Spring navigation over

Forskere finder forklaring på, at kræftceller spreder sig

En af de farligste egenskaber ved kræft er, at sygdommen kan sprede sig i kroppen. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser, hvordan proteinet GSNOR har en vigtig rolle i den proces.

Forskerne Giuseppe Filomeni (tv) og Salvatore Rizza (th) har vist, hvad der sker i kræftceller, når de ikke længere behøver kontakt med et underlag eller andre celler - noget, som gør dem i stand til at sprede sig i kroppen. Foto: Tomas Bertelsen

Mange kræftceller har enten mindre mængder af proteinet GSNOR end normale celler, eller de mangler proteinet helt. Tidligere forskning har vist, at denne mangel på GSNOR-protein øger sandsynligheden for at kræft spreder sig, og mindsker chancen for, at patienten bliver helbredt. 

Men det er først nu, at forskere har fundet ud af, hvordan manglen på GSNOR påvirker kræftcellerne. Det fortæller seniorforsker Salvatore Rizza fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har stået for forsøgene i laboratoriet. 

– Mængden af GSNOR er formindsket ved næsten alle kræftformer. Så viden om hvordan det øger risikoen for, at kræftceller spreder sig, kan åbne for brugen af helt nye behandlinger mod kræft, siger Salvatore Rizza. 

Sociale celler – og asociale kræftceller
Nøglen til GSNORs rolle i kræftens spredning, skal findes i den måde, celler vokser på. 

Normale celler vokser i ordnede strukturer. Det betyder, at langt de fleste celler vokser i lag, og at de skal have kontakt med et underlag og andre celler for at overleve og vokse. Cellerne registrerer simpelthen, når de har den nødvendige kontakt, og det udløser signaler i deres indre, som er nødvendige for, at de overlever. Hvis kontakten mangler, bliver cellerne forhindret i at vokse og dør som regel. 

Men hvis proteinet GSNOR mangler, hvilket typisk ses i aggressiv kræft, viser den nye forskning, at et andet protein i kræftcellerne – FAK1 – sender signaler, der svarer til dem, der bliver sendt, når cellerne har kontakt. Det gør kræftcellerne i stand til at vokse, selv om de ikke sidder fast og gør det muligt for kræftcellerne at vandre nye steder hen i kroppen og danne nye kræftknuder.   

– Der findes i dag lægemidler, som bremser FAK1s signaler i cellerne. De er endnu på forsøgsstadiet, men når vi afprøvede dem i laboratoriet på kræftceller, der havde lave mængder af GSNOR, bremsede de kræftcellernes evne til at sprede sig, forklarer gruppeleder Giuseppe Filomeni, der har ledet forskningen. 

Håb om at GSNOR kan blive markør for valg af behandling
Forskerne fortsætter deres arbejde for at få mere viden om de ændringer, der sker i GSNOR i kræftceller. 

– Vi vil blandt andet finde ud af, hvorfor mængden af GSNOR bliver mindre i kræftceller, og om der er forskel på mængden, afhængig af hvilket stadie kræftsygdommen er på. Vores håb er, at GSNOR med tiden kan blive en biomarkør for behandlingen af kræft, hvor mængden af den kan vise, hvilken behandling der vil være mest effektiv for patienten, siger Salvatore Rizza.

Resultaterne er offentliggjort her: Rizza S. et al.: GSNOR deficiency promotes tumor growth via FAK1 S-nitrosylation. Cell Rep. 2023 Jan 31;42(1):111997. doi: 10.1016/j.celrep.2023.111997. Epub 2023 Jan 18.