Ny kræftrapport: Ulighed i kræft og udfordringer med tidlig opsporing og diagnostik

For 3. år i træk samler Kræftens Bekæmpelse et overblik over kræftområdet i rapporten ’Kræft i Danmark 2022’. Rapporten offentliggøres ved Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde den 7.-8. maj i Kolding. Den viser overordnet set, at der er meget at glæde sig over i udviklingen på kræftområdet.

- Den historie, vi fortæller med tal og data i dette års ’Kræft i Danmark’, er på flere områder opløftende. Vi bliver stadig bedre til at behandle kræft, og stadig flere lever med eller efter kræft. Men ifølge rapporten er der især to udfordringer, som vi skal finde bedre svar på: At opdage og diagnosticere kræft tidligere og at mindske den sociale ulighed i hele kræftforløbet, siger adm. direktør Jesper Fisker.

Din uddannelse afgør overlevelsen efter kræft
I årsrapporten er der bl.a. opdaterede tal for social ulighed i kræft. De viser, at chancen for at overleve kræft er markant højere for folk med lang uddannelse (videregående uddannelse) end kort uddannelse (folkeskole).
Hvis du har en lang uddannelse, er chancen for at være i live fem år efter kræftdiagnosen 77 pct. Har du en kort uddannelse, er chancen for at være i live 61 pct.

 - Hvis man som tankeeksperiment forestiller sig, at alle kræftpatienter klarer sig lige så godt som patienter med en lang uddannelse, ville en tredjedel flere kræftpatienter med kort eller mellem uddannelse være i live fem år efter kræftdiagnosen. En voldsom og fuldstændig urimelig forskel, som vi ikke kan være bekendt i et velfærdssamfund, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Tallene dækker 154.472 patienter over 30 år, der har fået diagnosticeret kræft i perioden 2011-2014. Patienterne er blevet fulgt frem til og med 2019.  Undersøgelsen viser også, at langt de fleste kræftformer oftere rammer mennesker med kort uddannelse. Uligheden i, hvem der rammes af kræft skyldes bl.a. rygning, alkohol og overvægt

- Regeringen har i sit udspil til en sundhedsreform et særligt fokus på at mindske ulighed i kræft. Det er godt. Nu skal de gode intentioner konkretiseres i løbet af de nuværende politiske forhandlinger. Det kræver blandt andet, at alle niveauer af vores sundheds- og omsorgssystem aktiveres. Vi skal sikre fokus på lige adgang til tidlig diagnostik, behandling og rehabilitering af kræftpatienter. Og vi skal blive skarpere på, hvordan vi når alle med forebyggelsestiltag. Jeg håber, at rapportens analyser og anbefalinger aktivt vil blive brugt i drøftelser om en sundhedsreform, siger Jesper Fisker.

Hver sjette kræfttilfælde opdages først efter akut indlæggelse
Rapporten 'Kræft i Danmark 2022' peger også på forbedringspotentiale i forhold til at opdage kræft tidligere.

- Jo tidligere kræft opdages, jo bedre er muligheden for at overleve og få en skånsom behandling med færre bivirkninger og senfølger. For at vinde kritisk og livsvigtig tid for patienterne, er der generelt behov for øget fokus og mere viden om det forløb, som patienterne har, før de kommer ind i kræftpakkerne, siger Jesper Fisker. 

Mens langt hovedparten af patienter starter deres diagnostiske forløb med henvisning til kræftpakkeforløb via deres egen læge eller speciallæge, viser en nyere undersøgelse, at hver sjette kræfttilfælde først opdages efter akut indlæggelse.

Undersøgelsen dækker 139.000 kræftpatienter i perioden 2014-2017. Det er især kræftformer med uspecifikke symptomer, som f.eks. leverkræft og bugspytkirtelkræft, der findes efter akut indlæggelse. Undersøgelsen viser desuden, at 53 % af de kræftpatienter, der findes efter akut indlæggelse, dør i løbet af det første år efter diagnosen.  

 - Studiet i sig selv giver os desværre ikke svar på, hvorfor disse patienter først findes efter akut indlæggelse. Eller hvorfor halvdelen af dem dør inden for et år efter diagnosen. Vi har behov for mere viden om denne gruppe patienter, siger Jesper Fisker.