Diagnose af NET i lungerne
Diagnosen NET i lungerne kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Der findes fire typer af NET i lungerne.
Når lægen finder en knude, tager han en vævsprøve (biopsi) af den og sender den til nærmere undersøgelse under mikroskop.
Ved undersøgelse under mikroskop er det muligt at stille den endelige diagnose - det vil sige at slå fast, hvilken type NET, der er tale om og hvor hurtigt cellerne vokser (måling af Ki67).
Vævsprøve og måling af Ki67 ved mistanke om NET
Diagnose - NET i lungerne
Der findes fire typer NET i lungerne. De enkelte typer optræder på forskellig måde. Vurdering af tumorcellernes udseende i mikroskopet siger noget om, hvordan tumoren udvikler sig.
Det er vigtigt at kende den præcise diagnose, så lægen kan tilbyde dig den bedst mulige behandling.
Der findes fire typer NET i lungerne: | |
---|---|
Typisk karcinoid | Hyppigste type. Vokser langsomt og spreder sig sjældent uden for lungerne. De fleste lunge karcinoider findes i luftvejene centralt i lungerne. |
Atypisk karcinoid | Mere sjælden. Vokser hurtigere end typiske karcinoider, men langsommere end andre typer lungekræft. Sidder lidt hyppigere perifert i lungerne. |
Stor-cellet neuro-endokrint karcinom | Sjælden type, der vokser hurtigt. Forekommer fire gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Rygning øger risikoen væsentligt. |
Små-cellet lunge karcinom | Aggressiv type. Rygning er hovedårsagen, men radon og asbest øger også risikoen. |