78-årige Peter: 'Fysisk aktivitet giver mig et lysere sind og større modstandskraft'
I skoven i slotsparken i Hillerød kan man hver tirsdag formiddag møde Mandehørmerne - en gruppe mænd i deres bedste alder, der går, løber, balancerer på et ben og klatrer over træstammer. Alle har eller har haft kræft. Sammen finder de både styrke og livsmod.
- Så skal vi op og stå på ét ben. Kom så gutter!
Træner Ole Harbæk udstikker ordren, og de 17 mænd i præstevang skov gør deres bedste for at balancere. Armene ud til siden, det ene ben bagud. De slingrer lidt. Men de står der.
De yngste mænd i gruppen er i starten af 50'erne, de ældste - og dem er der flest af - har rundet 70 og nogle også 80. De kalder sig Mandehørmerne - Kræftrådgivningen i Hillerøds træningshold for mænd, der har eller har haft kræft. 78-årige Peter Hansen fra Fredensborg er en af dem:
- Mandehørmerne betyder rigtig meget for os. Sådan har vi det alle sammen. Den mentale styrke, det giver os at være aktive, er vigtig. Men dét, der gør gruppen stærk, er den omsorg, vi har får hinanden, fortæller Peter. Han har trænet med Mandehørmerne i 3,5 år.
- Det at være fysisk aktiv giver mig et lysere sind og en større modstandskraft. Det er umådelig vigtigt at være i god fysisk stand, det har jeg selv mærket. Man kommer sig meget hurtigere. Jeg kan løbe 8 km på 1 time og 5 minutter. Og jeg bliver altså 79 om 6 uger. Og det er på grund af folk som Ole, at jeg kan det.
Det er godt at være ude i naturen. Motionen er også god, og det at være sammen med alle gutterne. Sammen giver de tre ting et resultat, der er større.
To kræftdiagnoser
Efter mange år, hvor Peter gennemgik flere operationer for liposarkomer i benene - en kræftform, hvor kræften opstår i kroppens bløddele - fik peter i 2017 konstateret lymfekræft.
Det tog hårdt på Peters kone, og det havde han svært ved at håndtere. Derfor besøgte de kræftrådgivningen i Hillerød for at få rådgivning. De spurgte Peter, om det var noget for at ham at træne med kræftrådgivningens træningshold for mænd; Mandehørmerne.
- Først vidste jeg ikke helt. Jeg er jo en bangebuks! Så den første gang, mødte jeg ikke op. Men så skrev Ole en mail ud til gruppen, hvor der stod: 'Tak for i dag. Peter kom desværre ikke, men vi glæder os til at møde ham næste gang'. Så tænkte jeg: Jamen så må jeg jo komme, fortæller Peter og tilføjer med et grin:
- Og nu bliver jeg ved! Man bliver afhængig af det.
Alle er med hele vejen
På vej til og fra skoven fordeler mændene sig i tre grupper: En løbegruppe, en luntegruppe og en gå gruppe. På alle hold er der fortrop, bagtrop og dem midt i mellem. Nogle har brug for en lille pause undervejs. Det er der også plads til. Det handler om at få mest muligt ud af træningen uanset niveau. Ikke at alle har samme tempo eller udholdenhed.
"Kan I se træstammerne der - den skal I kravle over", Siger Ole og hjælper de første i gang. Det er en ordentlig moppedreng, men mændene går ufortrødent i gang med at bakse kroppen op på stammen og ned på den anden side. De kække kommentarer og højlydte grin sidder løst. Èn spørger, om fotografen, der tager billeder til Tæt på kræft, tager billeder til årets mandekalender. Det vækker jubel.
Vi bruger hinanden i gruppen. Det er rart, at der nogen, som gider at lytte – nogle som måske ikke er fagpersoner, men som har empatien. Ofte har man ikke brug for mere end det.
Sukkenes dal
Snart efter er mændene på vej mod "sukkenes dal", som de kalder den. En fordybning i landskabet, hvor der på begge sider er en god, stejl bakke op. Her skal de løbe, lunte eller gå fra den ene bakketop til den anden. Så tilbage igen. Og tilbage igen. Op, ned, op, ned, op, ned.
Mændene pruster og laver sjov med hinanden. Nogle forsøger at snyde sig til en pause, men den går ikke hos træner Ole. Hvis det bliver for hårdt med stigningerne kan man altid gå frem og tilbage på det flade stykke i stedet.
- Man kan godt mærke, at han er gammel militærmand, ikke? Smiler Kurt, der også har trænet i flere år med gruppen.
- Han er god til at få os i gang.
Kun for mænd
Mellem øvelserne og især på turen til og fra skoven, får mændene vendt stort og småt. Sjove ting og svære ting. Det, der fylder. Der bliver grinet og givet skulderklap, når det er dét , der er nødvendigt.
Det, at gruppen kun er for mænd er med en stor fordel, fortæller Peter og uddyber:
- Vi er meget glade for kvinders selskab. Men det giver noget andet, at vi kun er mænd. Vi kan tale mere frit. Og vi har den fælles forståelse, at ingen siger noget i ond mening. Lige gyldigt hvad.
Det kræver ikke lang tid med mandehørmerne, før man fornemmer, at mandegruppen har en stor betydning for dem alle. De fleste har været med længe og kommer uanset vejr og vind. Og for dem alle er det væsentligt at fortælle om gruppen, så andre mænd i samme situation også får muligheden for at være med.
- Vi er så glade for det her. Det er med til at holde os aktive og samtidig kan vi snakke sammen om alt det, som andre ikke forstår lige så godt. Det synes vi også, at andre mænd med kræft skal opleve, fortæller Peter.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft
Find gode råd og øvelser