Inspirerende og rørende fortællinger
Arvedonationer gør en stor forskel. Mød nogle af dem, som har betænkt kræftsagen og dem, som har fået gavn af arvedonationerne.
Arvedonationer sikrer fantastisk mulighed for at hjælpe børn og unge som pårørende
Ingen børn skal stå alene med deres sorg når mor, far eller søskende rammes af alvorlig sygdom eller dødsfald. Derfor arbejder OmSorg i Kræftens Bekæmpelse målrettet med at hjælpe børn og unge som pårørende. Den indsats styrkes nu med over 10 mio. kr. til en række projekter takket være gavmilde arvedonationer. Det glæder børne- og ungechef, Per Bøge.
Hver dag mister fem børn i Danmark deres far eller mor, mens 35.000 børn hvert år oplever, at en af deres forældre bliver indlagt med en livstruende sygdom. Samtidig rammes ca. 200 børn af kræft hvert år – og det betyder, at flere søskende er stærkt berørt af deres søster eller brors langvarige alvorlige sygdom. Dét er rigtig mange børn, der pludselig bliver pårørende og får brug for støtte, når bekymring, sorg og svære følelser bliver en del af hverdagen.
Men det er langtfra alle børn, der er sikret den hjælp, de har brug for. Derfor glæder det børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse, Per Bøge, at arvedonationer på over 10 mio. kr. nu gør det muligt at igangsætte nye og fortsætte eksisterende projekter til gavn for børn som pårørende.
- Forståelsen af børn i sorg er gennem de seneste år blevet meget mere udtalt. Men der er fortsat behov for viden for at forstå børns sorg og hvordan børn i sorg bedre kan hjælpes. Derfor er vi meget stolte og taknemmelige for donationerne, som er et afgørende bidrag på den vej, fortæller Per Bøge.
I alt har syv projekter fået støtte fra arvedonationer. Fælles for projekterne er, at de alle har til formål at hjælpe og vejlede voksne med at give børn i sorg den støtte, de har brug for. Særligt lærere, pædagoger, sundhedspersonale og andre voksne, der til dagligt møder børn gennem deres arbejde.
Sorggrupper i skoler
På en skole med 500 børn vil der statistisk set være mellem 5 og 15 børn, som har mistet en forælder og ca. 12-16 børn, der hvert år oplever, at far eller mor bliver indlagt med en livstruende sygdom.
Det betyder voldsomme tanker, stærke følelser og store ændringer i børnenes hverdag, og konsekvenserne kan trække spor langt ind i voksenlivet. Forskning viser, at børn, hvis forældre dør eller bliver alvorligt syge, har højere risiko for psykiske problemer, at droppe ud af ungdomsuddannelser og mistrivsel senere i livet.
Noget af det, der kan hjælpe børnene, er at dele de tunge tanker med ligesindede i en sorg- eller samtalegruppe. Her er der plads til bekymringerne og andre børn i samme situation at snakke med.
Siden 2018 har sorggrupper derfor været en prioriteret indsats i Kræftens Bekæmpelse. Det har resulteret i, at der i dag tilbydes sorggrupper på skoler i 20 kommuner landet over.
- Erfaringer og evalueringer viser tydeligt, at grupperne er en succes og et vigtigt redskab til den hjælp lærere og pædagoger yder børn i sorg. Men vi er ikke i mål endnu, forklarer Per Bøge:
- I de kommende år arbejder vi på, at yderligere 30 kommuner, som vi er i dialog med, opretter sorggrupper på deres skoler. Målet er på sigt, at endnu flere - over halvdelen af alle - skolebørn i sorg kan få tilbudt hjælp og støtte ved en sorggruppe på deres egen skole.
Det er baggrunden for et af de syv vigtige projekter, som nu kan fortsætte frem mod 2025 takket være arvedonationerne. Projektet kaldes ’Sorggrupper i skoler’.
Det gode ved gruppen er at møde nogen, der har det ligesom mig
De oversete søskende til kræftramte børn
Med forlængelsen af projektet ’Sorggrupper i skoler' er det samtidig ambitionen at have et større fokus på søskende til kræftramte børn. I dag behandles godt 1700 børn for deres kræftsygdom – og det betyder at lige så mange søskende, eller flere, er berørt af deres brors eller søsters sygdom. Dé skal have de samme muligheder for at få hjælp i en sorggruppe på deres skole, som andre børn i sorg.
Men i ph.d.’ en ’Sociale konsekvenser af børnekræft’ står det bl.a. klart, at søskende til kræftramte børn er en meget sårbar gruppe, som ofte mistrives og overses i pressede familier.
Desværre ser vi samme tendens ude på skolerne, fortæller Per Bøge:
- Lærere og pædagoger overser denne målgruppe, idet al fokus - ikke unaturligt – er på syge søskendes trivsel, behandling og overlevelse. Det typiske spørgsmål til en rask søskende vil være: ’Hvordan går det med din stakkels bror? Vi håber virkelig, at behandlingen virker, og at han snart bliver rask.’ Det er sjældent, at der bliver spurgt: Hvordan har du det egentlig nu da din bror igen er indlagt og mor er hos ham hele tiden – og far stadig må gå på arbejde?
Søskende til kræftramte børn bliver ofte betegnet som ’skyggebørn’. En meget rammende beskrivelse af en gruppe børn, der ofte må tilsidesætte egne behov og følelser for ikke at være i vejen eller til besvær i familien, der i forvejen er presset. Faktisk viser undersøgelser, at det mere reglen end undtagelsen, at søskende påtager sig et væsentligt større ansvar for familiens ve og vel, end deres alder betinger.
- Det er derfor ikke underligt, at mange af disse børn føler sig triste, ulykkelige, ensomme, vrede og misundelige. Derfor skal de i lige så høj tilbydes ansvarlig voksenhjælp. Eksempelsvis i en sorggruppe på deres skole, som vi ved kan hjælpe, fortæller Per Bøge.
For i sorggruppens fortrolige rum kan de spejle sig i ligesindede og få muligheden for at sætte ord på alle de forbudte følelser og tanker, som der er blevet lagt låg på for at skåne familien.
- Søskende til kræftramte børn der deltager i en sorggruppe på deres skole formår – på trods af smerten, tabet og sorgen – at deltage i skolegangen uden unaturligt mange forsømmelser og læringstab. Samtidig ved vi, at hjælpen de får, kan være med til at forebygge en udviklingsforstyrrelser senere i livet, fortæller Per Bøge og tilføjer:
- Derfor er det så afgørende, at vi nu har fået muligheden for at fortsætte det vigtige projekt ’Sorggrupper i skoler’, så vi kan udbrede kendskabet og nå ud til flere skolebørn – ikke kun dem der er berørt af kræft, men alle børn i sorg - der har brug for hjælp og støtte i en barsk hverdag, slutte Per Bøge.
Ph.d.- afhandlingen ’Sociale konsekvenser af børnekræft’ af Line Thoft Carlsen, post. doc. Kræftens Bekæmpelse viser bl.a., at børnekræftpatienter og deres søskende i større eller mindre grad oplever, at de bliver marginaliseret og holdt uden for i sociale fællesskaber. Eksempelvis i skolesammenhænge. Selve ’eksklusionen’ er formodentlig ubevidst fra både lærere, jævnaldrene og andre forældre og kan skyldes usikkerhed, misforståelser og manglende viden eller direkte mobning.
Dette vil projektet derfor undersøge yderligere ved at indsamle viden fra både børnekræftpatienter og deres søskende, men også lærere, klassekammerater og øvrigt socialfagligt personale. Målet er dels at afdække hvilke børnekræftfamilier eller patienter, der er særligt udsat for denne sociale eksklusion og dels at undersøge hvilken viden skolerne har behov for, for udvikle indsatser der skal minimere eller helt forebygge den sociale eksklusion.
Projektet er et treårigt post.doc forskningsprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet og Statens Institut for Folkesundhed – og vil blive udført i perioden fra 1. maj 2021 til 30. april 2024.
