Ulighedsalliance til sundhedsordførere: Husk ulighedsperspektivet i forhandlingerne

Personer med kortere uddannelse oplever mere sygdom, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. Den sociale ulighed i sundhed stiger, og den begynder allerede før, vi bliver født.

- Husk ulighedsperspektivet i forhandlingerne om en ny sundhedsreform, for her har vi at gøre med noget, der er helt grundlæggende vigtigt for vores velfærdssamfund. Der er nogen, der ikke får nok ud af sundhedssystemet, som det ser ud i dag.

Sådan lød den klare opfordring fra Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker, til de fem sundhedsordførere, der torsdag deltog i en debat om ulighed hos Kræftens Bekæmpelse på Østerbro i København.  

Debatten var en del af programmet for partnermødet i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed. Den gav sundhedsordførerne mulighed for at forklare, hvordan de med den nye sundhedsreform kan reducere den sociale ulighed i sundhedsvæsenet.

’Det er paradoksalt’
Socialdemokratiets sundhedsordfører - og regeringens repræsentant i ulighedsdebatten - Rasmus Horn Langhoff indleder debatten med at slå fast, at regeringen har 'store ambitioner om at bekæmpe uligheden i sundhedsvæsenet.'

- Vi ser desværre uligheden i en lang række sygdomme, herunder kræft. Dit postnummer, din uddannelse og dit køn har i dag alt for stor betydning for, hvor længe du lever, og hvilken behandling du får, siger han.

S-ordføreren lægger især vægt på den geografiske ulighed, der blandt andet betyder, at lægemanglen er størst i områder, hvor gennemsnitsalderen er højest, og andelen af behandlingskrævende borgere er størst.

- Det er paradoksalt, at områderne med den mindste lægedækning samtidig er der, hvor folk har størst behov for hjælp. Det betyder, at vi ikke alene skal uddanne flere læger og sygeplejersker, men at vi også skal sørge for, at de kommer de rigtige steder hen. Derudover er sundhedsklyngerne helt afgørende, fordi vi i dag taber alt for mange patienter mellem to stole, og dem der er dårligst til at kræve deres ret bliver hårdest ramt, siger han.

Mennesker farer vild i systemet
Rasmus Horn Langhoff er ikke alene om at fremhæve personale- og rekrutteringsudfordringerne i sundhedsvæsenet. Hvis det står til sundhedsordfører for De Konservative, Per Larsen, skal alle danskere fremadrettet have adgang til en praktiserende læge, de kender.  

- Det er utroligt vigtigt at blive mødt af en læge, der kender sine patienter. Og å skal vi have rettet op på den massive mangel på praktiserende læger ved blandt andet at uddanne flere, siger han.

Peder Hvelplund fra Enhedslisten og Martin Geertsen fra Venstre peger begge på, at patienter skal have bedre hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet, end de får i dag.

- Vores sundhedssystem er så komplekst, at vi er nødt til at sikre, at nogen kan guide patienter igennem systemet, siger Peder Hvelplund.

- En masse mennesker farer vild i sundhedssystemet, og vi synes derfor, man skal have ret til en patientansvarlig sundhedsperson, siger Martin Geertsen, der i det hele taget ønsker at reducere uligheden i sundhedsvæsenet ved at give patienterne flere rettigheder.

- Lad os tage ved lære af kræftområdet og indføre pakkeforløb for kroniske patienter, siger Venstres sundhedsordfører.

Liselott Blixt, medlem af Folketinget og løsgænger, peger på, at civilsamfundet har en stor rolle i forhold til at sikre sammenhæng i lokalsamfundene og derfor er en vigtig partner i forhold til at bekæmpe ulighed i sundhed.

Patientrettigheder på forebyggelsesområdet
Martin Geertsen vil desuden give flere patientrettigheder på forebyggelsesområdet. Han efterlyser kommunale kvalitetsstandarder, der f.eks. giver borgerne ret til hjælp rygestop, alkohol eller kost.

- Sundhedsvæsenet findes ikke kun i regionerne og på sygehusene. Når vi bliver syge, har vi ret til hurtig udredning, og det er rigtig godt, men det er tankevækkende, at vi ikke har nogen patientgarantier på forebyggelsesområdet. Når vi skal diskutere kvalitetsstandarder i kommunerne, bliver vi nødt til at stramme op på niveauet for forebyggelsesindsatsen, hvor jeg mener, at kommunerne kan spille en meget central rolle, siger han.

’Det kommer til at koste penge’
Hvis man vil bekæmpe uligheden det danske sundhedsvæsen, er det nødvendigt at gøre noget ved sundhedspersonalets løn- og arbejdsvilkår, mener Peder Hvelplund

- Det ligger som en bombe under hele velfærdsamfundet, hvis vi ikke får løst de massive problemer med rekruttering og fastholdelse i sundhedsvæsenet. Hvis ikke fagligheden er til stede, kan vi ikke bekæmpe uligheden. Det kommer til at koste penge, men det kan betale sig at investere i sundhedsvæsenet, siger Enhedslistens sundhedsordfører og kritiserer regeringen for at komme med for få løsninger på personaleudfordringerne.  

Venstre vil ikke love højere løn
Regeringens sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff er enig i, 'at løn- og arbejdsvilkår har en betydning for mulighederne for at kunne fastholde og rekruttere det nødvendige personale i sundhedsvæsenet,' men mener ikke, at de nuværende udfordringer alene kan løses med flere penge.

Hos Venstre er udmeldingen mere klar, når det drejer sig om sundhedspersonalets løn- og arbejdsvilkår.

- Jeg kommer ikke til at stå og love nogen en højere løn, siger partiets sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Ulighedsalliancen forlænger samarbejdet
På grund af covid og et historisk momentum for at tale ulighed i sundhed forlænger Danske Regioner, KL, Kræftens Bekæmpelse og en række partnere samarbejdet om Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed med et år frem mod udgangen af 2023.

- Jeg tror simpelthen, vi har et momentum på den her dagsorden, som jeg ikke er sikker på, vi får igen foreløbig. Man skulle da være et skarn, hvis ikke man prøvede at bruge det momentum i lidt længere tid, siger Jesper Fisker.