Nyt forskningsprojekt i æggestokkræft skal undersøge nye behandlingsmuligheder og livsstilsfaktorer
Et team af forskere fra Kræftens Bekæmpelse vil i et nyt forskningsprojekt finde svar på hvad der sker, når æggestokkræftceller bliver modstandsdygtige over for behandling og om faktorer i vores livstil og kost har betydning for sygdommens udvikling. Målet er, at skabe viden der kan bidrage til, at flere kvinder overlever sygdommen ved hjælp af personlig medicin og en behandlingsplan, der er skræddersyet til den enkelte.
Der sker kun langsomt nye fremskridt, der kan sikre at flere af de omkring 550 danske kvinder, der hvert år får æggestokkræft, overlever sygdommen.
En stor udfordring i behandling af sygdommen er, at kræftcellerne udvikler egenskaber, der gør dem resistente – altså modstandsdygtige – over for kemoterapi. Det sker for omkring 80 pct. af de kvinder, der får æggestokkræft, og det er netop denne problemstilling, som et nyt forskningsprojekt ledet af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, vil tage fat i.
Forskerne vil adressere problemet på forskellige måder. Tre af dem foregår i laboratoriet. Her vil de dels undersøge, hvilke ændringer der sker inde i cellerne, når kræften bliver modstandsdygtig over for kemoterapi, dels se på ændringer i det system, der står for celledeling og dels afprøve nye lægemidler i behandlingen af de sejlivede kræftceller.
Forskerne vil også gennem spørgeskema- og registerbaserede studier undersøge om faktorer i vores livsstil så som kost, alkohol, rygning, fysisk aktivitet og brug af forskellige lægemidler påvirker risikoen for, at kræftcellerne udvikler resistens over for behandlingen og patienten dermed ikke overlever sin kræftsygdom.
– Hos mange kvinder bliver æggestokkræft først opdaget når sygdommen er meget fremskreden. Vi håber at skabe ny viden, der kan komme ud til patienterne, i første omgang i kliniske forsøg. I projektet angriber vi problemet med modstandsdygtighed fra flere forskellige vinkler på én gang og vi håber, at denne kombination af biologisk viden og livsstilsfaktorer fører til, at man fremover kan skræddersy behandlingen af æggestokkræft, så den bliver så effektiv som muligt og med færrest mulige senfølger for den enkelte kvinde, siger gruppeleder Tuula Kallunki fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Sammen med kollegerne professor Jiri Bartek og seniorforsker Robert Strauss står hun for laboratorieforskningen i det nye projekt.
Vi dyrker både kræftcellerne i en gele, der lader kræftcellerne vokse 3-dimensionelt, meget lig den måde de vokser i vævet i kroppen. Derudover dyrker vi snit af kræftknuderne i en væske, hvor de flyder, lige som de ville gøre i væsken i bughulen. Når vi dernæst studerer kræftcellerne eller behandler dem med forskellige typer medicin, får vi så virkelighedstro et svar som muligt
Kræftknuder dyrkes i laboratoriet
Forskningen kommer altså til at foregå i både laboratoriet, bag computeren og ude på hospitalerne blandt læger og patienter.
Det første vigtige skridt sker, når kvinder med æggestokkræft siger ja til, at forskerne må bruge de kræftknuder, som kirurgerne opererer ud til forsøg. I laboratoriet bliver kræftknuderne dyrket på måder, der bedst muligt genskaber den måde, kræften vokser i kroppen.
– Vi dyrker både kræftcellerne i en gele, der lader kræftcellerne vokse 3-dimensionelt, meget lig den måde de vokser i vævet i kroppen. Derudover dyrker vi snit af kræftknuderne i en væske, hvor de flyder, lige som de ville gøre i væsken i bughulen. Når vi dernæst studerer kræftcellerne eller behandler dem med forskellige typer medicin, får vi så virkelighedstro et svar som muligt, siger Tuula Kallunki.
Ny brug af kendt medicin
Den medicin som forskerne vil prøve at behandle æggestokkræftcellerne med, kommer til at tage udgangspunkt i lægemidler, som allerede er godkendt til andre behandlinger, men som ikke i dag bliver brugt til æggestokkræft. Denne tilgang har tidligere vist gode resultater blandt andet i form af allergimedicin, som kan forstærke effekten af kemoterapi.
- I en del af dette forsøg er vi interesserede i at se på nogle af de samme systemer i cellernes indre, som også har vist sig at spille en rolle i den proces, der gør, at eksempelvis allergimedicin kan forstærke den nuværende kemoterapi. Det drejer sig om cellernes mavesæk, lysosomerne, hvor affaldsstoffer bliver nedbrudt, siger Tuula Kallunki.
Derudover vil forskerne Jiri Bartek og Robert Strauss afprøve et stort antal allerede godkendte lægemidler for at finde nye behandlingsmuligheder. Dertil vil de bruge en ny slags analysemetode, som kan skelne forskellene i celledelingsprocessen imellem enkelte kræftceller.
– Kræftceller er ikke ens og kan udnytte forskellige veje til at blive modstandsdygtige over for kemoterapi. På grund af dette kigger vi netop efter en kombination af lægemidler, som kan bekæmpe kemoterapiresistens, siger Robert Strauss.
Måske er der nogle faktorer i vores livsstil, som kan påvirke risikoen for at kræften udvikler sig og bliver modtandsdygtig over for kemoterapi eller for, at den vender tilbage, efter behandlingen er afsluttet. Hvis vi kan udpege disse faktorer, vil det være vigtig viden, som kan være med til at øge kvindernes overlevelse
Kost og livsstil
Forskningen bag computeren vil have fokus på, om der er forhold i patienternes livsstil, som har betydning for deres sandsynlighed for at overleve sygdommen, forklarer gruppeleder Allan Jensen som sammen med professor Susanne Krüger Kjær står for den register- og spørgeskemabaserede forskning:
– Måske er der nogle faktorer i vores livsstil, som kan påvirke risikoen for at kræften udvikler sig og bliver modtandsdygtig over for kemoterapi eller for, at den vender tilbage, efter behandlingen er afsluttet. Hvis vi kan udpege disse faktorer, vil det være vigtig viden, som kan være med til at øge kvindernes overlevelse, siger han.
Forskningsprojektet er planlagt at løbe over de næste fem år.
På Kræftens Bekæmpelses sider med hjælp og viden kan du læse mere om æggestokkræft