91 pct. af landets grundskoler har i dag en sorghandleplan inspireret af OmSorg i Kræftens Bekæmpelse. En sorghandleplan er en plan, der forpligter de ansatte til at handle, når en elev oplever livsforandrende eller sorgudløsende begivenheder i hverdagen. Men undersøgelser fra bl.a. Egmont Fonden viser, at der ikke er det samme beredskab på ungdomsuddannelserne og konkluderer derfor, at der er et tydeligt behov for en mere koordineret indsats på disse uddannelser.
Konsekvenserne af en manglende sorgindsats er, at mange sorgramte studerende på ungdomsuddannelserne mistrives, har svært ved at koncentrere sig, kommer fagligt bagud og i værste fald dropper ud af uddannelsen. Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse at gennemføre en treårig handleplan- og sorggruppeproces på landets almene gymnasier. Målet er at øge trivslen blandt elever, der er pårørende til en mor, far eller søskende, der er ramt af syge eller døde af deres kræftsygdom – og derigennem nedbringe det alt for store elevfrafald på de gymnasiale uddannelser.
Projektet går i gang 1. august 2022 og vil løbe frem til december 2025.
Et 1-årigt pilotprojekt i samarbejde med Kræftrådgivningerne i Aarhus, Herning og Aalborg, som har til mål at undersøge, hvordan kræftrådgivningerne bedre kan rustet til at kunne tilbyde hurtigere og bedre hjælp til familier berørt af kræft, så ingen skal gå forgæves til en Kræftrådgivning. Resultaterne fra projektet vil det efterfølgende år blive udrullet til landets øvrige kræftrådgivninger – og der vil desuden etableres en vidensportal på www.cancer.dk, som løbende samler og beskriver alle relevante tilbud til familier berørt af børnekræft. Projektet går i gang 1. oktober og løber frem til 2024.
I forbindelsen med den kvalitative dataindsamling til Ph.d. Afhandlingen ”Sociale konsekvenser af børnekræft”, brugte både børnekræftpatienter, børnekræftoverlevere samt deres søskende to vendinger: ”Det ville jeg ønske, jeg havde vidst” og ”Mit bedste råd til andre børn i min situation er…”.
Vi ønsker at samle disse vidnesbyrd og gode råd omkring livsudfordringer og erfaringer på godt og ondt, i en bog, der primært henvender sig til ny-diagnosticerende børnekræftpatienter, men også er relevant for forældre, søskende, nære pårørende, samt social- og sundhedsfagligt professionelle. Bogen vil være inddelt i afsnit, som tager udgangspunkt i forskellige typer af forandringer, fx frygt for døden, savn af familie og venner, gode oplevelse og den gode hjælp. Projektet løber frem til 2025.
For at imødekomme lærere og pædagogers behov for øget viden om børnekræft samt vejledning i bedst muligt at kunne tackle såvel de akut opståede, som de langsigtede opgaver der opstår når et barn i skole eller daginstitution får kræft, producerede Kræftens Bekæmpelse for små 10 år siden de to inspirationsmaterialer ”Tilbage til skolen” og Tilbage til daginstitutionen. Begge materialer har været et vigtigt redskab for lærer og pædagoger og skal derfor nu genproduceres i en ny form. Det nye materiale udkommer efteråret 2022.
I efteråret 2019 lancerede Kræftens Bekæmpelse ’læromsorg.dk’, som er et digitalt undervisnings- og trivselsforløb om sorg til elever på mellemtrinnet. På baggrund af de gode evalueringer fra brugerne, vil projektet yderligere tilrettelægge, producere og lancere to digitale læringsforløb, kaldet ’Lærombørnekræft.dk’. Forløbene skal være målrettet elever på grundskolernes mellemtrin og udskoling og fokusere på konsekvenserne af at få kræft som barn, samt det forandrede liv som søskende til en kræftramt søster eller bror. Projektet kører fra marts 2023 og løber frem til efteråret 2024.
Vil du vide mere om arv og testamente?
Så kan du få arveguiden, og blive klogere på arvereglerne, hvordan du opretter et testamente, og hvad du skal være særligt opmærksom på. Du kan også læse om arveloven og se eksempler på, hvordan arven fordeles MED og UDEN testamente.
Få arveguiden nu