Den dag Lilje fik sin helt egen monsterplante

I november 2022 døde Lilje ulykkeligvis af kræft. Hun var derhjemme, omgivet af sin familie. Det er forældrenes ønske, at artiklen her stadig skal bringes, da de gerne vil være med til at sætte fokus på børnekræft og dens konsekvenser.

Lilje sidder på sengen og kigger ud i luften. Hun har været indlagt på femte sal på Rigshospitalets børnekræftafdeling i to måneder nu.

Familie og venner har givet hende så mange bamser, at hendes mor og far har været nødt til at pakke dem ned i en stor sæk, så de ikke fylder hele stuen. Men bamser bliver hurtigt trivielle, når der ikke er nogen at lege med. Og med en hverdag fyldt med behandlinger, undersøgelser og stuegange er der ikke meget sjov for en otteårig pige.

”Det er virkelig kedeligt at være her. Jeg savner mine søskende og mine venner fra klassen,” siger hun.

Hvert år bliver omkring 200 børn i Danmark ramt af kræft. De fleste af dem bliver ligesom Lilje indlagt i kortere eller længere perioder. Det er en hård tid at komme igennem i et barneliv; ud over smerterne og sygdommen er det svært pludselig at miste kontakten og legen med alle dem derhjemme.

Et dommerpanel af børn og unge udvalgte to vinderforslag, som der skulle arbejdes videre med. Et af dem var fra Kikko Siggards gruppe, og det gik ud på at udvikle et Augmented Reality-spil til indlagte børn.   

”Alle kunne se potentialet i idéen. Men det er forholdsvis dyrt at udvikle ny teknologi, så i begyndelsen så det ikke ud til, at det nogensinde skulle blive til virkelighed,” fortæller Kikko Siggaard.

Men pludselig stod månen og stjernerne tilsyneladende rigtigt. For omtrent samtidig modtog Kræftens Bekæmpelse en arv på 2,5 millioner kroner fra en gavmild donor. Vedkommendes ønske var, at pengene skulle bruges til at skabe gode oplevelser for indlagte børn og unge. Og kort efter var vejen skabt for Kikko Siggaards projekt.

”Jeg aner ikke, hvem det er, der har givet pengene til det her. Men jeg synes simpelthen, det er så fantastisk, at nogen har haft disse hårdt prøvede børn i tankerne – at man på den måde har villet forsøde deres verden en smule,” siger Kikko Siggaard, der i dag arbejder som projektleder på projektet.

Kaktus i sengen

Udefra ser Liljes hospitalsstue ud nøjagtigt, som den plejer. Men på telefonen sker der noget mærkeligt: Når Lilje kigger gennem skærmen, vokser der en skør monsterplante op af madrassen lige foran hende.

”Åh, det er en kaktus. Den er sulten,” råber hun begejstret.

Lilje har som en af de første fået Kikko Siggards app Monster Gartner mellem hænderne. Det er et Pokémon Go-inspireret spil, der bruger såkaldt ’Augmented Reality’ – det vil sige, at virkelighedens hospitalsomgivelser er en del af spillet. Børnene skal hjælpe deres monsterplanter med at vokse. Men det kræver, at de bevæger sig rundt på stuen eller afdelingen for at finde mad til dem.

”Spillet minder om noget, som børnene kender hjemmefra. Det skal først og fremmest være sjovt – en distraktion fra sygdommen og problemerne. Men vi har også en underliggende agenda med det,” fortæller Kikko Siggaard, der i dag er ansat som projektleder på Monster Gartner.

Det handler nemlig også om at få ungerne op af sengene: Undersøgelser har vist, at kræftramte børn allerede i begyndelsen af deres sygdomsforløb har kondition som en 70-årig kvinde, der ryger. Det kan gå ud over deres helbred, både på kort og lang sigt. Så det er vigtigt, at de bevæger sig. Men det kan være svært at finde motivationen, når man er syg og har smerter.

”Spillet gør bevægelse til en leg – og det er altafgørende, når det er børn, vi har med at gøre,” understreger Kikko Siggaard.

Lilje har endnu ikke lært de andre børn på afdelingen at kende. Men hun vil gerne spille Monster Gartner med dem. Og hun vil også have spillet med hjem til sine små søskende. 

”Jeg er sikker på, de også vil synes, det er rigtig sjovt,” forklarer hun.

Faktisk har Lilje uden at vide det netop demonstreret endnu et af de positive aspekter ved Monster Gartner:

”Når børnene kommer hjem fra hospitalet, kan de fortælle vennerne om andet og mere end operationer og kemobehandlinger – de har også passet en monsterplante i et sejt spil, og de kan introducere dem derhjemme for spillet. Det betyder meget mere for børn, end vi voksne umiddelbart tror,” forklarer Kikko Siggaard.

Tilbage på stuen er Lilje ved at være lige så sulten som monsterplanterne. Og heldigvis bliver middagen netop nu serveret i spisestuen, så spillet bliver pakket væk.

”Det vil jeg helt sikkert gøre igen snart. Det var virkelig sjovt,” siger hun på vej ud ad døren.

Imens venter monsterplanten tålmodigt på hende inde i appen – og på alle de andre indlagte børn, der de kommende måneder vil gå i gang med at lege gartnere rundt om på stuer og hospitalsgange.