Om lymfesystemet
Non-Hodgkin lymfom opstår i cellerne i lymfeknuderne (lymfocytter), der er en del af kroppens immunforsvar.
Lymfeknuderne findes overalt i kroppen. De findes især på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Derudover findes de i brysthulen og bughulen samt bækkenet. Mandlerne (tonsillerne), brislen (thymus), milten og knoglemarven er også en del af lymfesystemet.
Lymfocytterne findes desuden flere andre steder, f.eks. i blodet og tarmslimhinden.
Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene.
Lymfekræft opstår i B- og T-lymfocytter
Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter (forsvarscellerne). Lymfeknudekræft opstår i disse celler. Der findes to slags lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter.
I lymfekarrene transporteres lymfocytterne fra vævene til blodbanen. Lymfekarsystemet transporterer også overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødem).
Lymfeknuderne fungerer som filter
Lymfeknuder og lymfocytter spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem, f.eks. over for infektioner og kræft.
En normal lymfeknude måler 10 mm. Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange bl.a. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.
Denne filterfunktion forklarer, hvorfor lymfeknuder hæver ved en infektion. Man kan f.eks. få hævede lymfeknuder i lysken ved en infektion i benet eller hævede lymfeknuder langs kæben i forbindelse med en halsbetændelse.
Lymfocytterne udgør en væsentlig del af immunforsvaret, da de er afgørende for vores evne til at bekæmpe infektioner ved bl.a. at sikre dannelse af antistoffer og hukommelsesceller, men de bidrager også til at genkende og slå fremmede celler ihjel (f.eks. kræftceller).