”Min store, stærke far… hvordan kunne han pludselig få kræft?”
32-årige Theis har prøvet lidt af hvert. Men hans far har altid været den klippe, han læner sig op ad, når livet er svært. Lige indtil sidste forår, hvor en kræftdiagnose vendte alting på hovedet.
Theis sidder ved et cafébord i Rigshospitalets gårdhave sammen med sin far, Torben. Majsolen rammer dem i ansigtet, og sommeren er på vej. Men det er fuldstændig lige meget. For lige dér går det op for Theis: Hans far har kræft!
”Jeg prøvede at holde tårerne tilbage, men de fossede bare ud. Og hver gang min far prøvede at åbne munden, var han lige ved at bryde sammen. Så sad vi dér og tudede om kap. Det var forfærdeligt,” husker Theis.
Om lidt skal Torben ned i kælderen under Rigshospitalet og have den første ud af sommerens 33 strålebehandlinger. Og derefter venter et hårdt efterår med kemoterapi for at få ram på de kræftknuder, der sidder i hans hals og svælg.
Theis kan næsten ikke bære tanken om, at hans far skal igennem alt det.
”Jeg kunne se på ham, at han var fucking bange, og det gjorde mig så ked af det. Lige der ville jeg bare ønske, at jeg kunne tage den for ham – at det var mig, der havde kræft.”
Læs hele Theis' beretning om pludselig at være pårørende til en kræftsyg far her:
"Min store stærk far... hvordan kunne han pludselig få kræft?"