Forskning giver ny viden om sjælden lymfekræft

Nogle sygdomme er så sjældne, at det er svært at samle patienter og dermed informationer nok til forskningsprojekter - og dermed samle den viden, der skal til for at give patienterne den bedste behandling. Det gælder for eksempel nogle former for lymfekræft, som forskere på Aalborg Universitetshospital sætter fokus på i et forskningsprojekt, der fik støtte fra Knæk Cancer i 2021.

De nordjyske forskere samarbejder derfor med hospitaler i udlandet for at samle tilstrækkeligt med patientdata, og nu har læge og ph.d.-studerende Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi fra Aalborg Universitetshospital fået offentliggjort en undersøgelse af kræftsygdommen ’nodal perifer T-celle lymfom’ (PTCL). Det er en sjælden og aggressiv form for lymfekræft, og undersøgelsen omfatter i alt 239 patienter, som blev behandlet for sygdommen i Danmark og Sverige i perioden 2000-2014.

- Sygdommen er så hyppig, at alle, der behandler patienter med lymfekræft, vil møde patienter med diagnosen. Men samtidig er den så sjælden, at vi har for lidt viden om, hvordan det går patienterne, siger Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi.

God helbredelse efter almindelig lymfekræft – men hvad med PTCL?

Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi fortæller, at de behandlingsmetoder, der findes til PTCL i dag, er baseret på studier lavet på en mere almindelig for lymfekræft, nemlig ’diffust storcellet B-celle lymfom’.

- Men vores undersøgelse viser, at de to sygdomme måske ikke bør sammenlignes. Overlevelsen blandt patienter med PTCL er markant dårligere, selv når den bliver opdaget i et tidligt stadie, siger han.

Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi fremhæver, at over 90 pct. af patienter med den mest almindelige form for lymfekræft i dag bliver kræftfri efter behandlingen, når den opdages i et tidligt stadie.

Sådan er det ikke for patienter med PTCL. Ifølge den nye undersøgelse er kun 58 pct. af patienterne i live fem år efter diagnosen. Der er dog en undergruppe af patienter, som har markant bedre udsigter. Det er patienter, som er under 60 år, og som ikke har symptomer på sygdommen som vægttab, nattesved og feber. Her er 77 pct. af patienterne i live efter fem år.

Forskellige behandlinger til samme sygdom

Patienterne i undersøgelsen har fået to forskellige behandlingsformer mod PTCL, enten har de fået 6-8 serier kemoterapi, eller også har de fået 3-4 serier kemoterapi efterfulgt af strålebehandling. Undersøgelsen viser ikke, om den ene behandling er bedre end den anden, forklarer Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi.

- Der er ikke forskel på overlevelsen efter de to behandlinger, og vores studie viser ikke, hvad der er den rigtige behandling. Der skal mere forskning til, understreger han.

- Generelt for lymfekræft går tendensen imod at give mindre kemoterapi, fordi det giver færre bivirkninger, og det er stadig en effektiv behandling med høj overlevelse. Men vores undersøgelse peger på, at man skal passe på med at overføre den strategi direkte til patienter med PTCL. Derimod skal man se på patienterne som en særskilt gruppe.

Læs om lymfekræft:

Lymfekræft

Bedre vejledning for patienterne

Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi siger, at undersøgelsen kan bruges til at vejlede patienterne bedre.

- Den giver os en bedre mulighed for at beskrive fordele og ulemper for patienterne. De næste undersøgelser skal sammenligne behandlinger for at vise, hvad der er bedst. Der er også nye behandlinger på vej, som skal indgå i fremtidige studier, siger Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift American Journal of Hematology.

Find resultaterne her: Al-Mashhadi AL et al. Outcome of limited stage periphal T-Cell Lymphoma after CHOP(-like) therapy: A population based study of 239 patients from the Nordic lymphoma epidemiology group. American Journal of Hematology. 01 January 2023.