Debat: Patienter og læger efterlyser ambitioner for forebyggelsen: Indfør en folkesundhedslov

Debatindlægget er bragt første gang i Altinget Sundhed 6. december 2023

Der mangler politisk vilje og handling samt ambitiøse visioner for forebyggelsen, hvis vi skal lykkes med at fremtidssikre vores sundhedsvæsen.  

Trods små skridt i den rigtige retning, så vil politikernes netop præsenterede forebyggelsesplan ikke ændre på det faktum, at danskernes sundhedstilstand mildt sagt kunne være bedre.

Mange har endnu ikke kvittet tobakken, særligt unge tager del i en usund alkoholkultur, og flere og flere udvikler overvægt. Samtidig ser vi et sundhedsvæsen, der er presset til det yderste.

Når vi samtidig ser et sundhedsvæsen, der er presset, så undrer det os, at politikerne ikke i højere grad prioriterer forebyggelsestiltag. Det er åbenlyst, at der er behov for at fremtidssikre og ikke mindst mindske presset på sundhedsvæsenet.

Derfor er det nødvendigt, at regeringens Sundhedsstrukturkommission giver forebyggelse en fremtrædende rolle, når kommissionens anbefalinger præsenteres i foråret 2024.

Bundniveauet er for lavt

Hjerteforeningen, Lægeforeningen, Diabetesforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse er gået sammen om fem løsningsforslag, som Sundhedsstrukturkommissionen med fordel kan bruge for at sikre, at fremtidens sundhedsvæsen bliver både forebyggende og sammenhængende. 

Først og fremmest bør der formuleres nationale forebyggelsesmålsætninger for de områder, der har størst betydning for danskernes sundhed.

Der skal være bindende målsætninger for eksempelvis overvægt, fysisk aktivitet, mental sundhed samt alkohol og rygning. Målsætninger, der flugter med langsigtede politiske visioner og følges af reelle handlingsplaner, så man kan nå i mål med dem. Det vil for alvor batte noget.

Dernæst skal der udarbejdes forpligtende kvalitetsstandarder for såvel den borgerrettede som patientrettede forebyggelse i både kommuner og regioner.

Som det er i dag, er kvaliteten af forebyggelsesindsatsen meget varieret og bundniveauet for lavt, hvilket gør, at danskerne er fanget i et sundhedslotteri, man ikke er tjent med.

Uanset om man bor i Tønder eller Tisvilde, skal man kunne forvente at møde forebyggelse af ensartet og god kvalitet, og det kan man ikke i dag.

En game changer

Skal danskernes sundhed styrkes, skal forebyggelse integreres i alle politiske dagsordener.

Derfor er vores fjerde forslag en folkesundhedslov, som sikrer, at sundhed indtænkes i al relevant lovgivning, og som vil forpligte alle relevante aktører til at prioritere og integrere sundhed i deres virke. En mulig game changer, som for alvor vil give sundhedsmæssige gevinster for alle borgere – særligt på den lange bane.

Det kan eksempelvis være, at sundhedshensyn skal indgå i skattelovgivningen med nedsat moms på frisk frugt og grønt, eller at fysisk aktivitet skal prioriteres i love og regler for folkeskolen.

I naturlig forlængelse heraf, og for at sikre den nødvendige politiske prioritering og styrke selve kvaliteten i forebyggelsesopgaverne, er vores femte forslag, at der bør etableres et nationalt ekspertråd inden for forebyggelse.

Et råd, der har til formål at vejlede regeringen om udarbejdelsen og implementeringen af den nationale forebyggelsesstrategi, som vi kender det fra eksempelvis Klimarådet.

Løsningsforslagene kan virke ambitiøse, men de er nødvendige. Uden investeringer i den brede forebyggelse nu, kan vi ikke fremtidssikre hverken sundhedsvæsenet eller danskernes sundhed. Vores forslag kan gøre den afgørende forskel.

Vi håber, kommissionsmedlemmer og politikere vil tage dem med, når de skal tegne nye strukturer for et sundere Danmark.

Forebyggelse er ikke blot en opgave for sundhedsvæsenet. Det er en opgave for hele samfundet. Det er tid til, at vi alle tager et fælles ansvar for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen, og at Danmark bliver et sundere sted at leve.