Skip navigation

Få overblikket over sagen fra Aarhus Universitetshospital

Sagen begyndte at rulle i marts 2023, da DR afslørede systematisk brud på patientrettigheder på mave-tarmkirurgisk afdeling på AUH.

Pressefoto AUH

Marts 2023

  • 19. marts fortæller DR i 21Søndag, at tarmkræftpatienter venter for længe på at blive opereret på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling. Ventetiden er vokset fra tre-fire uger i april sidste år til nu otte uger. For nogle patienter har det haft den konsekvens, at operationen blev opgivet, da de lå på operationsbordet. Der må maksimalt gå 14 dage
  • DR bygger sine oplysninger på aktindsigter, interne dokumenter og interview med to ledende læger fra afdelingen
  • 20. marts erkender lægefaglig direktør Claus Thomsen på Aarhus Universitetshospital over for DR, at de lange ventetider kan have kostet menneskeliv
  • Samme dag kalder SF og De Konservative sundhedsminister Sofie Løhde (V) i samråd
    Sundhedsministeren kalder afsløringerne for rystende og beder Region Midtjylland om en redegørelse i sagen
  • Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker udtaler i sagen: 'Rystende forhold': Alvorligt syge kræftpatienter venter for længe på operation
  • To dage efter åbner Region Midtjylland to telefonrådgivninger for kræftpatienter: En til patienter berørt af AUH-sagen og en til kræftpatienter fra alle regionens hospitaler
  • 20. marts i TV-avisen mandag aften fortæller DR, at alvorligt syge tarmkræftpatienter på samme afdeling blev fejlinformeret om livsvigtig operation i udlandet. Det er en ulovlig praksis, vurderer juraeksperter overfor DR
  • Sundhedsstyrelsen indkalder onsdag Region Midtjylland til hastemøde fredag 24. marts, hvor regionen skal svare på en stribe spørgsmål
  • Senere onsdag beder sundhedsminister Sophie Løhde (V) Sundhedsstyrelsen om at indkalde landets fem regioner til et møde hurtigst muligt
  • Torsdag udsender Region Midtjylland en redegørelse til Sundhedsstyrelsen om sagen. Af den fremgår, at 293 kræftpatienter har ventet for længe. Det er flere end antaget. Redegørelsen omhandler hele 2022 samt januar og februar 2023. I hele den periode har patienter ventet for længe 
  • Torsdag aften i et interview med DR siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) bl.a., at der vil være tale om et klokkeklart lovbrud, hvis patienter med fremskreden tarmkræft har fået forkert besked om deres muligheder for at blive opereret i udlandet
  • Hospitalsdirektør, Claus Thomsen. erkender fejl i sag om kræftsyge patienter: 'Det er jeg virkelig ked af. Det er forkert, vi ved det'
  • Sophie Løhde (V) præsenterer fredag en genopretningsplan for kræftområdet. Læs den her
  • Sundhedsstyrelsen indkalder alle fem regioner til et møde mandag d. 27. marts, hvor sagen om de manglende indberetninger skal drøftes
    Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker hilser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) genopretningsplan på kræftområdet velkommen og siger: Det er nødvendigt at få undersøgt hele kræftområdet.
  • 28. marts udtaler Statsminister Mette Frederiksen sig for første gang i sagen: Det er en alvorlig situation, og det er et tillidsbrud, der i vores øjne er uacceptabelt 
  • Peter Nerstrøm var i to år overlæge på mave- tarmkirugisk afdeling på AUH. Flere gange gik han til ledelsen med sin bekymring om den manglende kapacitet og de lange ventetider på operationer. Men uden held. Til sidst fik han nok, og forlod jobbet. Læs hans beretning
  • 30. marts undskylder Region Midtjylland i kræftsag
  • Samme dag kommer det frem, at den øverste ledelse på AUH har gennem længere tid været orienteret om, at svært syge kræftpatienter ventede alt for længe på en operation på hospitalets afdeling for mave- og tarmkirurgi

April

  • 12. april kommer 2. del af redegørelsen fra Region Midtjylland. Det fremgår, at 40 patienter kan i perioden fra september 2022 til marts 2023 have fået forkert information om, at de ville miste deres planlagte operationstid, hvis afdelingen skulle undersøge, om de kunne få hurtigere behandling i udlandet. De er nu vejledt i at søge erstatning. Læs redegørelsen her
  • 17. april fortæller tarmkræftpatient Finn Nielsen til DR, at han måtte vente fem uger på en operation, selvom AUH havde tilbud fra udenlandske hospitaler, der kunne operere ham
  • 18. april afslører DR, at flere kræftpatienter er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har brokket sig over den lange ventetid. En praksis som cheflæge på mave-tarmafdelingen bekræfter i et interview
  • Sundhedsminister Sophie Løhde udtaler samme dag, at hun har mistet tilliden til, Region MIdtjylland. Hun opfordrer regionen til uvildig, juridisk undersøgelse af sagen
    Dagen efter igangsætter Region Midtylland undersøgelsen. Den vil forløbe i to dele, og første del skal være afsluttet inden 1. maj
  • Fredag eftermiddag kom en ny og tredje redegørelse fra AUH. Det er nu 313 kræftpatienter, der har ventet for længe
  • Senere på eftermiddagen meddeler Rigsrevisionen, at de går ind i sagen
  • Sundhedsminister Sophie Løhde var tirsdag i samråd om kræftbehandling og ventetidsgaranti
  • Til forretningsudvalget i Region Midtjylland blev der på et ekstraordinært møde den 1. maj givet en juridisk vurdering fra advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten) og en ledelsesmæssig vurdering fra Implement Consulting Group 
  • På baggrund af de to rapporter er den lægefaglig direktør og hospitalsdirektøren fratrådt deres stillinger. Læs mere her
  • D. 30. april fortæller DR, at over 250 patienter blev afskåret fra behandling i udlandet. Ekspert vurderer, at vejledning til læger på Aarhus Universitetshospital var i strid med hospitalets handlepligt. Læs her

