Forstå dine rettigheder som kræftpatient

Debatten om patientrettigheder på kræftområdet kræver, at man holder tungen lige i munden. Mange begreber er i spil og blandes nogle gange sammen. Det kan forvirre og gøre kræftpatienter og pårørende utrygge.

Hvad er et kræftpakkeforløb, hvad er maksimale ventetider, og hvorfor vil Kræftens Bekæmpelse ikke slække på patientrettighederne?

Det finder du svar på her:

Hvad er de maksimale ventetider for kræft?

De maksimale ventetider er en lovbaseret rettighed, som kræftpatienter og nogle hjertepatienter har, og som sikrer, at de kan blive behandlet hurtigt.

Ifølge de maksimale ventetider må der maksimalt gå 14 dage, fra lægens henvisning er modtaget på hospitalet fra f.eks. den praktiserende læge, til patienten begynder i udredning. Derudover må der højst gå 14 dage, fra patienten har samtykket (sagt ja) til behandlingen, til den begynder.

De maksimale ventetider gælder, medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet. Den tid, det tager at undersøge, hvad patienten fejler, er ikke omfattet af de maksimale ventetider.

Hvorfor er de maksimale ventetider indført?

De maksimale ventetider blev indført af politikerne for at sikre, at patienter med livstruende sygdomme som kræft og nogle hjertelidelser bliver behandlet uden unødig ventetid.

Gælder den generelle udredningsret på en måned for alle patienter også for kræftpatienter?

Ja, det gør den, fordi udredning ikke er en del af de maksimale ventetider. Dog kan man godt overskride udredningsretten på 30 dage, hvis lægerne har brug for mere tid og flere undersøgelser til at finde ud af, hvad patienterne fejler.

Hvad er et kræftpakkeforløb?

Kræftpakkeforløb er faglige anbefalinger, der beskriver, hvordan en kræftpatients standardforløb ser ud fra mistanke om kræftsygdom til udredning, behandling og opfølgning, herunder rehabilitering, palliation (lindring ved livstruende sygdom) samt indsatser til senfølger. Der er et skræddersyet kræftpakkeforløb til 33 forskellige kræftsygdomme. Det betyder, at der er forskellige forløbstider, undersøgelsesmetoder og behandlingstilbud alt efter, hvilken kræftsygdom man har.

For hvert kræftpakkeforløb er der angivet en lægefaglig begrundet forløbstid for tiden fra henvisning til udredning til start af behandling. Patienter henvises til et kræftpakkeforløb via egen læge eller hospitalsafdelinger, når der er begrundet mistanke om kræft. Når man kommer i et kræftforløb, betyder det ikke, at man har kræft.

Hvem laver tidskravene i kræftpakkerne?

Kræftpakkeforløb og de anbefalede forløbstider bliver lavet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Hver arbejdsgruppe består af 20-25 medlemmer, der bredt repræsenterer både den sundhedsfaglige indsats på sygdomsområdet (f.eks. kirurger, onkologer, patologer, radiologer, praktiserende læge, sygeplejersker, fysioterapeuter) og beslutningstagere i sundhedsvæsenet (repræsentanter fra de fem regioner, Kommunernes Landsforening og Sundhedsministeriet). Herudover er der repræsentanter for patienter i alle arbejdsgrupperne.

Hvad ved vi om sammenhængen mellem ventetid og patienters overlevelse og livskvalitet?

Undersøgelser viser, at for mange kræftsygdomme er der sammenhæng mellem, jo længere tid man venter fra diagnose til behandling desto større risiko for at dø og dårligere mulighed for overlevelse. Tidlig diagnose, før sygdommen har bredt sig, og hurtig adgang til behandling vil i langt de fleste tilfælde øge chancerne for at overleve, forbedre livskvalitet og reducere antallet af følgesygdomme og senfølger.

Hvorfor støtter Kræftens Bekæmpelse, at tiden i nogle pakkeforløb forlænges?

I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for, at der er nogle klare faglige og tidsmæssige rammer for udredning og behandling af kræft, f.eks. pakkeforløb og maksimale ventetider. Men det er ikke det samme som, at der ikke skal tages hensyn til den individuelle patient i hvert forløb, f.eks. hensyn til behov for kostvejledning før behandling eller hensyn til eventuelle andre sygdomme, som kan betyde forlængelse af tiden frem til behandling.

Disse hensyn kan betyde, at de maksimale ventetider overskrides, men dette kan som nævnt være sundhedsfagligt velbegrundet.

Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at samtlige overskridelser af de maksimale ventetider offentliggøres, så det er muligt at følge, hvor lange overskridelserne er, samt hvor stor en andel, der er sundhedsfagligt begrundet eller skyldes et ønske fra patienten om at udskyde tiden til behandling.

Hvorfor vil Kræftens Bekæmpelse ikke gå med til at ændre på de maksimale ventetider men kun kigge på kræftpakkeforløbet?

Kræftens Bekæmpelse vil gerne sammen med Sundhedsstyrelsen og andre fagfolk se på, hvor man i kræftpakkeforløbene kan gøre tingene klogere. Det er oplagt at bruge Kræftplan V til det, fordi vi hele tiden får mere viden om, hvordan behandlinger virker. Men justeringer i behandlingen skal altid ske med udgangspunkt i patienten. Derfor holder vi fast i patientrettigheder som maksimale ventetider.