Debat: Kom nu, politikere, grib chancen!

Debatindlæg af Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse bragt i Berlingske den 3.marts 2022

'Keld har før nævnt, at han kunne tænke sig at tage jagtgeværet for at blive fri for smerterne. Du kan høre, hvor slemt han har det, men der er absolut ingenting, du kan gøre.'

Det hjerteskærende udsagn kommer fra Kelds hustru, Mona. Parret er blandt de tidligere kræftpatienter og pårørende, som i Berlingskes serie ’Overlevelsens pris’ har sat ord på, hvordan det er at have senfølger efter kræftbehandlingen.

I Kelds tilfælde er senfølgerne så slemme, at det mere handler om rå overlevelse end om at leve livet efter kræft. Det er 13 år siden, den vestjyske landmand blev behandlet. Siden har han haft kroniske smerter.

360.000 danskere er berørt
Stadig flere overlever kræft. Det er fantastisk, men senfølger er desværre den pris, vi må betale for de store fremskridt inden for kræftbehandlingen.

Over 360.000 danskere lever med en kræftdiagnose eller har haft kræft. Flere, end der bor i Aarhus Kommune. Tallet stiger, så endnu flere vil få senfølger som følgesvend i en årrække eller resten af livet. Ikke alle rammes så hårdt som Keld. Men mange udfordres på livskvaliteten.

Næsten 60 pct. af kræftpatienter mærker senfølger. 40 pct. oplyser, at de har et eller flere fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har fået hjælp til at løse. Det er uholdbart for samfundet og den enkelte. Senfølger kan belaste helbred, økonomi, parforhold og andre vigtige aspekter af tilværelsen.

Læs mere om senfølgecentre og forskning i senfølger

I Kræftens Bekæmpelse støtter vi forskning i senfølger, og vi har rundt om i landet forskellige tilbud til mennesker med senfølger. Vi har bl.a. været med til at etablere tre nationale senfølgecentre.

Sundhedsudspil på trapperne
Men, som Berlingske har beskrevet, er der behov for et nationalt fokus og en koordineret strategi. Pilen peger på Christiansborg, og vi er faktisk i den lykkelige situation, at politikerne netop nu kan udvise handlekraft.

Regeringen har varslet, at den snart kommer med et sundhedsudspil. Udspillet bør indeholde tiltag, der styrker og ensretter senfølgebehandlingen. F.eks. i form af nationale standarder på området og retningslinjer for kommunerne. 

Kræftens Bekæmpelse har høje forventninger til et sundhedsudspil og de politiske drøftelser, der munder ud i en plan for fremtidens sundhedsvæsen. Naturligvis er vi særligt interesserede i at sikre, at samfundet yder den bedste hjælp til flere hundrede tusinde danskere, som har kræft inde på livet.

Har ikke råd til at lade være
Som samfund har vi ikke råd til at lade være med at prioritere indsatsen på alle niveauer. Kræft skal forebygges. Kræft skal diagnosticeres hurtigst muligt. Kræft skal behandles effektivt. Efter et kræftforløb skal alle med behov sikres hjælp til bl.a. senfølger. 

Overordnet er jeg tryg ved kræftbehandlingen herhjemme. Den er i topklasse, hvilket det stigende antal kræftoverlevere beviser. Vi skylder læger og sundhedsmedarbejdere på sygehusene en kæmpe tak, ligesom forskningen bidrager til udviklingen sammen med kræftpakkerne.

Men der skal være høj kvalitet hele vejen igennem et kræftforløb. Og fremskridtene inden for behandlingen skal komme alle til gode – uanset hvor de bor henne i landet, hvilken uddannelse de har fået, og hvilket job de har.

Med udgangspunkt i de kræftramtes behov har Kræftens Bekæmpelse otte anbefalinger til en sundhedsreform:  

• Sats mere på forebyggelse af sygdom
• Styrk tidlig diagnostik af alvorlig sygdom
• Styrk de praktiserende lægers rolle
• Større krav til kvaliteten af den kommunale indsats
• Styrk kvalitet og kvalitetsmonitorering af kræftforløb på tværs af sektorer
• Skab bedre sammenhæng i patienternes forløb
• Modvirk ulighed i sundhed
• Indfør rettigheder til pårørende

I forhold til rehabilitering, smertelindring og hjælp med senfølger har kommunerne en nøglerolle. Vi anbefaler derfor bl.a. en bedre koordination mellem sygehus, almen praksis og kommune.

Der bør være en nationalt forankret systematisk opfølgning på kvaliteten på det kommunale sundhedsområde. En sundhedsreform bør også sikre en national konsensus om, hvilke mål, der skal sigtes imod i kommunernes indsats inden for rehabilitering, senfølger og palliation.

'Kræft er nederen, men livet efter er værre,' siger Trine, der som barn fik kræft og som voksen medvirker i Berlingskes artikelserie om senfølger.
Folketinget har lige nu mulighed for at sikre, at færre får kræft, flere overlever kræft og flere får et bedre liv med og efter kræft.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen