Hvad er non-Hodgkin lymfom?
Non-Hodgkin lymfom er en kræftsygdom, der opstår i kroppens lymfeknuder. Der findes omkring 30 forskellige undertyper af non-Hodgkin lymfom. Der bliver hele tiden udviklet nye behandlingsmuligheder og mere skånsom medicin.
Om lymfesystemet
Lymfesystemet består af lymfeknuder, som er forbundet af lymfekar. Lymfeknuder findes overalt i kroppen, hvor de største er på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Knoglemarven er også en del af lymfesystemet.
Lymfeknuderne fungerer som et slags filter for væske fra kroppens organer. Lymfeknuderne kan fange bl.a. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.
Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter, og de udgør sammen med lymfeknuderne en vigtig del af kroppens immunforsvar.
Det er i lymfocytterne, at non-Hodgkin lymfom opstår.
Tegn på non-Hodgkin lymfom
Det mest almindelige symptom på non-Hodgkin lymfom er hævede lymfeknuder, hvor de tydeligste er på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Man kan også have hævede lymfeknuder ved andre sygdomme som f.eks. infektioner, og det er derfor ikke nødvendigvis et tegn på kræft.
Man kan også få hævede ben, nattesved, forhøjet kropstemperatur, vægttab og hudkløe.
Andre symptomer kan opstå, hvis lymfeknuderne hæver så meget, at de trykker på omkringliggende organer eller nerver.
Hvis non-Hodgkin lymfom opstår i lymfeknuderne i et bestemt organ, kan der opstå andre symptomer fra det specifikke organ.
Hvorfor opstår non-Hodgkin lymfom?
Visse infektioner kan øge risikoen for, at man udvikler non-Hodgkin lymfom, f.eks. smitte med Hepatitis C virus. Det øger også risikoen, hvis man har et svækket immunforsvar, f.eks. på grund af sygdom eller behandling.
Det er bevist, at brandmænd har øget risiko på grund af den giftige røg, som de udsættes for på arbejdspladsen. Udsættelse for visse plantebekæmpelsesmidler og andre kemikalier øger sandsynligvis også risikoen.
Der er også mistanke om, at overvægt øger risikoen for non-Hodgkin lymfom.
Sygdommen i tal
I perioden 2017 til 2021 var der i gennemsnit 864 mænd og 640 kvinder om året, som fik diagnosen non-Hodgkin lymfom i Danmark. Ved udgangen af 2021 var der 8.195 mænd og 6.765 kvinder, der levede med diagnosen. Det betyder, at de enten var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.
De høje tal fortæller, at non-Hodgkin lymfom er en sygdom, som mange lever med i lang tid.
Vær opmærksom på, at tallene er et gennemsnit af alle non-Hodgkin lymfomtyper, der omfatter cirka 30 undertyper.
Behandling
Valget af behandling afhænger af, hvilken undertype af non-Hodgkin lymfom man har. Der anvendes mange forskellige typer af behandling til patienter med non-Hodgkin lymfom.
Man kan blandt andet få kemoterapi, strålebehandling, antistofbehandling eller stamcelletransplantation. Det kan også være, at man skal have en kombination af flere behandlingsformer.
Kemoterapi er den primære behandlingsform for flere af de forskellige typer af non-Hodgkin lymfom.
Antistofbehandling kan anvendes ved de fleste typer af non-Hodgkin lymfom. Man får det ofte i kombination med kemoterapi eller strålebehandling.
Hvad sker der efter behandlingen?
Når man har afsluttet behandlingen for non-Hodgkin lymfom, får man tilbudt et opfølgningsforløb, hvor man jævnligt skal til opfølgning på hospitalet.
Ved opfølgningsbesøgene holder lægerne øje med, om der opstår tilbagefald af kræften. Man kan også få hjælp til at lindre gener og senfølger fra behandlingen.
Hvis man har en undertype af non-Hodgkin lymfom, som kan helbredes, går man som regel til opfølgning i 3-5 år efter, at man har afsluttet behandlingen.
Hvis man har kronisk non-Hodgkin lymfom, så er det nødvendigt at gå til opfølgning hele livet.
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft