Debat: Hvem skal vi stemme på for at få et sundere Danmark?

Debatindlæg af Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, og Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, bragt i Sundhedsmonitor den 4. oktober 2022. 

Der bliver snart udskrevet valg. Og for rigtig mange af os er sundhed og hospitaler det vigtigste valgtema. Det er senest bekræftet i en Epinion-måling for DR og Altinget i august. Det er ikke så mærkeligt.

Hvis man ikke selv har været i kontakt med sundhedssystemet de senere år og mærket udfordringerne på egen krop, så flyder medierne over med øjenvidne-beretninger fra patienter og personale, der kan fortælle om hårdt pressede hospitaler, lange ventelister, aflysninger og mangel på personale.

Godt nok kom der i maj en aftale om en sundhedsreform, som Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, polemisk fik betegnet som »en lille prut«. Aftalen rummede flere sympatiske initiativer. Men kun ganske få på forebyggelsesområdet. Heller ikke selv om vi ved, at mere forebyggelse er fuldstændigt afgørende for at reducere fremtidens behandlingspukler og lette presset på vores belastede sundhedsvæsen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde ellers lagt op til et paradigmeskifte inden for forebyggelse og modigt kastet et par visionære forslag på forhandlingsbordet: Udfasning af tobak for nye generationer og en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol.

Desværre er der gået politisk kampplads i de forslag. Kun regeringens forslag om en øget indsats for bevægelse og sund vægt for børn og unge nåede med i den endelige politiske aftale. Men initiativet Generation Aktiv er ikke med – det har ellers potentiale til, at myndigheder og civilsamfund kan løfte en vigtig opgave, fordi fællesskaber og bevægelse er gode våben i kampen mod mistrivsel og bedre mental og fysisk sundhed.

Se fremad
Derfor opfordrer vi til at se fremad. Der er al mulig grund til at komme i arbejdstøjet. ’Den Nationale Sundhedsprofil 2021’ fra marts viser, at vi stadig ryger, drikker og spiser os syge, at uligheden vokser og den mentale trivsel styrtdykker. Kort sagt er det gået ned ad bakke med danskernes sundhed siden 2017, hvor den sidst blev målt.

Hvert år dør alt for mange danskere af sygdomme, som kunne have været undgået med en bedre sundhed. Selv om færre ryger, er tobak stadig den største dræber herhjemme: Hvert fjerde dødsfald skyldes rygning. Halvdelen af os vejer for meget, og flere og flere får endda svær overvægt. Og det går ikke særlig godt med at få rørt sig. Danmark skraber den europæiske bund målt på børnebevægelse. Og samtidig drikker vi meget alkohol. Ikke mindst unge, der har en pinlig og skadelig europarekord i druk.

Vores ringe sundhed kommer med en høj pris. Hver dag får 40 danskere en kræftsygdom, som kunne være undgået. 250.000 lever med type 2-diabetes, og tallet stiger eksplosivt. Halvdelen af alle over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom.

Mange af os kan huske den furore, det vakte, da et politisk flertal i 2007 indførte forbud mod at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter og store værtshuse. I dag vil de fleste af os blive chokerede, hvis gæsten ved nabobordet tænder en smøg midt i forretten. Det tog ikke engang en generation at ændre på den kultur.

Vi ved, at danskerne er klar til at tage flere skridt i den retning. Ifølge en Epinion-måling, som Kræftens Bekæmpelse fik gennemført i april i år, er der på tværs af rød og blå blok flertal for at udfase tobak og begrænse antallet af salgssteder. Og to ud af tre danskere har i gentagne målinger bakket op om en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.

Vi ser frem til, at folketingskandidaterne og deres partier op til valget står frem og fortæller, om deres ambitioner inden for forebyggelse kan matche vælgernes. For der er brug for både ambitioner og politisk handlekraft på forebyggelsesområdet, hvis sygdomme, som kan forebygges, ikke skal æde en større og større del af ressourcerne i sundhedssystemet.

Samfundet skal indrettes anderledes
Også i fremtiden vil der være mangel på personale i sundhedsvæsnet og kamp om pengene. Ny avanceret behandling og diagnostik er dyr, og fordi vi lever længere, vil flere ældre få brug for undersøgelser og behandling. Vi skal forebygge alle de sygdomstilfælde, vi kan, så der er penge og tid til at sikre en god og effektiv behandling. Vi får ikke et robust og fremtidssikret sundhedsvæsen uden en målrettet plan for forebyggelse.

En samlet forebyggelsesplan skal gøre det nemmere – og billigere – at leve sundt. Det handler om love og afgifter, men også om infrastruktur og rammerne i vores hverdag. Det vil komme os alle til gode, men især de grupper, der i dag har den dårligste sundhed.

Norge har siden 2012 haft en folkesundhedslov. Den har været med til at sætte folkesundheden højt på dagsordenen med fælles ansvar og handling. Blandt andet ved at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden, hvilket har inspireret til at løfte folkesundheden lokalt. I Danmark kan vi lære af de norske erfaringer. Vi kan ikke nøjes med at oplyse, rådgive og anbefale os ud af sundhedsproblemerne og uligheden i sundhed.

Bedre folkesundhed kan ikke reduceres til et spørgsmål om, at vi bare skal tage os selv i nakken, lette måsen fra sofaen og stoppe med at spise kage. Det handler om at indrette samfundet anderledes.

Spørgsmålet er, hvem vi kan stemme på for at få et sundere Danmark? Hvilke partier og kandidater har det politiske mod, der skal til?