Immunterapi: En revolution i kræftbehandlingen, men nogle får bivirkninger
De seneste år har immunterapien fundet sin plads som en ny og vigtig søjle i behandlingen af kræft. I stedet for at rette behandlingen direkte mod kræftcellerne, hjælper immunterapien kroppens immunforsvar til at bekæmpe dem. Immunterapien har givet nye behandlingsmuligheder for en stor gruppe kræftpatienter, men der kan også være bivirkninger.
Immunterapi er en ret ny måde at bekæmpe kræft på. Hvor kemoterapi og strålebehandling har til formål direkte at slå kræftcellerne ihjel, går immunterapi ud på at hjælpe patientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræften.
Immunterapi dækker over flere forskellige metoder og lægemidler. Men når man igen og igen hører om nye gennembrud, skyldes det især en gruppe af lægemidler, som kaldes immunregulerende antistoffer eller checkpoint-hæmmere. De har en evne til at aktivere kroppens immunforsvar, så det kan bekæmpe kræften.
- De immunregulerende antistoffer er blevet et standardiseret behandlingsprincip ligesom strålebehandling og kemoterapi. Patienter med modermærkekræft har været de første, der fik gavn af immunterapi, men i dag findes der behandlinger med immunterapi til en række kræftformer, fortæller overlæge og professor Inge Marie Svane, der er ekspert i immunterapi og leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi.
- Det har været en hel fantastisk udvikling at være med i, både at vi har fået nogle lægemidler, som kan gøre nogle meget syge mennesker kræftfri, og senest at to af dem også er godkendt som forebyggende behandling til patienter, der er blevet opereret for modermærkekræft. I dag handler meget af vores forskning om at forbedre behandlingen med de immunregulerende antistoffer og give flere patientgrupper adgang til den, siger Inge Marie Svane.
De store gennembrud
Det første store gennembrud skete med stoffet ipilimumab, som i dag er standardbehandling ved modermærkekræft med spredning. Dernæst kom stofferne nivolumab og pembrolizumab, som er godkendt til behandling af flere forskellige former for kræft.
Senere blev to af stofferne, nivolumab og pembrolizumab, desuden godkendt til forebyggende behandling mod modermærkekræft. Det vil sige, at patienter efter en operation for modermærkekræft og med spredning til lymferne i dag kan få lægemidlerne for at forebygge, at modermærkekræften vender tilbage. Samme princip som man kender fra andre kræftformer, hvor der nogle gange gives forebyggende kemoterapi efter en operation.
Det er ifølge Inge Marie Svane det største gennembrud inden for behandlingen med immunterapi de seneste år.
- Også her var patienter med modermærkekræft de første, som behandlingen blev godkendt til. Men der er undersøgelser på vej, der vil vise, om immunterapi også kan bruges som forebyggende behandling ved andre kræftformer, fortæller Inge Marie Svane.
Her kan du læse om modermærkekræft:
Det har været en hel fantastisk udvikling at være med i, både at vi har fået nogle lægemidler, som kan gøre nogle meget syge mennesker kræftfri, og senest at to af dem også er godkendt som forebyggende behandling til patienter, der er blevet opereret for modermærkekræft
Bivirkninger
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Når der sættes turbo på immunforsvaret, kan der opstå bivirkninger.
Det første stof, der blev godkendt til behandling af modermærkekræft med spredning, ipilimumab, virker på 15-20 pct. af patienterne. 20-25 pct. får alvorlige bivirkninger.
De to næste stoffer, nivolumab og pembrolizumab virker på 30-35 pct. af patienterne. Her er det kun 5-7 pct., der får alvorlige bivirkninger.
Den mest effektive behandling er en kombination af ipilimumab og nivolumab. Kombinationen af de to midler virker på hele 60 pct. af patienter med modermærkekræft med spredning. Til gengæld giver den også alvorlige bivirkninger hos næsten halvdelen.
- Og da der er flere patientgrupper, der får kombinationsbehandlingen, vil der formentlig også være flere, der får bivirkninger, siger Inge Marie Svane.
- Immunterapien skal angribe kræften, men nogle gange angriber den også det raske væv, og så opstår der bivirkninger. Hos de fleste kan vi behandle det væk, men nogle patienter får desværre kroniske sygdomme som følge af immunterapien. Det kan for eksempel være diabetes, forklarer hun.
Immuntox
Bivirkninger er således et vigtigt opmærksomhedsområde inden for immunterapi, og i 2020 åbnede Nationalt Center for Cancer Immunterapi i samarbejde med kræftafdelingen på Herlev Hospital en særlig bivirkningsenhed, Immuntox, hvor man årligt regner med at følge omkring 250 patienter, som har bivirkninger til immunterapi. Målet er at hjælpe patienterne bedst muligt med deres bivirkninger – og at skaffe mere viden gennem forskning.
Immuntox Enheden er i første omgang kun for hospitalets egne kræftpatienter, som kommer fra Region Hovedstaden og Region Sjælland.
- Bivirkningerne er meget belastende for patienterne, og derfor er det også vigtigt at afhjælpe dem og forebygge, at de bliver kroniske, fortæller Inge Marie Svane.
Da immunterapi påvirker immunsystemet, kan bivirkningerne opstå mange steder i kroppen.
- Det kan være diarré og irritation i tyktarmen med symptomer, der ligner dem, man kender fra sygdommen colitis ulcerosa. Ofte har bivirkningerne ligheder med inflammatoriske sygdomme og kan behandles med binyrebarkhormon, forklarer hun.
- Der er også nogle få patienter, hvor immunterapien påvirker spytkirtlerne, så patienterne producerer mindre spyt og lider af mundtørhed. Det kan både give huller i tænderne og påvirke livskvaliteten, fordi det er så generende, fortæller Inge Marie Svane.
Bivirkningerne er meget belastende for patienterne, og derfor er det også vigtigt at afhjælpe dem og forebygge, at de bliver kroniske
Bivirkninger hos patienter i forebyggende behandling
Særligt når immunterapien bruges forebyggende, er det vigtigt at være opmærksom på bivirkningerne. Inge Marie Svane fremhæver derfor et forskningsprojekt, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse, blandt de patienter, der får immunterapi som forebyggende behandling efter en operation for modermærkekræft. I forskningsprojektet registreres alle de bivirkninger, som patienterne oplever, og de udfylder spørgeskemaer med spørgsmål om bl.a. livskvalitet.
- Det er jo mennesker, som i princippet er raske, når de kommer til os, fordi kræften er fjernet ved en operation. Den forebyggende behandling kan halvere deres risiko for, at kræften vender tilbage, men spørgsmålet er jo stadig, hvor mange bivirkninger denne gruppe patienter skal tåle, fordi de jo netop ikke er syge længere. Det er derfor meget vigtigt at få mere viden om denne gruppe og de bivirkninger, de får, og i sidste ende at udvikle nogle gode guidelines for behandlingen, siger Inge Marie Svane.
- Immunterapi er ikke en vidunderbehandling, og størstedelen af patienterne har stadig ikke gavn af den. Men der er patienter med spredt kræft, der bliver kræftfri på grund af immunterapi, og gradvist udvikler vi behandlingerne, så vi en dag forhåbentlig har et tilbud til alle kræftpatienter, og vi samtidig gør vi, hvad vi kan for afhjælpe bivirkningerne. Det er en udvikling, der sker gennem forskning, og derfor er forskningen så vigtig, siger Inge Marie Svane.