Kræftens Bekæmpelse: Er svigtede kræftpatienter blevet vejledt godt nok om rettigheder og erstatningsmuligheder?
293 kræftsyge har ifølge regionens redegørelse ventet for længe på operation på en kræftafdeling i Aarhus. Kræftens Bekæmpelse forventer, at sygehuset tager hånd om patienterne – både de, der venter på operation nu, og de mange, der har oplevet forsinkelser sidste år.
Det er afgørende, at kræftpatienterne fra afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital får al den vejledning og rådgivning, de har brug for. De skal også instrueres i, hvordan de kan søge erstatning,
Og de patienter, som lige nu venter på operation, skal hurtigst muligt have information om muligheden for at blive behandlet et andet sted, hvis de ikke kan komme til inden for den maksimale ventetid.
Det understreger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker. Han ser med dyb alvor på sagen fra Aarhus Universitetshospital, som i disse dage hele tiden udvikler sig.
Læs også:
Kræftens Bekæmpelse: Hver en sten må vendes i tragisk sag om for lange ventetider
Torsdag kom Region Midtjylland med en redegørelse til Sundhedsstyrelsen. Ifølge redegørelsen har et større antal patienter end hidtil antaget ventet for længe i en periode, der strækker sig over længere tid og omfatter hele 2022 og de første to måneder af i år.
Er de blevet informeret, så de har forstået, hvilke rettigheder og muligheder, de har?
- Vi må vide, hvad der sker mellem den enkelte patient og ’systemet’ i dialogen om at udsætte en operation, siger Jesper Fisker.
- Man kan få det indtryk, at patienter fra afdelingen på AUH i samtalen med lægen har fået et tilbud, de ikke kunne sige nej til – altså om først at blive opereret efter den maksimale ventetid. Men er de i den forbindelse blevet informeret, så de har forstået, hvilke rettigheder og muligheder, de har? Er de blevet tilstrækkeligt informeret om, hvilke helbredsmæssige konsekvenser en forsinket operation kan have, spørger Jesper Fisker.
Fokus på patientsamtaler
Jesper Fisker efterlyser fokus på den gode patientsamtale samt fælles retningslinjer eller en form for tjekliste, som sundhedspersonalet på landets kræftafdelinger skal følge, når de taler med patienten om, at man får en operationstid, hvor de maksimale ventetider overskrides.
- Men vi kan ikke løse det her alene ved nye regler og procedurer. Det handler først og fremmest om, at man som læge skal vide, at man ikke afslutter samtaler om patienternes behandling, før man er stensikker på, at patienten har forstået alt, siger Jesper Fisker.
Læs også:
- Det ikke er ligetil, for man sidder overfor et menneske, der befinder sig i sit livs nok største krise og er sårbar og bange. Det menneske betragter måske samtidig lægen som den ypperste autoritet. Det stiller særlige krav til lægen.
Kræftens Bekæmpelse forventer, at sagen fra AUH vil føre til, at der etableres et overblik over alle kræftpatienter, som venter for længe på operation. Såvel nationalt som regionalt og opdelt på afdelinger. Uanset årsag og uanset, om de har accepteret ventetiden eller ej.