Dina gik i solarium som barn. Nu er hun efterladt med ar for livet
Dina Rosager gik som barn regelmæssigt i solarium hjemme hos sine forældre. For to år siden får hun konstateret modermærkekræft. I dag er hun efterladt med kronisk hovedpine og et ar ved ansigtet.
Dina Rosager er på vej hjem fra ridning en vintereftermiddag. Hun er omkring 13 år gammel. Hun er bundfrossen efter en hel dag ude i den bidende kulde. Det eneste, der fylder i hendes tanker, er, hvordan hun skal få varmen, når hun kommer hjem.
Heldigvis har hendes forældre et solarium på badeværelset. Det kan give hende varmen.
- Jeg brugte ikke solariet til at blive brun, men til at få varmen, ofte efter flere timer ude hos min hest. Jeg er helt lys i huden og har rødt hår, så jeg kan ikke engang rigtig blive brun. Alligevel begyndte jeg faktisk at gå i solarium allerede inden min konfirmation. Mine forældre mente, at det var en god idé, at jeg prøvede at få lidt farve til den hvide kjole.
Dina ryster på hovedet og smiler næsten undskyldende på hendes forældres vegne, mens hun tænker tilbage på sin barndom og tiden i solariet efter rideturene.
Hun er kommet hjem fra ridning og løber op på badeværelset på anden sal. Dina putter sin discman i ørene og lægger sig ind på den varme plade. Hun får sig en lille lur og bliver vækket af solariets ur, der tikkende fortæller hende, at hun har ligget i varmen længe nok. Hun kan dufte, at hun har ligget her en halv time. En special duft af sved og grillet hud har spredt sig.
- Det var jo egentlig ikke så lækkert. Men det var et hyggeligt og afslappende ritual et par gange om ugen. Man vidste jo ikke bedre dengang, og jeg selv anede ikke, hvilke konsekvenser det kunne have på længere sigt.
Selvom det i dag er en del år siden, at Dina gik i solarium og ikke vidste bedre, så er det desværre også realiteten for mange unge i dag. Ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser, at opsigtsvækkende mange unge går i solarium.
På kun to år er andelen af solariebrugere steget fra 15 pct. til 23 pct. Samtidig er Dinas debutalder i solariet ikke unormalt.
Hver tiende af rapportens adspurgte var mellem 10 og 13 år første gang de gik i solarium, mens næsten halvdelen af alle solariebrugere er under 18 år første gang.
Da Dina flytter hjemmefra nogle år senere, forsætter solariet med at være et hyppigt ritual med veninderne. Men i de følgende år begynder Dina at tage oplysningerne om de alvorlige konsekvenser ved solariet seriøst og hun stopper med at lægge sig under uv-rørene. Men desværre glemmer huden aldrig.
Hvornår går man til lægen med en bums?
Omkring fødslen af Dinas anden datter i oktober 2020 opdager Dina en lille knop ved kæben i ansigtet. Hun står på badeværelset og opdager den i spejlet. Det ligner en bums. Hun kradser i den for at få den til at gå væk, men tænker ikke videre over den. Knoppen forsvinder dog ikke. Den bliver i stedet mørkere, næsten sort.
- Den er lille og symmetrisk. Det er ikke noget, der får mine alarmklokker til at ringe. Og hvornår går man lige til lægen med, hvad man tænker, er en bums? spørger Dina.
Først i slutningen af maj 2021 får Dina det tjekket. Og lægen er ikke i tvivl. Dina skal i kræftpakkeforløb og have fjernet modermærket.
- Jeg var ikke nervøs overhovedet. Jeg glædede mig bare over, at jeg hurtigt ville få fjernet det. Efter operationen tænkte jeg ikke mere over det. Jeg fik endda min veninde til at fjerne stingene i såret, så jeg ikke behøvede at tage til lægen igen.
I dagene op til undersøgelsen er familien i sommerhus. Dina holder sin lille datter i armene, mens den ældste datter løber rundt i haven og leger med sin far.
Solen varmer, og hun kigger ned på sin datter, som hun grundet narkosen snart skal stoppe med at amme. Hun lukker øjnene.
- Der skulle ingenting til, før jeg blev berørt. Min mand og jeg kunne dårligt kigge hinanden i øjnene hen over vores døtre, uden at jeg fik en klump i halsen.
Efter sommerhusturen skal Dina opereres. To lymfer tæt ved modermærket bliver fjernet. Ti dage efter skal hun have svar på operationen. Lægen afventer dem uden for konsultationslokalet.
Hans mimik afslører ingenting. De går ind, og han forklarer, at kræften har spredt sig. Den værste uge i parrets liv går i gang. Dina skal til endnu en scanning, og derefter er der ikke andet at gøre end at vente.
En glædelig nyhed
På en sommerdag går Dina og hendes mand ned ad gangen på Århus Universitetshospital. De skal have svar på scanningen. Gangen føles ekstra lang i dag. For enden står lægen. Denne gang smiler han og stenen i Dinas mave forsvinder.
- Han kan jo ikke smile, hvis jeg stadig har kræft. Så jeg bliver helt lettet allerede inden jeg træder ind i konsultationslokalet.
De når nærmest ikke at sætte sig ned, før lægen fortæller, at Dina er kræftfri.
- Det var en helt vild nyhed. Vi tog i sommerhus i en uge bagefter. Bare os fire for at nyde hinanden og livet.
Op på hesten igen
Efter Dina erklæres rask, vælger hun stadig at indgå i et immunterapi forløb på et år. På den måde mindsker hun risikoen for at få kræft igen markant. Alligevel mærker Dina et halvt år efter operationen en hævet lymfe i baghovedet. Den skal væk.
Dina kan ikke overskue flere operationer. Hun vil bare gerne være rask. Men lægerne insisterer. Under operationen bliver en nervebane i baghovedet ramt flere gange og efterlader Dina med kronisk hovedpine og en sygemelding.
Selvom hun har aftalt med sin mand, at sygdommen ikke må styre hverdagen, er det svært. Hovedpinen gør Dina træt og stresset. Hun kan ikke arbejde, ride eller være aktiv med sin familie. Det er ikke sådan, hun ser sig selv, og sammen med sin mand forsøger hun at finde alternativer. De beslutter at købe et føl, som Dina kan pleje og passe.
Føllet får Dina op på hesten igen. Hun begynder at ride og vender tilbage til arbejdet på nedsat tid. Men hun kan mærke, at hendes prioriteter har ændret sig.
- Tidligere var min identitet knyttet meget tæt op på mit arbejde. Men efter hele mit liv har været sat på spidsen, sætter jeg nu mest tid af til mine børn og fokus på, at hverdagen skal give mening. Det nytter ikke kun at glæde sig til den ene store ferie om året. Vi skal glæde os over hver eneste dag.
Et wake up call
I dag er Dina et godt sted. Men hun er endnu mere påpasselig i solen end tidligere. Solhatten er kommet på, og der er skruet yderligere op for faktor 50.
Hun påtaler altid andres modermærker, hvis de ser mistænkelige ud. Både far og mand er allerede blevet sendt til lægen. For hvad nu, hvis det er alvorligt?
Solariet har hun lagt bag sig. Og hun ville sådan ønske, at hun aldrig nogensinde havde lagt sig ind i det som barn.
- Hvis mine døtre en dag vil i solariet, vil jeg forbyde dem det. Når de er 18 år, må de selv bestemme. Men lad os da håbe, at min historie sætter en skræk i livet på dem.