Kræftrådgivningen hjalp 28-årige Sara: ’Sorgen kom, når min datter var lagt i seng’
Da Sara Johannesdottir Laursen mistede sin mor til kræft, havde hun svært ved at rumme sorgen samtidig med, at hun selv var mor for en lille datter. I Kræftrådgivningen i Vejle har hun fået hjælp til at forstå sorgen og lade den få plads – uden at fylde det hele.
- Nogle dage er det enormt svært at acceptere, at min mor skulle dø nu. At jeg som 28-årig ikke har en mor mere. De første mange måneder forsøgte jeg at udskyde sorgen, når den kom til mig. For jeg er selv mor til en lille datter og hverdagen skulle køre. Men så kom sorgen, når min datter var lagt i seng, fortæller Sara Johannesdottir Laursen.
28-årige Sara mistede sin mor til bugspytkirtelkræft i oktober sidste år. På det tidspunkt var hendes egen lille datter, Karla, kun lige fyldt et år.
Saras mor var fire år tidligere kommet godt igennem sygdommen. Men nu var bugspytkirtelkræften vendt tilbage med fornyet styrke. Kræften havde spredt sig, og efter tre intense måneder med kemobehandling, indlæggelser og hospice døde Saras mor.
- Min mor betød alt for mig. Virkelig alt. Hun var der altid for mig som mor. Hun var også min bedste ven. Hun var det hele. Så det er et kæmpe afsavn. Det er svært at beskrive, hvad hun betyder for mig. Ord er bare ikke gode nok, siger Sara.
Hårdt behandlingsforløb
I de tre måneder før Saras mor døde og i tiden lige efter, var det svært for Sara at håndtere sit arbejde som folkeskolelærer, som hun netop var vendt tilbage til efter sin barsel, og samtidig at være der for sin syge mor og for sin lille datter på samme tid.
- Jeg ville egentlig bare gerne være hos min mor hele tiden. Hun havde det så forfærdeligt, og jeg ville gerne være der. Og samtidig ville jeg også gerne være en god mor for min egen datter. Det var rigtig svært, siger Sara.
Samtidig oplevede Sara, at der vældede voldsomme følelser op – vrede, sorg, frustration – på en måde, som hun ikke havde oplevet før.
- Når min datter græd, så havde jeg svært ved at rumme det, for jeg var også selv vred og træt. Så blev jeg sur på hende – og så blev jeg sur på mig selv bagefter, fortæller Sara.
Det har været en kæmpe hjælp for mig at snakke tingene igennem i kræftrådgivningen. At tale med én, der lytter og som kan fortælle, at de følelser man har er helt normale.
Hjælp i kræftrådgivningen
Hendes mor havde allerede under første sygdomsforløb opfordret Sara til at kontakte Kræftrådgivningen i Vejle. Dengang kunne Sara ikke overskue det.
Men nu gjorde hun det.
- Jeg ringede en dag, hvor jeg syntes, at det hele var forfærdeligt. Allerede da jeg ringede, sagde rådgiveren: Har du brug for, at vi snakker sammen allerede nu i telefonen? Og så brød jeg bare sammen. Og så snakkede vi rigtig længe, fortæller Sara.
Siden er Sara kommet flere gange i Kræftrådgivningen.
- Det betyder helt vildt meget, at der er nogen, der forstår, hvordan man har det. Man kan godt blive overrasket over de følelser, der kommer, for de er meget voldsomme. I Kræftrådgivningen er der en fantastisk ro. Der er rum for at snakke om sorgen. Og der er plads til alle følelserne, fortæller Sara og uddyber:
- Jeg havde brug for at forstå, hvorfor jeg var vred. Hvorfor reagerede jeg på den måde? Det har rådgiveren hjulpet mig med at forstå. At det er magtesløsheden, man bliver ramt af. Fordi det er så frustrerende, at stå dér ved siden af et menneske, man holder af, som har det så forfærdeligt – og man kan ikke gøre noget for at hjælpe.
Sorgen har fundet sin plads
I dag har Sara fundet sine ben i hverdagen som mor – uden sin mor. Sorgen har hun med sig, men den har fundet sin plads, hvor den ikke fylder alt. Der er igen blevet plads til alt det gode også.
- Jeg savner min mor og jeg kan stadig blive overvældet af sorg eller en følelse af uretfærdighed, fordi min datter ikke har sin bedstemor. Men jeg sætter også bare pris på at have haft min mor i mit liv. At have haft så fantastisk et menneske tæt på mig, fortæller Sara.
Jeg er begyndt i en sorggruppe i kræftrådgivningen, og det er jeg rigtig glad for. Vi behøver ikke at sige så mange ord for at forstå hinanden.
Hun er nu begyndt i en sorggruppe sammen med andre, der har mistet. Her kræver det ikke så mange ord at forstå hinanden. Samtalerne med rådgiveren i Kræftrådgivningen i Vejle har også haft en stor betydning.
- Det har været en kæmpe hjælp for mig at snakke tingene igennem med en rådgiver, der bare lytter og er der. Som kan fortælle én, at de følelser og tanker, man har, er helt normale. Og som også kan give nogle råd om, hvordan man får hverdagen op at køre og kommer igennem det på en god måde.