Debat: Robustheden i sundhedsvæsenet bør gælde hele væsenet

Debatindlæg af Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, bragt i Sundhedsmonitor 31. januar 2023.

'Du har kræft.'

Hvert eneste år får mere end 45.000 danskere den bekymrende besked. I snit er det 123 mennesker om dagen. 123 mennesker, for hvem beskeden bliver begyndelsen på en svær tid med bekymringer, sygehusbesøg – og for manges vedkommende: opslidende forløb med kemo, operationer og stråling.

Lykkeligvis overlever flere og flere af os kræft takket være bedre behandling og tidligere opsporing. Kræftpakkerne er også med til at sikre, at kræft i stadig højere grad er en sygdom, man overlever og lever med.

Rekordmange gør det – lever med og efter kræft. Ifølge helt nye tal er det mere end 370.000 mennesker herhjemme. Der er med andre ord tusinder og atter tusinder af borgere, som stifter bekendtskab med det danske sundhedsvæsen, fordi de har kræft.

Disse mange mennesker mærker ligesom alle andre brugere af sundhedsvæsenet, at det er under voldsomt pres.

Det har desværre også konsekvenser for kræftpatienter. Nogle af dem må vente i længere tid, end godt er, på at komme i behandling. Andre oplever et indlæggelsesforløb præget af skiftende medarbejdere, uro på afdelingen og manglende tid til omsorg og samtaler. Andre igen får ikke den hjælp, de behøver, når de er hjemme igen efter endt behandling og døjer med senfølger.

Læs mere om udviklingen i antallet af kræfttilfælde:

Nye tal: Flere end 370.000 lever med og efter kræft 

Omdrejningspunkt i et velfærdssamfund

Så det giver god mening, at regeringen har nedsat en kommission for robusthed i sundhed.

Vi kunne godt have ønsket os, at der havde været plads til repræsentanter for patienterne i kommissionen, men sådan blev det ikke. Forhåbentlig inddrages patientperspektivet systematisk i kommissionens arbejde på anden vis. Stormødet i Kolding, som kommissionen for nylig inviterede bl.a. patientforeningerne til, var en god start.

Et velfungerende sundhedsvæsen, der lever op til politiske løfter og patienternes forventninger og tillid, er et omdrejningspunkt i et velfærdssamfund som vores.

For mennesker ramt af kræft – og alle andre patienter – vil det være afgørende, at Robusthedskommissionens anbefalinger fokuserer på at sikre et sundhedsvæsen, hvor der er tilstrækkeligt personale med tilstrækkelig tid til kerneopgaven.

Vi vil stærkt opfordre til at inddrage al tænkelig viden om patienters behov og præferencer. Eksempelvis patienternes behov for et fleksibelt sundhedsvæsen, som ikke ’lukker’ kl. 15, men kan modtage patienter, når det er muligt for dem at komme.

Husk, at patienterne ser sundhedsvæsenet som et sammenhængende hele. Robustheden i sundhedsvæsenet skal derfor ikke alene gælde sygehusområdet, men også det kommunale sundhedsvæsen og almen praksis.

Det betyder f.eks., at en situation med mangel på sundhedspersonale aldrig bør løses ved at hente en sygeplejerske til en hospitalsafdeling fra den kommunale sundhedspleje. For så mangler han eller hun jo der.

Et robust sundhedsvæsen må samlet set kontinuerligt og til alle tider kunne overkomme skiftende bølger, tendenser og kriser i samfundet. Der skal være en plan B og måske en plan C, så sundhedsvæsenet er parat til at adaptere uforudsete, forbigående situationer og forhold.

Nødvendig analyse

Vi forventer, at kommissionen ser på og analyserer personalenormeringerne i sektoren. Det gælder ikke mindst på hospitalsafdelinger, hvor normeringerne visse steder er så lave, at personalet flygter. Til nogle vagttunge afdelinger kan der f.eks. kun rekrutteres nyuddannede sygeplejersker, som er hurtigt videre igen, så snart de finder et andet job.

Vi har et håb om, at kommissionen kommer med løsningsforslag på, hvordan man bedst muligt koordinerer behandlingsforløb. Ved længere forløb – og ved overgangene mellem sektorerne i ’væsenet’ – kan bedre adgang til data og adgang til en patientansvarlig læge skabe overblik og tryghed hos patienterne og minimere ressourceforbruget.

Ligesom andre patientforeninger oplever Kræftens Bekæmpelse en stor efterspørgsel på vores ydelser i disse år. Såvel patienter uden netværk som udmattede pårørende og frustrerede personaler oplever et sundhedsvæsen uden tid, ressourcer eller evne til at se og behandle patienter som hele mennesker med behov, der rækker ud over behandlingen her og nu.

Tilbud om støtte fra patientforeninger eller andre civilsamfundsorganisationer bør indgå i dialogen med patienten om behandlingsforløbet. Forhåbentlig vil Robusthedskommissionen som led i sit arbejde granske, hvor meget og hvordan civilsamfundets organisationer kan involveres i sundhedsvæsenets drift. Det bør drøftes, om der kan formuleres en samarbejdsmodel.

Mange vælgere tænker nok ’syltekrukke’, når de hører, at man på Christiansborg har nedsat endnu en kommission.

Men Robusthedskommissionen er der rent faktisk brug for.

Situationen i sundhedsvæsenet er så alvorlig, at det kalder på langtidsholdbare løsninger.