Anders fandt falsk tryghed på nettet og udsatte lægetjek: ’Jeg er taknemmelig over, at fornuften sejrede’

67-årige Anders Hansens stemme er dyb og ru, og han taler med en syngende sydsjællandsk dialekt. Dialekten har han altid haft, men den dybe stemme er en ny og irreversibel konsekvens af, at han i 2020 modtog 34 strålebehandlinger mod kræft i svælget.

Anders har været kræftfri i lidt over et år, da han en solbeskinnet forårsdag inviterer indenfor i sit røde parcelhus i Næstved, hvor han bor sammen med sin kone Annette og ægteparrets lille bomuldshvide havaneser, Fie. Udenfor stuevinduet blomstrer gule påskeliljer, røde tulipaner og hvide kirsebærblomster i haven, der med al tydelighed bliver passet med stor omhu af den pensionerede gartner. Ved køkkenbordet mindes han vinteren 2019, hvor han første gang oplever et symptom på alvorlig sygdom, da han en morgen tager sit daglige kosttilskud.

- I november oplevede jeg synkebesvær første gang, da jeg skulle tage en vitaminpille. Det var sådan en lille kantet fætter, som jeg sagtens plejede at kunne få ned, men pludselig var det ikke så nemt. Det var som om, der var et eller andet, der blokerede nede i halsen, siger Anders, der ikke tillægger synkebesværet nogen større betydning, fordi han i øvrigt føler sig sund og rask.

’Fik det spark, jeg havde behov for’

Julen 2019 nærmer sig i Anders og Annettes røde parcelhus, og frem kryber en tiltagende følelse af, at alt måske ikke alligevel er, som det burde være, og at Anders måske bør gå til sin læge for at blive tjekket. Det er ikke meget, han indvier sin kone i sin voksende bekymring, men efter mange år sammen kan hun alligevel tydeligt mærke, at der er noget galt. Og det bringer hun på banen i en samtale, der får afgørende betydning for, at Anders ender med at tage handling.

- Ved juletid sad jeg ved spisebordet med min kone og søn, og min søn nævnte, at jeg ikke virkede særligt glad. Min kone sagde, at det var fordi, at jeg var bange for at blive syg, og så var katten ligesom ude af sækken. Vi fik os talt frem til, at det var på tide, at der blev gjort noget ved det, og jeg besluttede mig for at tage til lægen og få det tjekket i begyndelsen af det nye år, siger han og fortsætter:

- Det var som om, at fornuften endelig tog over. Det hænger nok sammen med, at vores søn også var til stede, for så blev det hele sat lidt til skue, og jeg kunne ikke længere bare lade stå til. Jeg fik endelig det spark, jeg havde behov for, siger Anders.  

For Anders er det en samtale med den nærmeste familie, der giver det endelige skub til at blive tjekket hos lægen og opdage, at han faktisk er alvorligt syg med kræft. Derfor vil han gerne opfordre andre mænd til at være langt mere åbne omkring, hvordan de har det, så alvorlig sygdom oftere kan blive opdaget i tide.

- Det er jo sådan et lidt misforstået hensyn, man tager, tror jeg. Jeg havde ikke lyst til at blande dem ind i det, for de har rigeligt at se til. Så det var mest noget, jeg gik rundt og tumlede med alene. Man er jo forsigtig i forhold til at gøre sin familie bekymret, og så vil man hellere skåne dem.