Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning med 104 millioner kr.
Pengene fordeles på 50 nye forskningsprojekter. Det er blandt andet forskning i protonterapi, depression hos tidligere kræftpatienter, samt en kortlægning af nogle særlige kromosomforandringer og deres sammenhæng med blodkræft.
Forskningsstøtte for i alt 104,5 mio. kr. er nu på vej fra Kræftens Bekæmpelse ud til kræftforskere i hele Danmark, på landets universiteter og hospitaler og i Kræftens Bekæmpelses eget Center for Kræftforskning. Det er muligt på grund af befolkningens gavmilde støtte til Kræftens Bekæmpelse.
Bag udvælgelsen af de projekter, der får støtte, står Kræftens Bekæmpelses to videnskabelige udvalg. De består af aktive, erfarne forskere med indsigt i kræftforskning, samt repræsentanter for kræftpatienterne.
- Vi har givet forskningsstøtte til en lang række vigtige forskningsprojekter af høj kvalitet, som jeg er sikker på, vil komme til at gøre en forskel for kræftpatienterne i fremtiden, siger Karen-Lise Garm Spindler.
Hun er overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital, og formand for Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik, som har vurderet de biologiske og kliniske forskningsprojekter.
Vil udvikle nyt lægemiddel
Kræftens Bekæmpelse støtter en bred vifte af projekter inden for den tidlige laboratorieforskning, genetiske analyser, kliniske afprøvninger af behandlinger, senfølger samt psykiske og sociale følger af kræftsygdomme.
Ét af de støttede projekter vil for eksempel udvikle en ny type lægemiddel, der kombinerer et særligt antistof med kemoterapi, og som giver håb om en ny behandling af tre meget alvorlige kræftsygdomme, lungehindekræft, triple negativ brystkræft og hjernekræft af typen glioblastom.
Et andet projekt skal kortlægge forekomsten af nogle ganske små ’mosaik kromosomforandringer’ i den danske befolkning. Det skal danne grundlag for videre undersøgelser af, om f.eks. livsstilsændringer eller milde former for behandling kan hæmme udviklingen af blodsygdommene myelodysplastisk syndrom og akut myeloid leukæmi.
Andre projekter igen sætter fokus på senfølger efter hjernekræft hos børn, samt depression og lymfødem som følge af kræft.
Årets største bevilling er på 4,3 mio. kr. Den går til udviklingen af en ny såkaldt epigenetisk behandlingsform til visse grupper af patienter med lunge- og blodkræft. Epigenetik er ændringer, der påvirker, hvordan vores gener bliver udtrykt, og forskningen bygger altså på viden om molekylære processer i kræftcellernes inderste.