Stamcelletransplantation ved non-Hodgkin lymfom

Stamcelletransplantation kan bruges som behandling af de fleste non-Hodgkin lymfomer. Det afhænger af, hvor aktiv sygdommen er, om stamcelletransplantation er relevant.

Der findes to typer af stamcelletransplantation:

• Autolog stamcelletransplantation – hvor man er sin egen donor
• Allogen stamcelletransplantation – hvor der bruges en fremmed donor

Autolog stamcelletransplantation bruges oftest ved non-Hodgkin lymfom.

Autolog stamcelletransplantation - med egne stamceller

Autolog stamcelletransplantation (også kaldet højdosis kemoterapi med stamcellestøtte) er en behandling, der giver mulighed for at behandle med meget store doser kemoterapi.

Hvis ens kræftsygdom kræver, at man får behandling med en kraftig dosis kemoterapi, vil kemoterapien slå kræftcellerne ihjel, men også skade knoglemarven.

Derfor kan man inden behandling med kemoterapi få taget såkaldte hæmopoietiske stamceller, dvs. forstadier til blodceller, ud fra blodet, som så bliver skånet for kemoterapien.

Stamcellerne fryses ned, inden behandlingen med kraftig kemoterapi bliver givet. De føres derefter tilbage efter behandlingen, når der ikke er mere kemoterapi i kroppen. Stamcelletransplantationen gør, at man igen kan danne rask knoglemarv og dermed raske celler til blodet.

Stamcelletransplantation bruges især ved tilbagefald af non-Hodgkin lymfom.

Allogen stamcelletransplantation - med stamceller fra en donor

I sjældne tilfælde kan der være behov for at gennemføre en stamcelletransplantation med stamceller fra en donor. Det kan være en søskende, som har identisk vævstype, eller en fremmed donor fra et donorregister.

Allogen stamcelletransplantation kan medføre særlige komplikationer, og derfor er det en behandlingsform, som kun foretages enkelte steder i Danmark. Læs mere om stamcelletransplantation generelt:

Stamcelletransplantation