10 anbefalinger skal fremtidssikre kræftområdet

I deres behandlingsforløb på sygehuset oplever mange kræftpatienter, at de ikke får informationer om, hvor de kan få hjælp og støtte uden for sygehuset.

I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse med svar fra over 3.000 kræftpatienter er det kun 28 pct. af patienterne, der på sygehuset har oplevet at blive talt med om, hvordan deres praktiserende læge kan hjælpe i forbindelse med kræftsygdommen. 37 pct. angiver, at der på sygehuset er blevet talt med dem om den hjælp, de kan få i kommunen.

Tallene er fra den store Barometerundersøgelse, der kommer senere i år. Den bekræfter behovet for bedre overgange mellem sektorerne i sundhedsvæsenet.

Samme pointe er en rød tråd i de 10 anbefalinger, som Kræftens Bekæmpelse netop har afleveret til Sundhedsstrukturkommissionen. De skal netop være med til at sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen for patienterne.

- Kommissionens arbejde skal inspirere politikerne til at lægge skinnerne til fremtidens sundhedsvæsen. Det er afgørende, at kræftperspektivet tænkes ind. Hvert 11. minut får en i Danmark stillet en kræftdiagnose. Flere og flere vil få kræft. Heldigvis vil flere også overleve, men desværre oplever mange patienter i dag et usammenhængende sundhedsvæsen, siger formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen.

- Konsekvensen er, at man som patient kan føle sig utryg i sit forløb og opleve, at man selv skal påtage sig ansvar for ens eget kræftforløb, især i overgangene mellem sygehus, kommune og almen praksis. Det bør der ændres på, og det kommer vi med anbefalinger til, siger hun.

Patienter og pårørende skal inddrages

Hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet de 10 anbefalinger. Som de fleste nok ved, er adm. direktør i foreningen Jesper Fisker af regeringen blevet udpeget som formand for Sundhedsstrukturkommissionen. Han har derfor ikke bidraget til anbefalingerne.

En af anbefalingerne er at sikre, at patienter og pårørende systematisk inddrages i beslutninger om patienternes forløb.

- Det er vigtigt, at fremtidens sundhedsvæsen fokuserer på at imødekomme borgerens, patienternes og de pårørendes behov og ønsker. Patienten har en unik indsigt i sit eget liv, og opgaverne bør placeres, hvor det giver mest mening for patienten, siger Helen Bernt Andersen.

Praktiserende læger i ny rolle

En anden anbefaling er at nytænke de praktiserende lægers rolle og opgaver. Nogle af de opgaver, som i dag løses i det specialiserede sundhedsvæsen, kan med fordel overflyttes til almen praksis. Samtidig kan andre opgaver fjernes fra almen praksis og håndteres af andre.

- For at sikre gode forløb for patienter, er det vigtigt med en tovholder, der har det samlede overblik. De praktiserende læger bør i fremtidens sundhedsvæsen spille en mere central rolle som tovholder for patienternes forløb og tage en aktiv og opsøgende rolle, især for de patienter, der har ekstra behov for hjælp og støtte, siger Helen Bernt Andersen.

I det hele taget har Kræftens Bekæmpelse fokus på at bekæmpe den sociale og geografiske ulighed, der er i kræft.

Bedre forebyggelse er også med i anbefalingerne, for udviklingen i danskernes sundhedsadfærd går på mange måder den forkerte vej. Årligt får mindst 1.100 kræft som følge af alkohol, og omkring 16.000 dør af rygning. Udviklingen kan kun vendes ved en gennemgribende indsats, mener Kræftens Bekæmpelse, der bl.a. foreslår en national forebyggelsesplan. 

Læs mere her: