Sundhedsaftale: Fin, men løser for lidt i sig selv
For mennesker ramt af kræft kan sundhedsaftalen betyde, at de får et mere sammenhængende behandlingsforløb. Det siger Kræftens Bekæmpelse, som dog hæfter sig ved en stram økonomi i aftalen.
Den nye sundhedsaftale er et godt første skridt. Men om aftalen reelt vil batte noget, afhænger af udførelsen.
Sådan er vurderingen fra Kræftens Bekæmpelse, hvor adm. direktør Jesper Fisker roser sundhedspolitikerne for at indgå en bred sundhedsaftale.
- For mennesker ramt af kræft kan aftalen betyde, at de vil få et mere sammenhængende behandlingsforløb. Jeg hæfter mig også ved aftalens afsnit om at bekæmpe ulighed i kræft. Jeg er glad for, at politikerne bekymrer sig om, at kræft rammer socialt skævt. Det havde dog klædt udspillet, at det havde indeholdt midler til opgaven, siger Jesper Fisker.
Læs om udfordringerne med manglende sammenhæng:
Kræftpatienter savner sammenhæng i deres kræftforløb
- Alt i alt er der mange fine intentioner i aftalen, når man ser bort fra, at det jo ikke lykkedes politikerne at nå til enighed om at få forebyggelse med. Men om aftalen reelt bliver en succes, står og falder med, om de gode intentioner realiseres. I Kræftens Bekæmpelse vil vi nøje følge med i, hvordan aftalepunkterne bliver præciseret og implementeret, og vi deltager naturligvis gerne i arbejdet, siger Jesper Fisker.
National kvalitetsplan
Han hæfter sig ved, at økonomien ikke er imponerende. På positiv-siden noterer han sig, at der med sundhedsaftalen kommer en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen.
I dag er en stor del af kommunernes sundhedsindsats ikke forankret som forpligtelser for den enkelte kommune. For kræftpatienterne har det bl.a. haft den konsekvens, at de oplever store forskelle i støtten til at tackle senfølger, få palliativ hjælp samt rehabilitering.
- En national plan vil kunne gavne det stigende antal kræftpatienter, hvis det vel og mærke betyder, at de sikres mere ensartet hjælp igennem hele kræftforløbet, siger Jesper Fisker.
Flere og flere får kræft
- Vi havde gerne set senfølger, rehabilitering og palliation omtalt mere i sundhedsaftalen, for sundhedssektoren får en stor og vigtig opgave med at hjælpe de mange hundrede tusinde borgere, der får kræft i de kommende år. Ikke mindst senfølger bliver en udfordring. Alene i dag lever 360.000 mennesker i Danmark med eller efter kræft, og det antal vil vokse, siger Jesper Fisker.
Læs mere om senfølger:
Med det stigende antal kræftpatienter er det det afgørende, at der er tilstrækkeligt med ansatte i sundhedsvæsenet. Med den nye sundhedsaftale nedsættes en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet. En fin ide, siger Jesper Fisker. Men:
- Som jeg læser aftalen, er der ikke lagt op til, at patienterne bliver repræsenteret i kommissionen. Vi bør være med, for patienterne er omdrejningspunkt for det hele, siger Jesper Fisker.
Flere positive takter
Han roser sundhedsaftalen for at indeholde afsnit om bedre brug af sundhedsdata samt styrket forskning.
- Vi har også noteret os, at aftalen tager fat i ordningen med patientansvarlig læge. Kræftpatienter har allerede muligheden for at få en patentansvarlig læge, og den ordning forventer vi forsætter med sundhedsaftalen. Måske vil aftalen sikre en bedre implementeringen af ordningen for kræftpatienterne, siger Jesper Fisker.
Læs om patientansvarlig læge:
Patientansvarlig læge og patientvejleder
Han fremhæver desuden, at aftalen indeholder et afsnit om medicintilskudssystemet. Fordele og ulemper ved innovative prismodeller skal ifølge aftalen undersøges, og det vil forhåbentlig resultere i en fornuftig løsning til gavn for bl.a. kræftpatienterne.
Læs Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen: