Eksperter: Flere skal deltage i screening for tarmkræft
Danmark har nu i syv år haft screening for tarmkræft. Det betyder, at kræften findes tidligere, og flere overlever. Alligevel er der en stor gruppe danskere, der aldrig deltager. Hvis tarmkræftscreeningen skal blive endnu bedre, skal vi have flere til at deltage. Samtidig er der behov for bedre uddannelse og kvalitetssikring af koloskopier, fremgik det ved et møde om tarmkræft i Kræftens Bekæmpelse
Først de gode nyheder: En undersøgelse foretaget for Kræftens Bekæmpelse blandt 844 deltagere, viser, at de generelt er meget tilfredse med screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft. De fleste synes også, det er nemt nok at forstå vejledningen, selv om det faktisk kræver en indsats af den enkelte at få opsamlet afføring i en lille beholder og aflevere det i en kuvert på posthuset.
Efter halvandet år med corona står det også klart, at corona ikke har påvirket screeningsprogrammet.
Den dårlige nyhed er, at kun 60 pct. af de inviterede deltager i screeningsprogrammet. 30 pct. deltager aldrig, og som så mange andre steder i sundhedsvæsenet, er deltagelsen præget af social ulighed.
Det fortalte Morten Rasmussen, overlæge Ph.D. ved Bispebjerg Hospital og chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden, på et seminar om tarmkræft, arrangeret af Kræftens Bekæmpelse.
- Personer med høj uddannelse og indtjening deltager mere end f.eks. personer, der bor alene eller har anden etnisk baggrund end dansk. Det er vigtigt at motivere de sidste 30 pct. til at deltage, for hvis bare de deltager én gang, har det betydning for kræftoverlevelsen, og der er en klar tendens til, at de, der deltager, fortsætter med at deltage i screeningsprogrammet. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst, sagde Morten Rasmussen.
Han foreslog blandt andet en mere målrettet indsats til særlige grupper i samfundet.
Her kan du læse om tyk- og endetarmskræft:
- Vi ved, at det hjælper at gå ud og snakke med for eksempel ikke-vestlige kvinder, men det er meget ressourcekrævende, tilføjede han.
Et skridt foran kræft
Kræftens Bekæmpelse havde inviteret til seminar om tarmkræft som led i foreningens såkaldte pejlemærke-indsats ’Et skridt foran kræft’, der har et overordnet mål om at øge kræftoverlevelsen til mindst 75 pct.
Femårsoverlevelsen for kræft i tyk- og endetarm er steget markant i Danmark indenfor de seneste ti år, så der i dag er 72 pct. af patienterne, der er i live fem år efter diagnosen.
Der er bred enighed om, at screeningsprogammet har en del af æren for den forbedrede overlevelse, fordi flere kræfttilfælde opdages i et tidligt stadie. Ifølge screeningschef Morten Rasmussen finder man i dag to tredjedele af tyk- og endetarmskræft i et tidligt stadie, og andelen er stigende.
Overset kræft
Men selv om succesen er klar, er der plads til forbedring af screeningsprogrammet, fremhævede Morten Rasmussen og flere andre deltagere, fordi der er en risiko for, at kræft bliver overset. Når der findes blod i en afføringsprøve, indkaldes personen til en kikkertundersøgelse af tarmen, en såkaldt koloskopi. Her ser man efter kræftsvulster og polypper, såkaldte adenomer, som er forstadier til kræft.
Ved begge procedurer er der en lille risiko for, at kræften kan overses, både i afføringsprøven, så deltageren fejlagtigt ikke indkaldes til koloskopi. Og derefter er der en lille risiko for, at en kræftsvulst overses ved koloskopi-undersøgelsen.
Mangel på specialister
Der er fortsat problemer med manglen på de specialister, som kan foretage tarmundersøgelsen, koloskopørerne. Både læger og sygeplejersker kan uddannes til koloskopører, men især er der udfordringer med at holde på sygeplejerskerne, fortalte Morten Rasmussen.
- Vi har cirka 100 koloskoperende sygeplejersker i Danmark, og de er dygtige, men der er desvære stor udskiftning blandt dem. De bliver ikke hængende lige så længe som de koloskoperende læger, sagde han.
Lasse Pedersen læge Ph.D. ved Aalborg Universitetshospital, har undersøgt kvaliteten af koloskopierne, og han fortalte, at der er indført en række guidelines, der sammen med regionale initiativer har til formål at hæve kvaliteten af koloskopierne. Der er stor variation i kvaliteten mellem afdelinger i landet, som udfører undersøgelserne, og der er behov for efteruddannelse.
Bedre kvalitet
Han foreslog, at det danske sundhedsvæsen lader sig inspirere af Storbritannien, som har en national uddannelse til ’certificeret koloskopør’, og hvor de har et system med erfarne koloskopører, der uddanner de nye.
Han efterlyste samtidig et system, hvor man hele tiden kontrollerer kvaliteten af den enkelte koloskopørs arbejde, herunder med feed back til koloskopøren, hvis kræft eller forstadier til kræft overses.
- Risikoen for at overse kræft er lille, men den er der, så det skal vi lære af og gøre bedre, sagde Lasse Pedersen.
Og det her er en vigtig problemstilling, siger leder af screeningsindsatsen i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Janne Bigaard.
- I dag er det sådan, at hvis man ikke finder kræft ved en koloskopi, går der otte år mod normalt to år, før man bliver indkaldt til at deltage i screeningsprogrammet igen. Det er klart, at hvis man har overset kræft, kan det udvikle sig alvorligt i den periode, siger hun.