T-celleterapi kan give uhelbredeligt syge kræftpatienter en ny chance

Behandling med patientens egne T-celler kan blive en ny behandling mod fremskreden modermærkekræft, når den nuværende standardbehandling med immunterapi ikke virker. Det viser et ny forskningsresultat fra Danmark og Holland, som er det første af sin art i verden. Forskningen er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer.

Ved T-celleterapi henter man immunceller fra patienten, som opformeres i laboratoriet og derefter gives tilbage. Behandlingen er endnu ikke tilgængelig, men man arbejder på en godkendelse. Arkivfoto: Tomas Bertelsen

- Det er det største, jeg har oplevet som læge og som forsker. Sådan siger Inge Marie Svane, der er overlæge og professor i immunterapi og sammen med hollandske forskere står bag et bemærkelsesværdigt forskningsresultat, som netop er blevet præsenteret ved den europæiske kræftkonference ESMO i Paris.

Resultaterne viser, at T-celleterapi, hvor patienten behandles med sine egne immunceller, kan give uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft en ny chance, hvis standardbehandlingen ikke virker. Faktisk blev hver femte af patienterne i forsøget kræftfri.

Resultaterne er så overbevisende, at forskerne har søgt myndighederne i deres egne hjemlande om at give en tidlig adgang til behandlingen i Danmark og Holland, hvor faciliteterne til behandlingen allerede eksisterer, mens man arbejder på en godkendelse ved det europæiske lægemiddelagentur (EMA).

- Adskillige nye former for immunterapi er blevet tilgængelige siden 2012, men desværre får halvdelen af vores patienter med modermærkekræft ikke gavn af de typer immunterapi, der lige nu er til rådighed. Nu viser vores forsøg, at man ved at bruge patienternes egne immunceller får endnu en god chance for hjælpe patienterne, også selvom standardbehandlingen med immunterapi ikke har virket, siger overlæge og professor Inge Marie Svane, leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Inge Marie Svane har opbygget det danske forsøg med T-celleterapi. I 2014 indledte hun et samarbejde med det hollandske kræfthospital, Netherlands Cancer Institute i Amsterdam.

- T-celleterapi er en ret kompleks og hård behandling. Derfor mener vi, at den skal bruges, når standardimmunterapien viser sig ikke at virke, og at den kun skal gives til patienter som har en god almentilstand, siger Inge Marie Svane.

20 pct. af patienterne blev kræftfri

168 danske og hollandske patienter har medvirket i forsøget, hvor T-celleterapi er blevet sammenlignet med standardbehandling med det immunregulerende lægemiddel ipilimumab. Da T-celleforsøget startede i 2014 var ipilimumab den eneste registrerede type immunterapi til modermærkekræft med spredning.

Hos næsten halvdelen af patienterne, som fik T-celleterapi, blev metastaserne mindre. Hos 20 pct. af patienterne forsvandt metastaserne fuldstændigt, og patienterne var kræftfri, mod syv pct. med ipilimumab.

- Det er de 20 pct., som har den største chance for at blive langtidsoverlevere og måske endda helbredt. Flere af de patienter, vi behandlede tidligt i dette forsøg og endnu tidligere i de første mindre forsøg, lever fortsat uden tegn på sygdom otte-ti år senere. Alt tyder på, at vi her har en behandling, som kan helbrede patienter, der indtil for nyligt var uhelbredeligt syge, siger Inge Marie Svane.

Efter 33 måneder var den såkaldte progressionsfri overlevelse, det vil sige, at sygdommen holder pause og ikke bliver værre, dobbelt så stor efter T-celleterapi, nemlig 7,2 måneder mod 3,1 måneder efter ipilimumab.

Læs om modermærkekræft:

Modermærkekræft

Bedre livskvalitet

Resultaterne viser også, at patienterne, der blev behandlet med T-celleterapi, har en bedre livskvalitet efter behandlingen end de patienter, der blev behandlet med ipilimumab. De har det bedre fysisk og følelsesmæssigt, og de lider mindre af træthed, smerter og søvnløshed.

- T-celleterapi er en meget hård behandling med mange bivirkninger i de to-tre uger, som behandlingen varer. Men undersøgelsen viser, at patienterne, når behandlingen er slut, hurtigt kan genoptage deres daglige aktiviteter og leve et almindeligt liv, siger Inge Marie Svane.

Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer har støttet forskningen i T-celleterapi ad flere omgange, og direktør Jesper Fisker glæder sig over, at forskningen ser ud til at føre til en ny kræftbehandling.

- Det er en fantastisk nyhed både for dem, der får gavn af behandlingen, og for alle dem, der støtter Kræftens Bekæmpelse med små og store beløb, så vi kan støtte forskningen. Inge Marie Svane og Center for Cancer Immunterapi gik foran og bragte T-celleterapien til Danmark. Det var fremsynet, og det vil jeg gerne ønske tillykke med.

Læs om immunterapi:

Immunterapi

Thorbjørn fik en ny chance med T-celleterapi

I starten af 2018 var Thorbjørn Patscheider indlagt på Herlev Hospital for at få forsøgsbehandling mod den modermærkekræft, som på det tidspunkt havde spredt sig til både lever og knogler i hans krop. Standardbehandlingen havde ikke virket, så han blev tilbudt at være med i forsøget med T-celleterapi.

Behandlingen virkede, og kræften forsvandt.

"Jeg havde været igennem et langt forløb op til indlæggelsen, men da jeg fik T-cellerne, havde jeg en oplevelse af, at nu ville det blive bedre, at nu var der endelig noget, der kunne hjælpe mig. Det var meget konkret og en god følelse," siger han.

Læs Thorbjørns historie her:

Thorbjørn fik en ny chance med T-celleterapi

Thorbjørn Patscheider

Sådan virker T-celleterapi

T-cellerne, der bruges ved T-celleterapi, kommer fra patienten selv og findes i kræftsvulsten, hvor de formentlig er søgt hen for at slå kræftceller ihjel – dog uden held. For at få T-celleterapi skal det være muligt at fjerne minimum en kubikcentimeter frisk væv fra kræftsvulsten.

I laboratoriet skæres kræftvævet i meget små stykker og behandles med signalstoffer, som får T-cellerne til at søge ud af kræftvævet. De udvundne T-celler opformeres og aktiveres via en proces, som tager fire til seks uger. I løbet af den periode bliver én million T-celler til 100 milliarder.

Patienten indlægges en uge, inden T-cellerne er klar. I den uge får patienten højdosis-kemoterapi, der fjerner alle andre immunceller, før T-cellerne kommer ind i kroppen.

Så snart T-cellerne er blevet sendt tilbage i kroppen, får patienten det immunstimulerende lægemiddel interleukin-2, som fremmer væksten og effekten af T-cellerne. På den støttes T-cellerne til fortsat at patruljere i patientens krop, mens de leder efter nye eller allerede eksisterende kræftceller, som de kan destruere.