Maj

Juni

  • 1. juni fortæller Jyllands-Posten, at der har været udbredte misforståelser af reglerne om ventetid og kravene til information til patienterne i flere regioner. Læs her
  • 7. juni siger de to kiruger, som er de bærende kræfter inden for avanceret mave- og tarmkræftkirurgi på AUH, op i protest, fordi de ikke mener, at sagen har haft konsekvenser over for afdelingens cheflæge, Charlotte Burchard Nørager. De forlader afdelingen ved udgangen af august
  • Samme dag udtrykker adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, bekymring over den seneste udvikling: - Patienterne har gennemgået den ene uacceptable hændelse efter den anden i denne sag. Vi har en klar forventning om, at sygehuset betrygger patienterne i, at de også efter den 1. september får den behandling, de er berettiget til, og at det sker i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen
  • Sygeplejersker på kræftafdelingen er chokerede over kirurgers opsigelser 
  • 14. juni udkommer en tredje redegørelse fra Region Midtjylland. De to foregående blev dumpet af sundhedsminister Sophie Løhde og Sundhedsstyrelsen. I redegørelsen beklager Region Midtjylland, at 306 kræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital ikke fik opfyldt deres rettigheder
  • Kræftens Bekæmpelse kalder konklusionerne i redegørelsen "dybt kritisable"
    16. juni viser redegørelser fra regionerne til Sundhedsstyrelsen, at kræftpatienter i alle fem regioner har ventet for længe behandling 
  • Kræftens Bekæmpelse udtaler om redegørelserne: De viser mørketal 
  • Samme dag fra Folkemødets talerstol siger statsminister, Mette Frederiksen, "at det ikke er godt nok, at der er kræftpatienter, som har ventet for længe på hjælp"
    20. juni siger regionsdirektør, Pernille Blach Hansen, og lægefaglig koncerndirektør, Helene Probst, i Region Midtjylland deres job op
  • 26. juni får den første patient erstatning - tre måneder efter, at kræftsagen fra Aarhus begyndte at rulle
  • 27. juni fortæller DR, at cheflæge, Charlotte Buchard Nørager, og en chefsygeplejerske fra mave-tarmkirurgisk afdeling er blevet fritaget fra tjeneste
    Samme dag melder de fem regioner ud, at de fælles får ansvaret for kræftpatienter for at udnytte al kapacitet. Det skriver Ritzau

Juli

August

  • 10. august indgår regeringen en aftale med Danske Regioner om udmøntningen af første del af regeringens sundhedspakke på 100 mio. kr. i 2023
    16. august igangsætter Rigsrevisionen undersøgelse om forvaltning af patientretteigheder om maksimale ventetider på kræftområdet
  • 29. august fortæller DR, at det ikke er lykkedes at nå til en aftale med de to højt specialiserede og erfarne kirurger, der før sommerferien sagde deres job på afdelingen op i protest. Det er derfor uklart, om mave- og tarmkræftpatienter blive opereret til tiden

September

  • 13. september oplyser Patienterstatningen, at endnu en patient har fået erstatning
    Status på klagesagerne d. 13 september: To har fået tilkendt erstatning, ni har fået afslag og 68 sager er endnu ikke afgjort
  • 19. september lander den såkaldte kerneårsagsanalyse af problemerne på AUH. Den afslører dyb tillidskrise mellem sundhedspersonale og politikere. Læs DR's sammenfatning af analysens konklusioner 
  • 24. september skriver DR, at to måneder efter afsløringerne af de livstruende ventetider, fortsatte kræftpatienter med at vente længe på at blive opereret. Jesper Fisker udtaler:  Overskridelserne i maj og juni kan rejse en bekymring for de efterfølgende måneder, som vi endnu ikke har set tal for, men hvor der – os bekendt – er færre læger i afdelingen.
  • En tredje patient får erstatning, fordi kræftbehandlingen blev forsinket i over tre måneder
  • 25. september er status på klagesagerne: Fire har fået erstatning, 11 sager er afvist og 70 sager venter fortsat på afgørelse

Oktober

November

Januar 2024