Skip navigation

Ingen børn skal stå alene med sorg

Hver dag mister fem børn i Danmark deres far eller mor. Hvert år oplever 35.000 børn, at en af deres forældre bliver indlagt med kritisk sygdom. Børnene er ikke sikret den hjælp og støtte de har brug for, når bekymring, sorg og svære følelser banker på. Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse sammen med 12 andre organisationer nu fokus på børn som pårørende.

Ingen børn bør opleve, at deres far eller mor bliver alvorligt syg eller dør. Alligevel sker det for tusindvis af børn og unge hvert år. Det betyder voldsomme tanker, stærke følelser og store ændringer i børnenes hverdag, og konsekvenserne kan trække spor langt ind i voksenlivet.

For et barn, hvis mor, far eller søskende bliver alvorligt syg eller dør, er det en voldsom belastning. Vi kan ikke tage bekymringer eller sorg fra børnene. Men vi kan hjælpe dem til at bære smerten og leve med den
Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse

- For et barn, hvis mor, far eller søskende bliver alvorligt syg eller dør, er det en voldsom belastning. Det siger sig selv, at tankerne og bekymringerne myldrer frem. Måske tør barnet ikke sige dem højt af frygt for at gøre andre kede af det eller være til besvær. Måske mangler ordene. Oveni er hverdagen vendt på hovedet. Vi kan ikke tage bekymringer eller sorg fra børnene. Men vi kan hjælpe dem til at bære smerten og leve med den, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Hjælp og viden: Børn og unge

Alle pårørende børn skal have hjælp
Som det er nu, er der ingen systematisk indsats, der sikrer, at børnene får professionel hjælp og støtte til at håndtere den svære situation, de er havnet i. Støtten er tilfældig og drevet af ildsjæle, fortæller Helen Bernt Andersen:

- Der er ikke noget sikkerhedsnet, der folder sig ud, når et barn møder sygdom i nærmeste familie. Tilbuddene er vidt forskellige og tit er det enkelte sygeplejersker, lærere eller pædagoger, der træder til og tager hånd om barnet. Nogle børn kommer i sorggrupper, men ikke alle kommuner har det tilbud. Det betyder, at mange børn ikke får hjælp.

Der er ikke noget sikkerhedsnet, der folder sig ud, når et barn møder sygdom i nærmeste familie. Tilbuddene er vidt forskellige og tit er det enkelte sygeplejersker, lærere eller pædagoger, der træder til og tager hånd om barnet
Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse søsætter nu en langsigtet indsats for at styrke rettighederne for børn som pårørende. Indsatsen skal sikre, at alle børn med alvorlig sygdom eller død i nærmeste familie, bliver set og hjulpet, så ingen børn står alene med sorgen.

Børns sorg er et voksent ansvar
Det langsigtede mål for indsatsen er, at Danmark får lovgivning, der forpligter kommuner og regioner til at have fokus på arbejdet med børn som pårørende. Både Norge, Sverige og Finland har skrevet børn som pårørende ind i lovgivningen.

- Konkret ønsker vi, at de børn, der bliver pårørende, bliver set allerede på hospitalerne, og at deres behov for hjælp bliver afklaret. Dernæst skal der i tæt samarbejde med barnets kommune, skole eller institution tilbydes relevant hjælp og støtte. Det kræver, at både hospital, skole, institution og forvaltning bliver klædt på til at møde børn i denne ulykkelige situation. For børns sorg er et voksent ansvar, siger Helen Bernt Andersen.

Kræftens Bekæmpelse er gået sammen med 12 andre organisationer i et netværk for børn som pårørende. Den 14. september 2021 mødes netværket på Hotel Nyborg Strand til en konference, der sætter fokus på rettigheder og trivsel hos børn og unge, der bliver pårørende.