Psykisk syge med kræft overses oftere i almen praksis

Mennesker med svære psykiske lidelser som skizofreni eller svær depression får dårligere kræftbehandling, lever kortere og får ikke lindrende behandling i den sidste tid, viser flere internationale studier.

Nu konkluderer et nyt dansk studie, som postdoc og forsker Line Flytkjær Virgilsen står bag og støttet af Knæk Cancer, at uligheden desværre også slår igennem i Danmark.

Studiet viser, at det er ca. 37 pct. af kræftpatienter med psykiske lidelser, der bliver diagnosticeret med kræft gennem en kræftpakke efter henvisning fra egen læge. Blandt kræftpatienter, som ikke har en psykisk lidelse, kommer næsten halvdelen – 48 pct. i kræftpakke fra egen læge.

Det peger på, at der er et problem, forklarer Line Flytkjær Virgilsen fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

-Anden forskning konkluderer, at patienter, som starter deres forløb via en kræftpakke fra den praktiserende læge, har en bedre chance for at overleve end efter en akut indlæggelse.

Det vil altså sige, at man som kræftpatient er bedst stillet, hvis man via sin egen læge kommer i kræftpakkeforløb – frem for at ens sygdom bliver opdaget mere eller mindre tilfældigt, fordi man er indlagt på sygehuset for noget andet, eller indlægges med akutte smerter.

Hvorfor er studiet vigtigt?

Forskningen er en brik i det samlede puslespil, der underbygger, at psykisk syge med kræft er en sårbar gruppe, som kan have behov for en særlig indsats.

Den praktiserende læge er ofte den første person i sundhedsvæsnet, der møder patienten. Udfordringen med patienter med psykiske lidelser kan være, at deres mulige kræftsymptomer risikerer at komme i baggrunden, når de er hos egen læge, ganske enkelt fordi deres psykiske lidelser fylder mere, uddyber Line Virgilsen.

- Lige nu har hver enkelt patient kun ti minutter hos lægen, uanset hvad de fejler. En del af løsningen er, at den praktiserende læge får bedre muligheder for at få mere tid til den enkelte patient med psykiatriske problemstillinger, foreslår hun.

Mistillid til systemet

Patienter, klinikerne og forskere er enige om, at behandlings- og udredningstilbud i sundhedsvæsenet ikke er gode nok til at rumme og hjælpe  særligt udsatte borgere som svært psykisk syge. Det er problemer, som Kræftens Bekæmpelse ofte møder.

- Uligheden slår helt urimeligt hårdt igennem for patienter, der både er psykisk syge og har kræft. F.eks. ved vi, at psykisk sårbare deltager mindre i screeninger, og de venter for længe på at reagere på symptomer. Bedre samarbejde imellem somatikken og psykiatrien er nødvendig, så den enkelte patient ikke tabes på gulvet, siger Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker.

Løft til hele patientrejsen

Han peger på, at hele psykiatrien generelt trænger til et massivt økonomisk løft, ligesom kræftområdet fik det i 00’erne. Før valget blev udskrevet, indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale for psykiatrien. Og det er et skridt i den rigtige retning, mener Jesper Fisker. Men grundlæggende har området været underprioriteret i alt for mange år, så uanset hvem der ender i regeringskontorerne, er der fortsat et stort arbejde at gøre for at genoprette psykiatrien. Et arbejde, som Kræftens Bekæmpelse vil holde nøje øje med.

- Kræftpatienter med psykiatriske lidelser bør have samme muligheder for at blive udret og behandlet, som patienter uden. Vi er glade for at kunne bidrage til forskningen på området, og vi vil gøre vores for, at disse særligt sårbare patienter får bedre og mere hjælp, siger Jesper Fisker.