Debat: Ramt af kræft og kortuddannet? Det er en rigtig dårlig kombi!
I sundhedsreformen er der blot brugt 123 ord på at beskrive, hvordan ulighed i kræft skal bekæmpes. Det er ikke særligt konkret, og der er ikke afsat nogen midler. Jeg håber, at de folkevalgte skruer op for ambitionerne, skriver Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, i et debatindlæg.
Debatindlæg af Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, bragt i Avisen Danmark den 12. juni 2022.
For et års tid siden fik Ib Jacobsen den besked, alle frygter. Han var meget alvorligt syg. Tarmkræft med spredning til leveren. På mange måder havde Ib dårligere kort på hånden i forhold til at slå tilbage mod sygdommen end andre mere velstillede borgere.
Han er førtidspensionist, bor alene, har et lille netværk, og så har han siden 2002 haft sklerose.
På grund af sklerosen har Ib problemer med sin korttidshukommelse og derfor svært ved at overskue kræftbehandlingen. Når han taler med sin kræftlæge, kan han ikke huske ret meget af samtalen bagefter.
Statistisk set vil mennesker med samme udgangspunkt og vilkår som Ib have ringere mulighed for at overleve kræft end de bedst stillede.
Kort uddannelse betyder større risiko kræft
Hvert år får ca. 45.000 mennesker i Danmark konstateret kræft. Langt flere end tidligere overlever sygdommen, men den positive udvikling gælder desværre ikke alle.
Ifølge Kræftens Bekæmpelses nyeste forskningsdata har du 77 pct. chance for at være i live fem år efter en kræftdiagnose, hvis du har en lang uddannelse. Har du en kort uddannelse (folkeskole), er chancen for at være i live 61 pct. Har du en mellem uddannelse (ungdomsuddannelse el. erhvervsfaglig uddannelse) er chancen for at være i live 68 pct.
Bliver vi syge med kræft, formår sundhedsvæsenet ikke altid at give en hånd i ryggen, til dem, der har mest brug for hjælp. Ikke nok med at patienter som Ib har ringere chance for at overleve kræft. De får også en ringere behandling før, under og efter kræftforløb.
Ulighed i kræft
Social ulighed i kræft opstår allerede fra fødslen. Vi udstyres med forskellige forudsætninger for at leve et liv, hvor vi forebygger kræft. Og bliver vi syge med kræft, formår sundhedsvæsenet ikke altid at give en hånd i ryggen, til dem, der har mest brug for hjælp. Ikke nok med at patienter som Ib har ringere chance for at overleve kræft. De får også en ringere behandling før, under og efter kræftforløb.
I Kræftens Bekæmpelse har vi i de senere år intensiveret forskningen i ulighed i kræft, skruet op for indsatsen for en røgfri fremtid samt oprettet navigator-ordningen, hvor frivillige hjælper særligt udsatte patienter med at finde rundt i sundhedsvæsnet og klare hverdagen. Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed, som vi er medstifter af, har på to år samlet over 80 organisationer. Men der skal meget mere til.
Jeg håber, de folkevalgte skruer op for ambitionerne og lægger en plan for, hvordan uligheden i såvel kræft som andre sygdomsforløb kan mindskes.
Sundhedsreform forpligter
I Sundhedsreformen er der blot brugt 123 ord på at beskrive, hvordan ulighed i kræft skal bekæmpes. Det er ikke særligt konkret, og der er ikke afsat nogle midler. Jeg håber, de folkevalgte skruer op for ambitionerne og lægger en plan for, hvordan uligheden i såvel kræft som andre sygdomsforløb kan mindskes. Der er brug for handlinger, som gør en forskel for borgere som Ib Jacobsen.
Lykkeligvis blev han for tre uger siden efter flere kemobehandlinger og en operation erklæret kræftfri. Han har gennem sit kræftforløb fået hjælp af en navigator, der har støttet og vejledt undervejs – en hjælp, som Ib selv kalder uvurderlig. Ib vil gerne dele sine tanker om sit møde med sundhedsvæsenet, og han deltager derfor i en paneldebat på årets Folkemødet, hvor vi har ulighed som tema.