Debat: Ja tak til et paradigmeskifte for forebyggelse, Magnus

Debatindlæg af Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse bragt i Sundhedsmonitor den 15.marts 2022

Torsdag fik vi en temperaturmåling på sundhed og trivsel i Danmark, da Sundhedsstyrelsens rapport Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021 udkom. Temperaturen er høj. Alarmerende høj, faktisk. Vi ryger og drikker stadig for meget, uligheden er enorm, vægten steget og den mentale sundhed styrtdykket – ikke mindst hos de unge.

Et lille lyspunkt i rapporten er, at færre ryger. Især unge har droppet cigaretterne. Det er glædeligt, men med tanke på at rygning er noget af det farligste, man kan udsætte sin krop for, kan jeg ikke for alvor glæde mig rigtigt, før rygning er en saga blot, og cigaretter noget man kun kan se på museum.

Vi kan og skal ikke leve med, at så mange danskere døjer med sundhedsproblemer. Der er brug for en alvorssnak om, hvad vi gør forkert, når vi som samfund ikke har formået at gøre den danske befolkning hverken sundere eller gladere. Og det på trods af, at sådan nogle som mig og en hær af organisationer, regioner, kommuner, og styrelser hver dag kæmper en brav kamp.

Handler ikke om skønhedsidealer
Et af de mest nedslående resultater fra undersøgelsen er, at flere og flere får overvægt. Mere end halvdelen af os vejer for meget i forhold til, hvad der er godt for vores krop. Og næsten hver femte lever med svær overvægt.

Lad mig slå fast, at mit og Kræftens Bekæmpelses fokus på overvægt ikke handler om skønhedsidealer og udseende. Jeg er helt med på, at medier og modeindustri formidler nogle forskruede kropsidealer, som er ødelæggende for især unges selvbillede og selvværd.

Men det er en anden diskussion. Her skal det handle om, at for mange vejer så meget, at de kan blive syge af det.

Komplekse udfordringer kalder på komplekse løsninge
Overvægt øger risikoen for alvorlige sygdomme som diabetes, kræft og hjertekar-sygdom. Det kan også påvirke både den mentale sundhed og bevægelsesfriheden, Og de fleste med overvægt ville ønske, de ikke døjede med for mange kilo.

Overvægt handler ikke om, at nogle mennesker er for dovne og spiser for mange chips. Så ville løsningen være at tage sig sammen, lette måsen og lukke munden. Men så nemt er det desværre ikke. Årsagerne til overvægt er mange og ofte komplekse.

Derfor gør det ikke den store forskel at fortælle, hvad der er sundt og hvad man bør spise. Det ved de fleste af os nemlig udmærket godt – det gælder også mennesker, der har overvægt.

Skævt fordelt
Overvægt er skævt fordelt – kortuddannede har oftere overvægt end gymnasielærere, læger, advokater og ingeniører. Og skævheden forstærkes af, at overvægt ofte går hånd i hånd med dårlig trivsel og andre risikofaktorer som rygning, for lidt bevægelse og usunde kostvaner.

Når så mange har overvægt, så er det ikke kun en individuel udfordring, men et samfundsproblem. Komplekse udfordringer kalder på komplekse løsninger. Helt overordnet mangler vi i Danmark en samlet, ambitiøs og målrettet plan for et sundere Danmark.

Det er sagt før, men kan ikke gentages nok. Vi kan ikke behandle os ud af danskernes ringe sundhed. Der er brug for politisk vilje og mod til at prioritere forebyggelse Ikke som det bløde add-on til behandling i sundhedsvæsenet, men som en forudsætning for, at vi kan opretholde et effektivt sundhedsvæsen og en bæredygtig velfærd.

Vi skal gå fra sundhedspolitik til folkesundhedspolitik, så vi kan gøre det bedre i 2025, når der næste gang samles data til en Sundhedsprofil. Det skylder vi hinanden og især vores børn og unge.

En samlet forebyggelsesplan skal indeholde flere typer af tiltag:

• For alle: Strukturelle indsatser, der gør det nemmere og billigere at leve sundt Det handler både om lovgivning og afgifter men også om sundhedsfremmende infrastruktur og rammer om vores hverdag.
• For nogle: Målrettede indsatser til grupper eller miljøer, hvor sundhedsudfordringerne er størst med fokus på både fællesskab og sundhed.
• For færre: Særlige og mere håndholdte indsatser til mennesker med særlige problemstillinger og behov.

Hvis vi tager et kig på de mest opløftende tal i rapporten, nemlig dem for rygning, kan vi få et praj om, hvad retning vi skal i. I årtier har vi røget smøger både inde og ude trods oplysningskampagner og informationspjecer om tobakkens skadelighed.

Men de seneste år er der vist politisk mod og handlekraft, opstillet klare målsætninger og vedtaget konkret lovgivning. Cigaretterne er blevet dyrere, skoletiden røgfri og markedsføringen stækket. Det har virket – færre ryger, selv om vi godt nok er langt fra målet om en røgfri generation i 2030.

Efter at have set resultaterne fra undersøgelsen skrev sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter, at den kommende sundhedsreform vil indeholde et paradigmeskifte inden for forebyggelsesindsatsen rettet mod unge.

Det er en positiv cliffhanger, og jeg kan næsten ikke vente med at se, hvad ministeren har i støbeskeen!