Ny forskning i gener bag lymfekræft
Lymfekræft rammer årligt omkring 800.000 mennesker på verdensplan. Ny forskning, støttet af Kræftens Bekæmpelse, vil blandt andet undersøge generne bag sygdommen. Håbet er, at det vil lede til bedre forebyggelse og behandling.
Det er de sygdomme, der under ét kaldes ’maligne lymfomer’, som forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet vil undersøge i det nye projekt.
Navnet dækker over en samling af kræftsygdomme, som opstår i kroppens immunceller – lymfocytterne. Man kender kun årsagerne til sygdommen hos få af patienterne, og samtidig er der god brug for nye og mere effektive behandlinger.
Selv om der er tale om forskellige varianter af sygdommen, har de flere ting til fælles. Og det peger forskerne i retning af, hvad der er interessant at undersøge.
Blandt andet har nogle former for malignt lymfom en tendens til at ’løbe’ i familier. Det betyder, at for disse typer af lymfekræft har slægtninge en øget risiko for at udvikle den samme form af sygdommen.
Der er også en sammenhæng mellem maligne lymfomer og flere former for gigtsygdomme, eksempelvis leddegigt. Personer med disse sygdomme ser ud til at have en lidt højere risiko for at få malignt lymfom.
Endelig har patienter med lymfekræft øget risiko for at få infektioner i hele sygdomsforløbet. Det er noget som kan være alvorligt, hvis det opstår i forbindelse med behandlingen.
Til sammen tegner disse forhold et billede af sygdommene, som giver forskerne en god idé om hvilke spørgsmål, der er interessante at undersøge:
- Det tyder på, at der er nogle genetiske faktorer, som har betydning for risikoen for flere typer af malignt lymfom. Samtidig spiller immunforsvaret en vigtig rolle i forhold til både risikoen for sygdommen, hvordan den udvikler sig, og hvordan behandlingen lykkes, siger professor Henrik Hjalgrim. Han er overlæge ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og deltager i den nye forskning.
Prøver fra mere end 10.000 deltagere
Den nye forskning tager udgangspunkt i blodprøver fra danske biobanker fra mere end 10.000 personer diagnosticeret med malignt lymfom.
Ved at analysere DNA fra prøverne kan forskerne få et indblik i, hvilken sammensætning af gener, som påvirker risikoen for at udvikle lymfom, og som for eksempel bidrager til sammenhængen mellem bestemte betændelsessygdomme og malignt lymfom.
Analyserne kan måske også give forskerne svar på spørgsmålet om, hvorfor nogle patienter får alvorlige infektioner undervejs i behandlingen. Noget, som kan komme mange patienter med maligne lymfomer til gavn:
- Behandlingen af maligne lymfomer øger ofte risikoen for at få alvorlige infektioner. Det er ikke alle patienter, som får disse infektioner, og muligvis spiller generne også en rolle her. I vores projekt vil vi undersøge, om der er gener, der kunne pege på hvem, der er særligt i risiko for de alvorlige infektioner. Er det tilfældet, kan man måske i fremtiden tilpasse behandlingen endnu bedre til den enkelte patient, end det er muligt i dag, siger Henrik Hjalgrim.