Kræftpatienter skal hjælpes bedre efter deres behandlingsforløb
To kortlægninger anbefaler øget samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis for at sikre mere sammenhæng i kræftrehabiliteringen. Kræftens Bekæmpelse ønsker nationale kvalitetsstandarder.
Fysisk og mental genoptræning. Håndtering af smerter, der kommer som følge af kræftbehandlingen og andre typer af senfølger. Vejledning om ernæring. Samtaler, rådgivning og psykosocial støtte.
Vejen tilbage efter et kræftforløb kan være lang. 60 pct. af kræftpatienterne fortæller, at de har senfølger 2.5 år efter deres kræftsygdom. Kun knap halvdelen af de patienter, der har haft brug for hjælp, har fået den.
Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelses baromterundersøgelse (2019).
Desværre bekræfter to nye kortlægninger fra REHPA, Videnscenter for Rehabilitering og Palliation samt Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA) på Syddansk Universitet, at rehabiliteringsindsatsen over for patienterne halter. Ud af flere anbefalinger kommer de to rapporter med en fælles: Styrk samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis, så patienterne oplever et mere sammenhængende og koordineret forløb.
Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, er glad for, at kortlægningerne bidrager med ny viden til det vigtige område:
Til fagfolk:
Få hjælp og viden om senfølger og kræftrehabilitering
Der er brug for viden og klare rammer til patienterne, systematisk afdækning af deres behov og ensartede, landsdækkende tilbud af høj kvalitet
- Flere overlever kræft og lever i mange år efter kræftdiagnosen. Derfor har kvaliteten af de rehabiliteringsindsatser, som tilbydes kræftpatienter, meget stor betydning for patienternes livskvalitet. Det handler om hverdagen og arbejdslivet og om at komme bedst muligt tilbage til den tilværelse, man havde før sin kræftsygdom. De nye kortlægninger bekræfter, at vi ikke er i mål med den indsats, siger Pernille Slebsager.
Trods stor vilje, så halter det
Der er flere udfordringer, som kan ramme patienterne. Overordnet halter det med sammenhængen og koordineringen på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Og der er blandt andet en uklar rollefordeling om hvem der gør hvad, hvornår. Ud over at patienternes behov ikke afdækkes systematisk, er der også stor forskel på de tilbud, de får. Blandt andet ses det også, at indholdet i tilbuddene varierer fra kommune til kommune.
- Der er brug for viden og klare rammer til patienterne, systematisk afdækning af deres behov og ensartede, landsdækkende tilbud af høj kvalitet. Det er virkelig vigtigt at kræftpatienter får de bedste betingelser for at vende tilbage til hverdagen og arbejdslivet. Derfor mener vi, at der brug for nationale standarder på kræftrehabiliterings-området, siger Pernille Slebsager.
Kræftens Bekæmpelses nyhed:
Mere kvalitet i rehabilitering, palliation og senfølgebehandling
Endvidere fortæller de praktiserende læger, der har været med i kortlægningen, at de har stort behov for mere viden om senfølger. Selvom de oplever sig som tovholdere i patienternes forløb, er det alligevel kun en tredjedel af lægerne, der føler sig kompetente til at afdække fysiske senfølger – i særlig grad inden for det seksuelle område.
Læs mere i de to kortlægninger: