Antistofbehandling af non-Hodgkin lymfom
Antistofbehandling af non-Hodgkin lymfom kan bruges i kombination med kemoterapi eller strålebehandling. Rituximab er det mest anvendte antistof, da det retter sig imod et protein, som findes på overfladen af lymfomcellerne ved de fleste non-Hodgkin B-celle lymfomer.
Antistofbehandling er en form for immunterapi, der anvendes ved de fleste typer lymfom, oftest sammen med kemoterapi.
Der er udviklet flere forskellige antistoffer, som især virker på de ondartede lymfomceller. Det mest anvendte stof er rituximab, og det kan enten bruges alene eller i kombination med kemoterapi, hvilket ofte giver en bedre behandlingseffekt.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Antistofbehandling med brentuximab vedotin
Antistoffet brentuximab vedotin kan bruges til behandling af nogle typer af non-Hodgkin T-celle lymfomer.
Brentuximab vedotin kan bruges, når kræftcellerne er CD30-positive, dvs. når cellerne har proteinet CD30 på overfladen. Behandlingen kan i nogle tilfælde fjerne alle tegn på kræft.
Stoffet bruges ved tilbagefald af sygdommen, eller hvis der ikke har været effekt af anden behandling.
Brentuximab vedotin forbinder sig med CD30 på overfladen af de CD30-positive kræftceller.
Antistoffet brentuximab vedotin er bundet til et celledræbende molekyle, som slår kræftcellerne ihjel, når det kommer ind i dem.
Man får brentuximab vedotin gennem et drop direkte i en blodåre hver tredje uge. Behandlingen kan fortsætte i op til 1 år.
Behandlingen bliver stoppet eller ændret, hvis sygdommen bliver værre i stedet for bedre, eller hvis man får generende bivirkninger.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Antistofbehandling med epcoritamab
Antistoffet epcoritamab kan bruges ved tilbagefald af diffust storcellet B-celle lymfom eller når anden behandling ikke har været effektiv.
Epcoritamab aktiverer immunforsvaret , så de syge B-celler går til grunde.
Du får behandlingen som indsprøjtning under huden (subkutant) i behandlingsperioder på 28 dage. Før hver dosis vil du få binyrebarkhormon, et antihistamin og medicin som nedsætter feber for at undgå bivirkninger.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Bivirkninger ved antistofbehandling
Når man får indsprøjtning med antistof, kan der opstå en allergisk reaktion.
Det viser sig oftest i form af feber, kulderystelser, eventuelt ledsaget af kvalme, opkastning, udslæt og kløe, træthed og hovedpine.
Bivirkningerne forsvinder dog ofte i løbet af få timer efter, at antistoffet er blevet sprøjtet ind i kroppen.
Nogle får en sværere reaktion i form af astmaanfald, hævelse i ansigt og hals, høfebersymptomer og fald i blodtrykket i en periode.
Man kan også få rødme og smerter i de syge lymfekirtler.
For at mindske risikoen for at få en allergisk reaktion, får man en indsprøjtning med antihistamin og nogle gange også binyrebarkhormon, inden man får indsprøjtningen med antistoffet.
Risikoen for denne type bivirkninger er størst i starten af behandlingsforløbet.