsukkeret falder | Forvirring, sult, hovedpine og øget svedtendens, evt. besvimelse | |
Gastrinom (Zollinger-Ellison syndrom) | Gastrin, som medfører øget produktion af mavesyre | Mavesår, svie i toppen af maven, halsbrand og diarré | Tolv-finger-tarmen (hyp-pigst) |
Glukagonom | Glukagon, som øger blodsukkeret | Sukkersyge, vægttab og hudforandringer | |
VIPom (Verner-Morrison syndrom) |
VIP (vasoaktiv intestinal peptid), som påvirker kroppens evne til at optage næring og væske | Vandig diarré, kaliummangel, dehydrering, vægttab og rødme af huden | |
Somato-statinom | Somatostatin, der hæmmer dannelsen af andre hormoner | Sukkersyge, galdesten, diarré og vægttab. Dog sjældent, at alle symptomer er tilstede | Tolv-finger-tarmen |
Cushings sygdom | ACTH, der medfører over-produktion af binyrebarkhormon (kortisol) | Cushings sygdom | Hypo-fyse, lunger |
GRFom (akromegali) | GRF, som producerer væksthormon | Akromegali | Lunge og tynd-tarm |