Kræft og politik: Her er fem markante politiske resultater
Takket være den brede folkelige opbakning til kræftsagen bliver der ofte lyttet til Kræftens Bekæmpelse. Her er nogle af de vigtigste politiske resultater, som vi har bidraget til i de seneste årtier.
Kræftplanerne, kræftpakkerne, rygelovgivning, HPV-vaccine og godtgørelse til asbestofre. 5 vigtige områder, hvor Kræftens Bekæmpelse har søgt indflydelse hos politikerne på Christiansborg, til gavn for både kræftpatienter og pårørende.
Men, hvordan blev resultaterne egentligt til? Og hvorfor var tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen vigtige samarbejdspartnere for kræftsagen ?
Det kan du læse mere om her:
Kræftplanerne
Bedre behandling og overlevelse
I 1990’erne oplever Kræftens Bekæmpelse et stort behov for at løfte kræftområdet i Danmark. Danskerne dør langt tidligere af kræft end vores nordiske naboer, og sygehusenes behandlingsudstyr er forældet. Efter længere tids forhandlinger, hvor Kræftens Bekæmpelse holder møder med politikere, regioner med flere, ser ’Kræftplan 1’ dagens lys, indført under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
Sammen med sundhedsmyndigheder og skiftende regeringer bidrager Kræftens Bekæmpelse til at udarbejde og implementere i alt fire kræftplaner fra 2000-2018. De nationale kræftplaner består af mange initiativer og investeringer, der forbedrer kræftbehandlingen.
Planerne har været afgørende for, at danske patienters muligheder for behandling og overlevelse nu er på niveau med vores nordiske naboers.
Nyrup: Derfor kom den første kræftplan
Hvorfor var det vigtigt for dig, at Danmark fik en National Kræftplan?
- Når det gik den forkerte vej, har jeg altid handlet. Vi så dengang, at der kom flere kræftsyge i Danmark og en højere dødelighed end i de andre nordiske lande. Vi ville være blandt de bedste og redde flere liv.
- Derfor kom den Nationale Kræftplan i år 2000 med forebyggelse, uddannelse af sundhedspersonalet, hurtigere diagnostik og udredning, udbygning af scanningsområdet, stråle- og kemobehandling og samling af specialer. Den nationale plan igangsatte et løft af kræftbehandlingen i årene, der fulgte.
Hvilken forskel gjorde Kræftens Bekæmpelse i denne sag?
- Kræftens Bekæmpelse var en afgørende faglig deltager i kræftplanens udformning og implementering.
Vi så dengang, at der kom flere kræftsyge i Danmark og en højere dødelighed end i de andre nordiske lande
Kræftpakkerne
Væk med kaos og ventelister
I begyndelsen af dette årtusind er kræftbehandlingen præget af kaos og lange ventetider. Det kommer der dog meget mere styr på ved indførslen af kræftpakkerne i 2007.
Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning for den enkelte patient. Formålet er at øge kvaliteten af patientforløbet, og at patienten får hurtig vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid.
Kræftpakkerne er resultatet af en politisk beslutning om, at kræft skal betragtes som en akut sygdom, som skal undersøges og behandles hurtigt.
Fart på patienttoget
Lars Løkke Rasmussen du var sundhedsminister (V) da kræftpakkerne blev indført i 00’erne. Hvorfor var det vigtigt for dig at få indført kræftpakkerne ?
- Som ny sundhedsminister i 00’erne troede jeg, at de mange ekstra penge, som var investeret i bedre udstyr på sygehusene, ville være nok til, at kræftområdet kom op at køre. Men virkeligheden viste sig en helt anden. Pressen skrev skandalehistorier om, at folk døde af kræft langt tidligere end i vores nabolande, fordi de ikke fik hjælp i tide.
- Samtidig dumpede et brev ind på mit bord: En kvinde skrev, at hun havde mistet sin mor til kræft efter et forfærdeligt forløb. Brevet ramte mig hårdt. Jeg har også selv mistet min mor til sygdom og kunne genkende hendes frustration over kaotiske sygeforløb. Det stod klart for mig, at der skulle noget ekstraordinært til for at rette op på kræftområdet. Løsningen blev indførelsen af kræftpakker og behandlingsgarantier.
Hvilken forskel gjorde Kræftens Bekæmpelse i sagen?
- En kæmpe forskel! Pres fra Kræftens Bekæmpelses gjorde, at der kom mere fart på patienttoget. Fagligt input fra Kræftens Bekæmpelse sikrede, at jeg – sammen med Danske Regioners formand, Bent Hansen – kunne drive arbejdet med kræftpakkerne i den rigtige retning. Også stor ros til Kræftens Bekæmpelse for sidenhen at inspirere til, at vi bør bruge erfaringer fra kræftpakkerne på andre sygdomsområder, for eksempel i psykiatrien.
Pres fra Kræftens Bekæmpelse gjorde, at der kom mere fart på patienttoget
Rygelovgivningen
Rygeloven og handleplan mod børn og unges rygning
Titusindvis af dødsfald, kampagner om cigaretternes skadelige effekter samt pres fra Kræftens Bekæmpelse og mange andre sundhedsaktører fører til, at rygelovgivningen herhjemme skærpes ad flere omgange. Senest i 2019, hvor regeringen – med daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen – indfører ’National handleplan mod børn og unges rygning’.
Herefter skal tobak holdes skjult i butikkerne, cigaretpakkerne skal være neutrale, rygere skal have hjælp til rygestop, og skolerne skal være røgfri. Regeringen sætter også cigaretprisen op.
Handleplanen er det mest banebrydende, der er sket på tobaksområdet siden rygeloven i 2007 gjorde arbejdspladser og andre offentlige steder røgfri. Også dengang spillede Kræftens Bekæmpelse en stor og aktiv rolle.
Partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse stifter sammen med TrygFonden i 2017, arbejder fortsat fokuseret på, at ingen børn i fremtiden skal begynde at ryge.
Vaccineprogram
Kræftforsker spiller nøglerolle i HPV-vaccine mod kræft
Historien om HPV-vaccinen er et godt eksempel på, hvordan forskning - lavet i Kræftens Bekæmpelse - direkte omsættes til politiske beslutninger, der redder liv.
Professor Susanne Krüger Kjær, kræftforsker fra Kræftens Bekæmpelse, har spillet en nøglerolle i udviklingen af HPV-vaccinen. Hendes forskning viste, at HPV-virus er skyld i livmoderhalskræft og svære forstadier hertil.
Resultaterne af hendes forskning dannede basis for, at andre forskere undersøgte, om der kunne udvikles en vaccine, der sikkert og effektivt beskytter mod HPV. I 2006 kom HPV-vaccinen på markedet. Opfindelsen er helt unik – det er nemlig den eneste vaccine mod kræft og den beskytter mod flere kræftformer, bl.a. livsmoderhalskræft og analkræft.
I 2009 bliver HPV-vaccinen en del af det danske børnevaccinations-program. I første omgang for pigerne og i 2019 kommer drengene med. Ikke mindst på grund af Kræftens Bekæmpelses fortsatte forskning og foreningens store oplysningsindsats bliver Danmark hurtigt et af de lande i verden med den højeste vaccinetilslutning. Ny forskning viser, at de vaccinerede kvinder har en meget lav forekomst af livmoderhalskræft.
Asbest
Godtgørelse til ofrene
Et bredt flertal i Folketinget vedtager i 2021 en lov, der giver adgang til en godtgørelse på 170.000 kr. til alle, der har fået sygdommen malignt mesotheliom på grund af asbest fra en virksomhed i deres nærområde. Sygdommen viser sig ofte som lungehindekræft.
Fundamentet for loven er lagt i Aalborg, hvor mange blev syge med kræft på grund af asbest fra den tidligere Dansk Eternit Fabrik. Forskning fra Aalborg Universitetshospital, som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til, viser, at sygdommen ikke kun rammer asbestarbejderne selv, men også deres koner og børn - samt de mennesker, som boede og gik i skole i nærheden af den tidligere eternitfabrik.
Med forskningsresultaterne i ryggen opfordrer Kræftens Bekæmpelse politikerne til handling, og godtgørelsen til de ’indirekte asbestofre’ bliver indført i 2016 og udvidet - samt ophøjet til lov - i 2021.
Asbestarbejderne selv har i mange år kunnet få en økonomisk erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Artiklen udkom første gang i Kræftens Bekæmpelses medlemsblad 'Tæt på kræft' i juni 2023.