Debat: Lindrende indsats skal aftales i god tid – og længe inden den sidste tid!

Debatindlægget er blevet bragt i Kristeligt Dagblad den 18. februar 2023.

Forestil dig, at din mor er alvorligt syg. Måske har hun kræft. I har fået at vide, at sygdommen er uhelbredelig. En aften har din mor så mange smerter, at du får hende ind på en akutmodtagelse. I håber at få mere lindring, såkaldt palliativ behandling. Men der er travlt og timelange ventetider på hospitalet. Din mor ender med hverken at få tildelt en sengeplads eller tilbudt ekstra lindring mod smerterne.

Nu er hun også tiltagende urolig, og I taler om, at hun er bange for at dø. Du mener, at angstdæmpende medicin vil gavne. Men lægen siger, at medicinen ikke kan udleveres, for din mor har ikke tidligere fået den udskrevet.

I weekenden dør din mor i sit eget hjem. Uden beroligende samtaler eller anden lindrende behandling. Og uden ekstra hjælp fra kommunen i de sidste døgn.

Ikke et tænkt eksempel
Desværre er ovenstående hjerteskærende fortælling ikke et tænkt eksempel. Det er en ægte oplevelse. Fortalt til en af vores kræftrådgivere af en pårørende. Vi hører alt for ofte den slags beretninger.
Og vi ved fra vores erfaringer, at samtaler om, hvilke behov for lindring patienterne har - og hvilke ønsker de har for bedre livskvalitet - ofte slet ikke bliver gennemført eller sker alt for sent i sygeforløbet.

Siden Rigsrevisionen i 2020 udtalte skarp kritik af den manglende palliative hjælp til livstruende syge, er situationen desværre ikke blevet nævneværdigt bedre. Selvom kræftpatienter via flere kræftpakker har ret til lindrende behandling, viser de nyeste tal, at hver 5. kræftpatient ikke når at få hjælpen, inden døden indtræffer. For patienter med andre alvorlige sygdomme end kræft er situationen endnu værre. Vi kan ikke være det bekendt!

Kræver rettidig omhu og viden
Både overlæger, præster og andre har i de forgangne måneder i dagspressen opfordret til, at sundhedsprofessionelle tager samtalen med ældre og patienter med livstruende sygdom, om den sidste tid, inden det er for sent. Vi kunne ikke være mere enige og er glade for, at så mange bidrage til denne vigtige debat.

I Kræftens Bekæmpelse har vi i mange år lagt pres på politikerne for at få bedre forhold, vi forsker på området og hjælper og støtter kræftpatienter og pårørende. For nylig blev den første palliations-uddannelse for læger etableret i Danmark. En god start. Men vi mener, at alle, der arbejder med alvorligt syge mennesker, bør lære om palliation – og kende til styrken ved at tage samtaler om patientens ønsker og behov, mens tid er. Vi kan og skal arbejde fokuseret på at undgå uværdige afslutninger på livet, men det kræver rettidig omhu i sundhedsvæsnet.

Bør ikke opleve unødvendig lidelse
Ny anbefalinger på området, skrevet af flere patient- og lægeorganisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse, ser snart dagens lys. Vi opfordrer til, at patienter med kræft og anden livstruende sygdom ikke bør opleve unødig lidelse.

Mange flere skal have gavn af den palliative indsats allerede tidligt i deres sygdomsforløb. Derfor bør der sættes ind med løbende samtaler med patienten og systematisk vurdering. For palliation er ikke kun forbeholdt den sidste tid, palliation er lindring generelt og lindre for at fremme livskvalitet!

Den første samtale om lindringsmuligheder kan med fordel allerede tages, når den alvorlige diagnose stilles - og herefter bør samtalerne tilbydes løbende. Det vil være med til at sikre, at ingen har unødvendig lidelse – og i sidste ende kommer værdigt herfra. Det er det mindste vi som samfund kan gøre. Vi håber, anbefalingerne bliver taget godt imod i hele sundhedsvæsnet.

Tænk sig, hvis bare én af de læger, sygeplejersker eller SOSU’er, der var tilknyttet den kræftsyge mor, som vi mødte i begyndelsen af indlægget, havde taget samtaler om hendes lindrende behov med hende, da det stod klart, at hun var uhelbredelig syg.

Det mener Kræftens Bekæmpelse om palliation