Hvad samler Knæk Cancer ind til i år?
Knæk Cancer samler i år ind for 12. år i træk. Over årene er 466 projekter igangsat takket være danskernes opbakning og de indsamlede midler. Igen i år har Kræftens Bekæmpelse peget på en række relevante indsatsområder inden for forebyggelse, forskning og patientstøtte, som potentielt kan få støtte fra dette års Knæk Cancer indsamling.
Kræftens Bekæmpelse har udpeget seks indsatsområder, som kan få støtte i år. Hvorvidt alle projekterne får støtte, afhænger af det endelige indsamlede beløb. Her kan du læse mere om de udpegede indsatsområder i prioriteret rækkefølge.
1. Børnecancerfonden
Hvert år får cirka 200 børn under 19 år konstateret kræft. Langt de fleste overlever, men mange af dem har varige senfølger efter den intensive behandling. Derfor støtter Kræftens Bekæmpelse fortsat Børnecancerfonden i deres arbejde med at forske i diagnostik og behandling, samt med at yde støtte til de familier og børn, der rammes.
2. Biologisk, psykosocial, klinisk og epidemiologisk kræftforskning
Denne pulje er en bredt sammensat pulje, som skal gå til videnskabelige forskningsprojekter både inden for biologisk, translationel og klinisk forskning samt til forskningsprojekter, der beskæftiger sig med psykologiske, kulturelle og sociale aspekter af kræft.
3. Prevention Lab – for bedre sundhedsadfærd og mindre kræft
Den danske befolknings sundhed er markant udfordret. Vi kigger ind i en fremtid, hvor vi lever længere, og flere vil få kræft samtidig med, at ressourcerne til sundhedsvæsnet er under pres.
Kræftens Bekæmpelse vil etablere Prevention Lab for sundhedsadfærd og kræft – en nytænkende, flerårig satsning på forskning og forebyggelse, som skal bidrage til et markant og nødvendigt løft af forebyggelsesarbejdet i Danmark.
Prevention Lab skal bringe forskellige fagdiscipliner sammen og gå utraditionelle veje for at afprøve og implementere nye effektive forebyggelsesmetoder, så færre vil blive ramt af kræft. Ud over traditionel sundhedsforskning vil der også blive inddraget viden fra bl.a. samfundsforskning samt antropologisk og psykologisk viden om, hvad der skaber og ændrer forskellige gruppers sundhedsadfærd. Der vil være en særlig opmærksomhed på indsatser og metoder, der kan reducere den sociale ulighed i sundhed og risikoen for kræft.
4. Nye muligheder for diagnosticering, behandling, rehabilitering og pleje
Flere får kræft, og flere overlever en kræftsygdom eller lever længere med en kræftsygdom. Det betyder også, at mange oplever tilbagefald og får brug for flere og forskellige behandlingsforløb og differentierede behandlingsmåder.
Indsigt i de forskellige kræftsygdommes karakteristika og biologiske årsager er fundamental for udvikling og målretning af diagnosticerings-, behandlings- og plejemuligheder. Den viden danner grundlag for udvikling af nye tilbud eller ny og bredere brug af de eksisterende, ligesom det kan bane vejen for mere personlig behandling. Sådan indsigt bidrager også til, hvordan man bedst muligt kan forberede sig på og møde fremtidens kendte og ukendte udfordringer, så flest mulige patienter kan kureres og/eller leve længere og bedre.
5. Støtte til kræftpatienter og pårørende under og efter kræft
Det kan være en voldsom psykisk belastning at få konstateret kræft for både kræftpatienter og deres pårørende. Med dette tema vil Kræftens Bekæmpelse sætte fokus på to kerneområder: Udvikling af og støtte til kræftpatienter og pårørende gennem patientforløbet samt i livet efter en kræftsygdom.
De fleste kræftpatienter er trygge i behandlingsforløbet, hvor kræftpakker og retningslinjer styrer behandlingen. Men mange kræftpatienter oplever, at de står alene med de følger af kræft, som har store konsekvenser for det efterfølgende liv. Der er behov for forskning, som giver viden om, hvordan systematiske interventioner og tilbud til patienter i efterforløbet kan bidrage til, at patienter får den bedst mulige livskvalitet efter kræft.
I forbindelse med langvarige behandlingsforløb, eller når der kun er mulighed for lindrende behandling til kræftpatienten, påvirkes hele familiens livssituation. Der er behov for forskning, som giver viden om, hvilke metoder og målrettede tilbud der kan hjælpe disse familier med at få det bedst muligt fungerende familieliv og livskvalitet i forbindelse med sygdomsforløbet.
6. Kvalitet og sammenhæng i kræftindsatsen
Databaseret forskning er et værdifuldt værktøj til at få indsigt i mange aspekter i kræftforløbet. Både når det kommer til patienternes egne erfaringer og til indsigt i strukturelle forhold i patienternes møde med sundhedsvæsenet. Tidligere forskning på området har således vist værdien af databaseret forskning, men der mangler stadig viden om patienternes forløb forud for diagnosen, komplikationer og senfølger, samt udbyttet af rehabilitering og palliative indsatser.
Når kræft opdages tidligt, er mulighederne for helbredelse bedre. Derfor er der behov for forskning i det diagnostiske forløb i almen praksis og på hospitalet for at få ny viden om, hvordan forløbet kan optimeres. Desuden har mange kræftpatienter senfølger efter behandling og har behov for rehabilitering og palliative indsatser. Der er i dag ikke en systematisk registrering af patienternes behov, og af om indsatserne har en effekt. Forskning i systematiske metoder til intervention og data, der belyser effekten, kan bidrage til, at kræftpatienter kan få et godt liv efter kræft.
Se, hvad pengene fra Knæk Cancer går til og hvordan du støtter: