Skip navigation

Knæk Cancer med kræftrådgivningerne

Knæk Cancer: Alle er velkomne, når Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over inviterer til Knæk Cancer i uge 43. Du kan deltage i foredrag og arrangementer i kræftrådgivningerne eller se med, når vi sender live på Facebook.

I uge 43 kan du komme til spændende foredrag, koncerter og arrangementer i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger - her er det Kræftrådgivningen i Næstved, der byder velkommen. Foto: Helle Grøn.


I uge 43 kan du få et indblik i de mange aktiviteter, der er i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over, når vi inviterer til Knæk Cancer med kræftrådgivningerne. Vi sender spændende faglige oplæg, yoga og meditation live på Facebook – og du kan deltage i foredrag, koncerter og åbent hus i kræftrådgivningerne.

Chris Donkin, rådgivningschef i Kræftens Bekæmpelse, ser frem til at invitere alle interesserede til Knæk Cancer med kræftrådgivningerne landet over i uge 43. Foto: Tomas Bertelsen.

- Vi glæder os til at vise danskerne noget af den viden og de mange aktiviteter, vi tilbyder kræftpatienter og pårørende landet over. I år inviterer vi både til fysiske arrangementer i kræftrådgivningerne og live-udsendelser på Facebook, så alle har mulighed for at deltage, siger Chris Donkin, rådgivningschef i Kræftens Bekæmpelse. 

Programmerne for de fysiske arrangementer i kræftrådgivningerne er forskellige fra by til by. Du kan blandt andet komme til foredrag om senfølger efter kræft og om, hvordan vi som voksne bedst hjælper børn, der oplever alvorlig sygdom og død i familien. Der er også mulighed for at høre koncert eller få en smagsprøve på aktiviteterne i en kræftrådgivning.

På Facebook kan du blandt andet afprøve yoga og meditation hjemme på stuegulvet – og du kan høre oplæg om blandt andet senfølger og kræft, parforhold og seksualitet.

Vi håber, at du vil være med! Se det fulde Facebook Live-program og lokale arrangementer her:

Knæk Cancer med Kræftrådgivningerne - lokale programmer