Jurist kritiserer sygedagpengereglerne: - Hvorfor skal syge passe ned i en kasse?

- Jeg har aldrig hørt en læge sige, at man kan sætte tid på kræft eller andre sygdomme.

Sådan siger Louise Schelde Frederiksen. Hun er jurist og stifter af den velgørende organisation Human Rise, som giver juridisk bistand til syge borgere, der er kommet i klemme i det kommunale system.

Reglerne kan forenkles
Syge borgere kan som hovedregel få udbetalt sygedagpenge i 22 uger, før kommunen skal vurdere, om borgeren passer ned i en af de syv forlængelsesbestemmelser.

Hvis det ikke er tilfældet, får man frataget sine sygedagpenge, forklarer juristen, der ønsker, at 22-ugersreglen helt bliver fjernet.

- Det er grundlæggende mærkeligt, at man i sygedagpengeloven har fastsat en grænse på 22 uger, for der er ikke nogen god faglig begrundelse for grænsen. Det er udelukkende en politisk beslutning. Hvorfor skal man overhovedet passe ind i en kasse, når man er syg? spørger hun og foreslår en forsimpling af reglerne.

- Jeg mener, det ville være oplagt at vedtage, at borgeren kunne få sygedagpenge, så længe at den praktiserende eller behandlende læge vurderer, at borgeren er for syg til at arbejde.

Uhelbredeligt syge i jobafklaring
Human Rise har i halvandet år hjulpet sygdomsramte og modtaget mere end 1.000 anmodninger om hjælp fra syge borgere, der har brug for juridisk bistand til at navigere i det kommunale system. En af dem er 44-årige Pia Rosgaard Find, der modtager livsforlængende behandling for sin uhelbredelige kræftsygdom. 

I Pias journal skriver lægerne, at hun har ”aktuelt livstruende, alvorlig sygdom uden mulighed for helbredelse.” Alligevel konkluderede jobcenteret, at der var ”væsentlige forbedringer i hendes helbred” og at der var ”behov for afklaring af hendes arbejdsevne.”

Kommunens beslutning blev i 2022 omstødt af en afgørelse i Ankestyrelsen, der konkluderede, at kommunen havde sagsbehandlet i strid med sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5 om forlængelse for sygemeldte med ”livstruende og alvorlig sygdom.”

Men sager som disse bør ifølge Louise Schelde Frederiksen ikke alene fejes til side som fejlagtig sagsbehandling, men snarere ses som et bevis på, at sygedagpengereglerne ikke virker efter hensigten.

- Når sådan nogle fejl kan ske, og sker så ofte, som de gør, bekræfter det bare mig i, at forlængelsesreglerne burde afskaffes. Og hvorfor skal sagsbehandlerne overhovedet sidde og fortolke de lægefaglige vurderinger?

Sundhedskommunikation fører til fejl
Det er kommunernes ansvar at belyse borgernes sundhedstilstand og indhente de relevante lægefaglige vurderinger, når der f.eks. skal tages stilling til en forlængelse af sygedagpenge.  

Men når sagsbehandlerne skal tolke patientjournaler eller statusattester, går det ofte galt, mener Louise Schelde Frederiksen.

- Hvis lægen ikke har formuleret sig helt præcist, så det lige nøjagtigt behager den enkelte kommune, går det ud over borgerne, der risikerer at få frataget sygedagpengene. Der opstår en masse fejl og misforståelser, og i stedet for at spørge lægerne, når tvivlen opstår, tolkes der i stedet efter forgodtbefindende og efter, hvad der er bedst for kommunekassen. Og det er ofte at standse udbetalingen af sygedagpenge, siger hun.

’Et forvaltningsretligt mareridt’
Magtfordrejning er et lidt bøvlet, men ikke desto mindre vigtigt begreb i forvaltningsretten. Magtfordrejning er forbudt og betyder kort sagt, når kommunale og statslige myndigheder benytter deres beføjelser til at opnå andre formål end dem, som politikerne ønskede at opnå, da de vedtog loven.

Det betyder blandt andet, at en offentlig myndighed ikke må inddrage økonomiske overvejelser, når den træffer afgørelser. F.eks. vil det være usagligt, hvis en kommune nægter en person en social ydelse under henvisning til at kommunen mangler penge.

Men Louise Schelde Frederiksen mener, at der i dag sker en slags indirekte økonomisk magtfordrejning på jobcentrene, hvor sagsbehandlerne ifølge juristen for ofte vælger den billigste, men ikke nødvendigvis bedste løsning for borgeren.

- Det er et forvaltningsretligt mareridt, at kommunerne både skal bevilge sygedagpengene og samtidig betale regningen. I de fleste andre sammenhænge gør man af indlysende grunde alt for at undgå, at bevillingskompetencer og betalingskompetencer er samlet samme sted.

- Jeg kan slet ikke forstå, at man kan forsvare reglerne, som de ser ud i dag. Der er stort behov for et tværsektorielt system, hvor borgerne ikke skal tvivle på, om kommunens økonomiske interesser har spillet en rolle i sagsbehandlingen, siger hun.