DSAM-formand: - Læger og sagsbehandlere taler forskellige sprog

Hvis man bliver ramt af kræft, vil man i mange tilfælde kunne få sygedagpenge, hvis sygdommen betyder, at man ikke længere kan passe sit arbejde. 

Når der er gået 22 uger, skal kommunen ifølge sygedagpengeloven vurdere, om man er berettiget til at få forlænget sine sygedagpenge. Det sker med hjælp fra attester, der ofte bliver indhentet hos borgerens egen praktiserende læge.

Men det er ikke altid, at sagsbehandlerne enten er helt tilfredse med eller overhovedet forstår, hvordan de skal tolke lægernes sundhedsfaglige vurderinger af patienterne. Det siger Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge og formand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

’Tog mig til hovedet’
En af hendes patienter modtog livsforlængende behandling for tyktarmskræft med fjernmetastaser, men havde evnet at passe sit job som sygeplejerske trods sin alvorlige diagnose.

 Da hun på et tidspunkt alligevel blev for syg af den barske kemoterapi til at møde på arbejde, henvendte jobcenteret sig til Bolette og ville vide, om patientens sygdom var livstruende.

 - Jeg tog mig til hovedet og havde en følelse af, at jeg blev ved med at fodre systemet med nye dokumenter, og det var et spild af både min og patientens tid. Hvis man er så basalt uvidende om sundhedsforhold, så skal man nok ikke sidde med sygedagpenge, siger Bolette Friderichsen.

’Svært at spå om fremtiden’
En sygemeldt borger kan ifølge sygedagpengeloven få forlænget sine sygedagpenge efter 22 uger, hvis vedkommende venter på lægebehandling, og en læge vurderer, at borgeren vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger.

 Men det er ganske enkelt umuligt for lægerne at vurdere, om en borger bliver arbejdsdygtig igen indenfor 134 uger, mener Bolette Friderichsen. Der er nemlig stort set altid forbehold for f.eks. sygdommens udvikling, behandlingens effekt, behov for efterbehandling og eventuelle senfølger, forklarer hun.

 - Det er svært at spå om fremtiden, så derfor må vi ofte skuffe sagsbehandlerne og sige, at det kan vi simpelthen ikke svare dig på. Der er noget lovgivning, der crasher, hvor de efterspørger nogle svar, vi som læger simpelthen ikke kan give.

 Kræftens Bekæmpelse hører jævnligt fra kræftramte, at forbeholdene i en lægernes vurdering ofte betyder, at kommunen ikke vil forlænge sygedagpenge. I de tilfælde kan kommunikationsudfordringerne mellem læge og kommune i sidste ende få konsekvenser for borgernes forsørgelsesgrundlag.

Rundbordssamtaler kan hjælpe
Ifølge Bolette Friderichsen taler læger og sagsbehandlere grundlæggende to forskellige sprog. Og det kan nogle gange få kommunikationen til at gå i hårdknude.

I de situationer kan det være en hjælp, hvis borgeren, lægen og sagsbehandleren alle mødes til en rundbordssamtale, forklarer den erfarne læge.

 - For nogle sagsbehandlere er det meget vigtigt, at det er det helt rigtige ord, der bliver brugt. Så forsvinder hele meningen med arbejdet, der oprindeligt gik ud på at hjælpe patienten. Det kan være med til at starte en mere konstruktiv dialog, hvis alle parterne mødes og taler sammen.